Profile
Blog
Photos
Videos
Min blog-side opførte sig mærkeligt i går, og jeg kunne ikke få lov til at uploade et billede eller sætte smiley på opdateringen. Jeg kunne eller ikke publicere, det jeg havde skrevet, og siden så ikke ud som den plejer, så noget var galt.
Derfor kommer gårsdagens opdatering først i dag, men det er nu ikke fordi, der er så meget at fortælle fra i går. Jeg sidder lige nu på en bænk i Hyde Park og skriver. Vejret er strålende, og solen skinner fra en skyfri himmel. Det er som, når sommeren er bedst i Danmark!
Dagen i går stod i fotografiets tegn. Jeg besluttede at have fotodag for at få taget en masse skønne billeder af byen og livet. Jeg bevægede mig ned gennem byen og endte selvfølgelig ved Operahuset, hvor jeg tog en hel masse billeder. Alle ruderne i vinduerne er af spejlrefleks, så man kan tage en masse fantastiske billeder fra mærkelige vinkler, og billederne kommer til at se super fede ud.
Efter at have taget billeder i nogle timer fik jeg en is nede ved havnen og nød det gode vejr. Bagefter gik jeg tilbage mod byen og tog nogle flere billeder. Jeg var bl.a. i Hyde Park og tage dejlige solrige forårsbilleder. Jeg fik mig også en kop kaffe på en hyggelig café og gik derefter tilbage til mit hostel for at aflevere nogle af de ting, jeg slæbte rundt på. Det var efterhånden blevet tid til solnedgang, og jeg ville se, om jeg kunne få billeder af en flot en, nu hvor der ingen skyer var på himlen. Så jeg gik hele vejen ned til Operahuset igen. På vejen mødte jeg en blind mand, som havde lidt problemer med at komme over vejen. Det var også et besværligt kryds, hvor jeg heller ikke altid har kunnet finde ud af, hvornår jeg må gå. Jeg spurgte, om han havde brug for hjælp, men han mente at have styr på det. Han skulle bare finde Parlament House. Det kunne jeg ikke hjælpe ham med, for jeg har ikke selv set det, men han mente, han var på rette vej. Vi fulgtes et stykke vej og snakkede sammen, og jeg må indrømme, at jeg blev ret fascineret af, at han mestrede at finde rundt i Sydney uden hjælp fra sit syn. Hvordan ved man, hvilken gade man er på, hvis man ikke kan se den og ikke kender byen ud og ind?? Meget imponerende. Men jeg ville nu nok ikke være så tryg ved at sende Farfar rundt i Sydney uden Farmor som førerhund. For det er ikke nemt at finde rundt, og trafikken er nådesløs... Jeg tog hatten af for den ældre herre, som fortsatte mod Parlament House, mens jeg fortsatte mod Operahuset. Men de flotte orange, røde og lilla farver jeg plejer at se i en solnedgang blev aldrig rigtig til noget. De blev i hvert fald ikke reflekteret på Operahusets tag og heller ikke på himlen, som jeg havde håbet. Det kan være Sydneys sydøstlige beliggenhed ikke giver en ret god solnedgang. Jeg fik alligevel nogle gode billeder af solens sidste stråler på Operahusets tag, og så var jeg tilfreds. Jeg spiste aftensmad på samme café, hvor jeg tidligere fik kaffe, og derefter gik jeg hjemad for at få pakket mine ting sammen til afgang til Melbourne.
Jeg har hele dagen i dag til at nyde det sidste af Sydney, og det glæder jeg mig til. Vejreter jo fantastisk med sol fra en skyfri himmel og 25 grader. Det bliver en skøn dag! Jeg skal have taget afsked med mit elskede Operahus, hvilket bliver svært og ganske sikkert tårevæddet men jeg må jo videre og opleve noget mere, inden jeg rejser hjem. Det bliver godt nok trist ikke at skulle forbi og se Operahuset hver dag. Jeg må have taget et rigtig flot billede i dag og have det printet ud og rammet ind, når jeg kommer hjem; så jeg altid kan kigge på det. Det må være næstbedste løsning, når nu man ikke kan få originalen med hjem til Århus.
Jeg vender evt. tilbage aften inden afrejse, og hvis ikke det bliver muligt, hører I nærmere, når jeg er kommet til Melbourne torsdag.
Hav det godt så længe!
Knus Mette
- comments
Farmor Nå, så kom du endelig, vi savnede at høre fra dig. Man bliver jo afhængig!!! Den ældre herre har måske været blind altid - det er værre at blive senblind. Tror jeg. Det var godt, du gav dig tid til en snak med ham. Godt at høre, du er blevet lidt mere afslappet og bare nyder det hele. Vi glæder os til at høre mere. Knus.
Mor Hej Mettchen. En lille hilsen her fra London, hvor vi har gratis internet på en Starbucks i Bayswater. Lyder godt, det dufortæller. Far og jeg nyder London, som jo er en dejlig by med et højt tempo. I aften gælder det musical'en We'll Rock You, på Lottes anbefaling. Jeg glæder mig rigtig meget. I morgen lidt over middag vender vi næsen hjemad. Knus fra Mums. tæller.
Din far Det synes jeg også:-) God tur.
Mette Glæd jer rigtig meget til We will rock you! Det er den sejeste musical, jeg har set!! Den er fantastisk! God anbefaling fra Lotte