Marts 2011Oookay, det var saa lige en taalmodighedstest. Jeg havde fundet en internetcafe med dejlig hurtigt internet *hvertfald naar vi taler afrikansk standard(, faaet skrevet et langt indlaeg om alle de nye oplevelser da stroemmen gaar… Bum og vaek var alt jeg havde skrevet. Laerning by doing. Saa som I kan hoere saa kommer og gaar stroemmen her I Lushoto som det passer den. Jeg proever igen, nu med sikkerhedskopi. Der er nu over en uge siden vi forlod Dar og tog bussen mod Lushoto. En mindre by der ligger oppe I bjergene, 200m over havets overflade. Her er meget groent, frodigt og virkelig smukt. Denne udsgigt vi har ville i Danmark koste det halve Afrika. Strandvejen kan paa ingen made foelge med (-; Trine og jeg bor hos en lokal familie, kun bestaaende af kvinder. Vores Mama, hendes datter Grace og Mamas barnebarn Janet, som er paa min alder. Saa hele tre generationer. De er alle meget soede og gaestfrie, ligesom vi havde haabet paa. Trine og jeg deler et vaerelse med eget RIGTIGT toilet, der endda kan skylle ud. Saa ikke noget med kramper I laarmusklerne. Derudover har familien ogsaa en hushjaelp og hele to houseboys, det betyder at der er ganske faa huslige opgaver tilbage til os. Vi forsoeger dog at hjaelpe til hvor vi kan, isaer naar Mama ikke er hjemme. Foerste dag maatte jeg paent forklare vores houseboy at det ikke er noget problem for mig at baere min rygsaek selv. Faar helt daarlig samvittighed af at se dem knokle saadan for at avrte os op. Helt sikkert en stor kulturforskel. Men de er flinke og meget behjaelpsomme med at laere os nye Swahili-gloser og oeve. I hverdagen arbejder vi paa et boernehjem for helt smaa foraeldreloeseboern, 0-2 aar. De foerste par dage foelte Trine og jeg os ret overfloedige. Det virkede som om de virkelig havde styr paa det hele og ikke manglede fire ekstra haender. Problemet er bare, og grunden til at vi er her, at der er ingen der leger med boernene og ingen der soerger at beskaeftige dem. De sidder bare paa gulvet med deres ene klods eller bold. Derfor skal vi til at udnytte alle boernehjemmets ressourcer og der er overraskende mange. Her I Afrika er der pt regntid og det skal lige siges at det altsaa ikke er regn som hjemme I DK (som vi ellers gladeligt brokker os over). Det er ikke Gud der tisser men Gud der toemmer himlens have ned over Afrika. Aldrig I mit liv har jeg set saa meget regn komme ned fra jimlen paa en gang. Gaderne bliver bogstavelig talt til floder. Men regn skaber ogsaa oplevelser. Trine og jeg ville en af dagene gaa hjem fra arbejde da solen skinnede og vejret var skoent. Vi takkede derfor nej til et lift hjem og begyndte at gaa derduaf. Men nej. Halvvejs hjemme overrasker regnen os, saa ind under et trae med os. Og regnen fortsatte, og fortsatte og kan fortsaette I flere timer, saa vi trodsede vejret og gik hjem gennem regnmasserne. De locale stod under deres paraplyer og grinte af de to wazunguer der ikke fatter hvad en afrikansk regntid er – bliv indendoere hvis du ikke ejer en paraply! Det kan dog ogsaa vaere fedt med regn! Jeg var alene paa arbejde den ene dag og skulle selv finde hjem da vores driver (og vores helt) var udenbys. Og selvfoelgelig begynder regnen tidligt den dag, saa hvad goer man saa? Heldigvis har jeg soede kollegaer som ville ringe til en driver for mig, troede jeg… Istedet holder der en pikipiki (motoercykel) da jeg kommer ud. Fedt, fedt! – efter at tankerne om trafiksikkerhed er gemt af vejen. Men bare rolig, jeg laerer af mine oplevelser. Paraplyen er koebt og medbringes hver dag og alle stedet! Desvaerre er der, som I kan hoere, ingen varmegrader der kan undvaeres her I Afrika (det er trods alt ogsaa vinter her lige nu), saa I DK maa I vente paa jeres egne ;-) En ny livsstil bliver I mit tilfaelde udlevet her, midt i mit afrikanske eventyr, men helt frivilligt ved jeg nu ikke helt om det er. Fuldtids-kristen med alt hvad det indebaerer. Her i familien bliver der bedt bordboen foer hvert maaltid. Naar det er min tur priser jeg mig lykkelig for at det maa goeres paa dansk, saa de ikke forstaar hvilket vaas jeg fyrer af. Bliver simpelthen noedt til at oeve mig! (Har ogsaa vaeret I kirke – saa er nok snart frelst). Det er sjovt nok at proeve og snart kan det krydses af paa min hvad-skal-jeg-naa-inden-jeg-doer-liste. Tjek! Jeg trasker videre gennem floderne og udlever min afrikanske droem.