Blog Aril 2011

Saa var det en weekend der stod i turismens tegn. Otte af os ms-toeser skulle sammen paa safari i nationalparkerne naer Arusha. Jeg fik pakket safaribukserne, den kakifarvede t-shirt og den gode hat (i den perfekte neutrale-kamoflache-beige-farve) ned i backpacken. Den store kameralinse maatte jeg taenke mig til.
Trine og jeg tog afsted mod Arusha torsdag, tidlig morgen, saa vi lige kunne naa at have halvanden dag med Sofie, Maj og Jonas. Vi kom afsted med den gule ‘pimb’ bus, med en chauffoer der vidst troede han sad i en gul farrari til et Formel 1 loeb. For sa*** da hvor gik det staerkt ned ad bjerget. Det tog den halve tid til Mombo end hvad det plejer. Koerne i vejkanten har hvert fald faaet sig et godt grin over det gule lyn susende ned ad bjerget, mens to mzunguer (blegere end normalt) klamrer sig til saedet foran. Vi kom dog ned og ankom til Arusha i god behold.
Hen af eftermiddagen skulle vi moedes med Sofie ved Arushas store turistattraktion, Clock Tower – Afrikas centrum. Yes, taenkte jeg, her skal kameraet helt sikkert med saa der kan skydes nogle billeder af. Trine og jeg gaar den vej som kortet viser (og den rigtige vej da det ikke er mig der viser vej). Vi ender ved en rundkoersel med et lille ur i midten med Coca Cola logo og saa mange biler at vi naer er blevet koert ned da vi kommer for taet paa vejkanten. Efter at have spurgt en del forbipasserende maa vi sande at det her er den store turistattraktion (selvfoelgelig ud over safari). Skuffet? Det tror jeg da vidst nok lige! Vi fandt Sofie og blev herefter ruineret paa en mzungu-café. Det er noget andet at vaere kommet til storbyen, det kan os landsbyboere virkelig maerke – og pengepungen i den grad.
Om aftenen tog vi paa Viavia, ligesom alle andre hvide unge i Arusha og omegn. Det var naermest som at vaere i byen hjemme i DK – bare lidt mere internationalt. Ud paa de tidlige morgentimer begav Trine og jeg os de 150m hjem mod YMCA. Da vi staar 30m fra doeren og kan kigge hen paa hotellets doer bliver vi stoppet af en security mand, der meget bestemt fortaeller os at vi paa ingen maade maa gaa hjem selv. “Dangerous place, many robots!” Ja man skal aabenbart passe paa i Arushas gader ;-) Naa men vi faar altsaa ikke lov til at roere os ud af flaekken selvom vi proever at fortaelle ham at vi altsaa bor lige nede ad gaden og vores soede vagt venter paa os. Men nej, to many robots. Da vi saa fortaeller ham, ogsaa meget bestemt, at vi altsaa ikke betaler en taxa for at koere os 30m, gaar han modvilligt med til at lade to andre security folk foelge os hen til doeren. Take care, man ved aldrig med de robotter ;-)
Loerdag morgen stod den saa endelig paa safari. Vi blev delt op i de to biler og saa var det ellers bare afsted mod Lake Manyara. Allerede faa meter inde i parken ser vi det foerste dyr, en bavian, og saa skal jeg da ellers love for at tage-billeder-fingeren kom paa overarbejde. Det var dog en kort fornoejelse, da det hurtigt gik op for os at bavianerne er alle stedet i parken.
Kort tid efter har vi dog den foerste vilde oplevelse. Et stykke fra os, i et krat, ser vi en stor elefant staa. Der har den dog ikke taenkt sig at blive staaende, da den begynder at gaa direkte mod den bil hvori jeg befinder mig. Der gaar derfor ikke mange sekunder foer jeg har stilt mig i en jeg-skal-herre-meget-kunne-flygte-fra-denne-elefant-stilling, med letboejede knae. Linsen er dog stadig rettet direkte mod elefanten. Alt skal jo med! Da kun toppen af min hat befinder sig over tagets kant (og self linsen) vaelger dyret at gaa uden om – og tak for det! Mit hjerte sidder helt oppe i halsen, men for daelen da nogle gode billeder.
Resten af dagen triller vi rundt og ser nogle giraffer, boefler, gnuer, flodheste, impalaer, vortesvin, flamingoer og en LEOPARD! En masse dyr og hel sikkert en masse foto-shoots. Om aftenen kravler vi ind i vores telte og ser (og i den grad maerker) en milliard myg. Det er vidst hvad man kalder en 24 timers safari.
Naeste dag drager vi mog Ngorongoro. Her ser vi foerst en hel masse koer og en masse souveniers, hvor man (hvis man er heldig) kan skimte en maasai bag. Da vi har brandt en masse billeder af paa gnuer, zebraer og flamingoer ser vi en loeve. Det er en ung han der ligger og sover i vejkanten, ganske upaavirket af alle de biler der holder lige ved siden af og glor paa den. Tror simpelthen de dyr er saa vant til turister efterhaanden – men **** hul i det. Utroligt nok er det ret tidligt paa dagen at vi kan saette kryds ved at have set the big five, da der ikke laenge efter dukker et naesehorn op ude i det fjerne. Maa dog indroemme at der skulle en kikkert frem foer at detaljerne kunne ses. Pyt skidt, det var jo et naesehorn. Paa et tidspunkt stopper vi ved to loever hvor vi sidder i 40 minutter (og jeg overdriver ikke!) da vores guide siger at de inden for de naeste 30 minutter vil parre sig. Det skete saa ikke – hvilket jeg egentlig godt kan forstaa. Hvem gider dog det naar det sidder ti mennesker og otte kameraer og observerer. Jeg fik loest en del sudukoer og loeverne fik sig et ekstra hvil. I loebet af dagen saa vi ogsaa utrolig mange kaempe kameralinser med hjul under. Hvis vinklen var rigtig god kunne der lige skimtes en safarihat bag linsen – mit lille roede kamera blegnede lidt der. I loebet af dagen faar vi ellers set geparder, loeveunger, elefanter, hyaener, flere boefler og flere impalaer. Igen en dag med masser af dyr og en kamera uden stroem :-)
Dagen efter er knap saa spaendende. Vi koerer mod Tarangire nationalpark, alle ufattelig traette. Guiderne fortaeller at det er en elefantpark og det skal jeg da lige love for at de fik ret i. Der var elefanter alle vejne, saa der gaar ikke laenge foer at jeg er maettet af elefanter. Det hjalp saa heller ikke paa energien. Det gjorde frokosten til gengaeld. Vi saetter os rigtig godt til rette paa picnic-baenken og skal til at kaste os over vores lunchbox, da en kaempe kaempe bavian kommer loebende mod os i fuld galop. Af ren refleks kaster jeg min frokost fra mig og loeber alt hvad jeg kan vaek. Det samme goer de andre – dog med madkassen under armen (de dyr der – puuha). Saa vaek var min frokost – takker dog aben for at den ikke tog min vandflaske. Begivenhedsrig safari, det kan jeg hvertfald skrive under paa. Nu har jeg ogsaa set nok dyr for det naeste lange stykke tid, saa jeg skal nok lade dem hvile i et stykke tid – og det samme skal jeg!