April 2011

Reklame: Trine og jeg er i gang med at starte nogle projekter op paa boernehjemmet. Som det er nu leger boernene paa gangene indenfor selvom der er dejlig sol i Afrika (hverfald om formiddagen). Vi vil derfor gerne forbedre deres udendoersarealer og skabe nogle aktiviteter til boernene. Dette skal ifoelge vores plan vaere et klatrestativ, en rutsjebane og udvide deres udendoersareal. Men som alt andet i denne verden er det ikke gratis. Hvis du har lyst til at stoette dette projekt med et lille bidrag (det er helt op til dig selv hvor meget), ville det vaere en kaempe hjaelp. Det kan indsaettes paa reg. 7845 kontonr. 1147926.

Saa var det vidst ogsaa nok reklameplads i dette oplaeg :-)

Tiden flyver afsted her i Afrika, det er lige foer jeg ikke selv kan foelge med. Er nu en af dem der gaar i vejkanten. Paa arbejdet har jeg masser af ting og se til, der skal ryddes op i diverse depoter, tages billeder af boern og studerende og hvad der ellers dukker op af smaating. Naar vi taler i African-time er det lige foer at jeg stresser mig selv. Men det er kun fedt at have en masse at gaa i gang med og isaer naar det er noget der gavner boernehjemmet.

Det at vaere en mzungu (hvidt menneske) kan til tider, hvertfald i mit tilfaelde, vaere en smule irriterende her i Oestafrika. Naar boernene stadig, efter en maaned, raaber:"mzungu, give me some money" og der har brugt alle de engelsk gloser de kender, er jeg lige noedt til at traekke vejret dybt og taelle til ti. Hvis ikke frygter jeg at taalmodigheden ryger og jeg faar lyst til at banke dem oveni hovedet med min paraply og for tyvende gang fortaelle at jeg altsaa bor her i byen. En ting ved jeg: det der med at blive kendt og fortsaette musikvideo-karrieren er ikke noget jeg skal bruge min fremtid paa ;-)

En nat vaagner jeg ved at en af familien hunde goer fuldstaendig vildt og voldsomt og jeg kan hoere nogen rumstere rundt udenfor vores vindue. Hunden gider bare ikke stoppe med at goe og jeg bliver igen mindet om hvorfor dyr og jeg bare ikke er perlevenner. Personen udenfor bliver ved med at gaa rundt og skramle og det undrer mig at han (som jeg tror er en af vores houseboy) ikke faar hunden til at holde mund. Efter kort tid begynder familien at staa op og gaa rundt i huset. Mama gaar rundt og ber og Grace taler i telefon. Det hele er egentlig ret underligt, men fordi jeg ikke forstaar hvad de snakker om taenker jeg ikke videre over det. Jeg proever at falde i soevn igen, men ligesom jeg skal til at droemme videre kommer Freddy ind paa vaerelset og siger at Trine og jeg skal komme med udenfor. Da vi kommer ud staar de alle sammen udenfor, samt 4 bredde politifolk med skudsikre veste og maskingevaer. Det viset sig at den skramlen vi har hoert var en tyv der proevede paa at komme ind i huset. Heldigvis lykkedes dette ikke da der er gitter for alle vinduer (man maa sige at de er godt forberedt her i Afrika). Vi slap med forskraekkelsen og ved nu at politiet ogsaa findes i Afrika. Jeg krydser dog fingre for at det ikke er fordi Tine og jeg bor der, med alle vores ikke eksisterende penge, og at familien ikke er utrygge ved at vi er der. - Har det stadig godt!

Soendag formiddag var Trine og jeg i kirke, nu for anden gang. Denne gang dog til den sene gudstjeneste som der viste sig at vaere mere gang i. Da vi traedte ind var der et band (guitar, keybord og hele svineriet) der spillede og et kor. Det var musik med swing i ;-) Praediken var sikkert ogsaa meget god, det saa hvertfald saadan ud naar jeg kiggede rundt paa de andre kirkegaengere. Forstod ikke noget af hvad de sagde overhovedet, bortset lige fra; Amen. Men der blev sunget lidt, bedt lidt og sunget lidt igen. Haaber paa at Gud forstod bare lidt af de swahili jeg fyrede af. Gud taler vel alle sprog, selv de ikke eksisterende som opstaar i uvante situationer. Naar man gaar i kirke her i Lushoto (maa passe paa med ikke at generalisere det) betaler man et beloeb til kirken/Gud, nok mest kirken, som skulle sikre at man er frelst indtil ugen efter. Som om! Alligevel stiller jeg mig paent i koe og gaar op og smider mine moenter i kurven - foeler mig maaske alligevel en smule frelst? Nej, ikke pt og da slet ikke da regner begynder lige da vi skal til at gaa hjem. Det er aabenbart takken. Troede jeg...

Samme aften er Trine og jeg hjemme og spise hos de tyske volontoerer inden de rejser hjem. Rigtig laekkert med noget tysk mad som ikke er ris og boenner. Da vi skal hjem om aftenen skal vi med en taxa, da der baade er for langt, men ogsaa fordi vi ikke maa gaa ud naar det er moerkt. Vi stiger ind i taxa'en hvor der stinker af oel. Der er vidst ikke noget der hedder lav-promille-naar-du-koerer-bil her i Afrika. Vi saa dog kun kvinden paa passagersaedet drikke en oel, saa haaber-haaber at det ogsaa kun var hende der havde drukket. Dog havde jeg dog godt fast i saedet mens vi koerte og sikkerhedselen spaendt (for en gangs skyld en bil hvor der er en - og tak for det!). Men vi kom sikkert hjem uden skavanker, hvilket maaske skyldes dagens tidligere bidrag til Gud den almaegtige- bla bla bla. Foelte mig en smule frelst, men der er trods kirken stadig noget der hedder menneskeligt held.

Lever livet paa kanten, men har foedderne placeret paa sikker grund - ingen grund til bekymring. Det er oftest de oplevelser man ikke selv soeger der bliver mest mindevaerdige :-)