Maj 2011 Saa er der blogopdatering igen igen. En af de ting jeg gerne ville proeve at opleve i Afrika var enten et bryllup eller en forlovelsesfest, da det skulle vaere noget helt specielt. Det er saa sket nu, eller det vil sige har oplevet en forlovelsesfest - brylluppet naar vi ikke foer vi rejser. Mama bad os om at foelge hende hjem til praesten en helt almindelig eftermiddag. Hun mente dog at mine gode vandrebukser og forvaskede t-shirt ikke var helt godt til det besoeg, saa Trine og jeg skiftede paent toej. Da vi kom frem til praestens hus var der pyntet op over det hele i haven. Hmm, taenkte jeg, det var da alligevel vildt nok at pynte saa meget op en helt almindelig torsdag. Det viste sig saa at de havde gang i en forlovelsesfest! Den kommende brud sad paa en scene foran alle gaesterne der var moedt op, saa vi var placeret paa plasticstole og sad med fronten mod bruden. Det er virkelig en dag hvor de er i centrum - bogstavelig talt. Da gaven skulle afleveres danser de en speciel dans naar de gaar op med dem og dette i hold. Der var en del latterkramper hos dele af publikum da Trine og jeg, de to mzunguer, skal op med gaven. Saa aabenbart utrolig sjovt ud - vi er dog ved at vaenne os til det efterhaanden og laegger knap nok maerke til det mere. Det var en meget fornem fest med mad og det hele, saa sultne var vi ikke da vi gik hjem. I madkoeen havde jeg stilt mig taktisk bag Trine saa jeg kunne se hvilke retter der var koed i. Jeg naaede dog kun lige at sige; er der koe..., foer - smaek - saa havde jeg en dejlig masse oksekoed paa min tallerken. Det er ikke altid lige nemt at vaere vegetar naar man ikke besidder swahili som foerstesprog. Jeg fik dog ganske diskret skrabet det ned paa Trines tallerken og spise dejlig ris med ris. En dejlig dejlig aften med en masse glade afrikanere ;-) og der skal ikke meget til! Trine og jeg havde kun en eneste (stoerre) by tilbage i det nordlige og nordoestlige Tanzania vi endnu ikke havde set med egne oejne. Moshi. Vi kan jo umuligt rejse foer at denne by ogsaa er oplevet. Vi bestilte busbilletter hjem hos vores billet-ven og aftalte koersel med vores driver-ven da vi havde noget projekt at ordne i byen fredag. Det betoed dog ogsaa at vi skulle utrolig tidligt op fredag og afsted. Det bliver jeg altsaa bare ikke god til det der med at staa op foer solen. Jeg var dog heller ikke mange sure sild vaerd fredag da jeg var feberramt og derfor brugte det meste af dagen paa at sove bag i bilen. Trine fik derfor lov til at vaere stik-i-rend-pige der ordnede alt det praktiske, hvilket hun klarede til bravour. Som naevnt mange gange foer saa tager tingene bare utrolig lang tid her i Afrika og underligt nok bliver vi stadig lige overraskede hver gang. Det er bare lige lidt ud over det saedvanlige. Det betoed saa ogsaa at vores projekt-shopping tog hele fredag. Om aftenen moedtes vi med nogle af de andre MS-folk og hyggede paa hotellet og restituerede til loerdag hvor vi skulle paa heik. Turen gik mod nogle af Moshis vandfald. Derhen tog vi en daladala der var utrolig pimb. Der er ikke e`n daladala i Tanzania der er magen til hinanden, de er alle lige pyntet med lidt ekstra. Enten er det polstret tag eller fancy saedebetraek - det er aldrig til at sige paa forhaand. Da vi saa vandfald (der var utrolig flotte) blev jeg mindet om hvorfor jeg ALDRIG igen skal bestige et bjerg. De trapper kunne have slaaet mig ihjel, for soeren da hvor var det haardt og det var virkelig ingenting i forhold til bjerget. Godt at faa en reminder en gang imellem. Trine blev ud over det ogsaa mindet om hvorfor man altid hopper med lige strakte ben, naar man springer fra hoeje steder. Ved det ene vandfald skulle hun lige demonstrere hendes mod, ved at springe fra en hej klippe og den i vandfaldet. Det var ogsaa utrolig modigt men resulterede ogsaa i store blaa maerker paa begge laar da hun fortroed midt i springet ;-) Takker hende for et godt grin (hun halter stadig lidt rundt den modige stakkel). Soendag besluttede Trine og jeg os for ikke at tage hjem og saa blive i Moshi en dag ekstra med Kirsten og Marie og lave virkelig ingenting. Det levede vi saa ogsaa op til! Det eneste vi lavede i loebet af dagen var at gaa lidt rundt og saa ellers bare prove saa mange af Moshis cafeer af som muligt. Ren luksus for os der kommer fra byer der kun har lokale restaurenter. Efter at have indtaget dagens anden pizza kunne jeg saa ogsaa trille hjem i seng, men for soeren det var laekkert! Mums! Her i Afrika laerer jeg virkelig at saette pris paa hverdagens luksus og er vidst kun sundt. Kan nu opdatere min liste for nye oplevelser og saette hak ved Moshi. Tjek! Tiden er ogsaa ved at rende ud og kaster mig ud i den sidste maaned med aabne arme.