Jeg har haft en vidunderlig dag i dag. Ligeså dårlig min dag var i går, ligeså god har den været i dag.

Jeg blev hentet af bussen fra Oz Travels kl. 08.15, og vi kørte ud af byen mod The Blue Mountains. Tourguiden var fantastisk. Han kunne fortælle så mange interessante ting om områderne vi kørte gennem, og han kunne så mange historier. Han var meget engageret, og det gjorde hans historier enormt spændende at lytte til.

Første stop på turen var et lille Aboriginal område, hvor der er indgraveret en kænguru i en sten. Guiden fortalte, at det aldrig er tilfældigt, når Aboriginals laver ingraveringer. Der er altid en mening med dem, og de fortæller altid en historie. Denne kænguru var en vejviser. Dens hale pegede i den retning, hvorfra folkene var kommet fra. Da de nåede dette sted, fangede de en kænguru - derfor har vejviseren form som en kænguru. Følger man hovedets retning fortæller det, hvilken retning folkene gik, efter deres fangst. Så hvis en anden stamme en dag skulle komme til kænguruen, ville de med det samme vide, hvilken retning de skulle gå for at finde de andre Aboriginals. Total smart!! Som guiden sagde, så er indgraveringerne i sten for Aboriginals hvad GPS'en er for os. Den fortæller hvilken retning du skal gå. Han fortalte yderligere, at stort set alle Aboriginal sange også er vejvisere. Mens de går, synger de om det de ser på deres vej. Og når en anden senere skal finde den vej, skal han bare synge sangen, mens han går, så vil han se de ting, han selv synger om og vide, at han er på rette vej. Det er sgu da smart! Simpelt, enkelt og til at finde ud af!

Det næste stop på vejen var et godt stykke inde i The Blue Mountains. Det var et udsigtssted kaldet The Princess look-out. Og der var vist ikke umiddelbart en forklaring på navnet. Men derfra kunne man se ud over The Blue Mountains. Og området er virkelig blåt. Der er et tydeligt blåt skær henover hele området, fordi alle bladene på regnskovens eukalyptus-træer bliver reflekteret i solen og danner den blå farve. Det er eukalyptusolien inde i bladene, der danner farven, og Blue Mountaisn består stort set kun af regnskov fyldt med eukalyptustræer. Det var virkelig virkelig smukt. Der var blå farve så langt øjet kunne række! Det var vidunderligt at se. Efter et kort stop ved Princess look-out gik vi lidt ned gennem nogle klipper og kom til Wentworth Falls; et kæmpe stort vandfald mit i regnskoven, som bare fortsætter nedad. Man kan ikke se bunden, man kan heller ikke høre den, men man kan høre bruset fra vandet, der strømmer nedad. Det var virkelig også en fantastisk oplevelse. Et smukt smukt syn midt i alt det blå.

Efter Wentworth Falls kørte vi til en lille by midt i The Blue Mountains for at spise frokost. Der var en masse små hyggelige caféer, butikker og huse. Men garanteret en spøgelsesby, hvis ikke det var for alle de besøgende, der kigger forbi hver dag.

Vi havde en times pause her, inden turen gik videre mod De Tre Søstre. Vi kørte ikke langt, så kom vi dertil. Turen inkluderede entré ind i Scenic World, som er en tur i Skyrail henover regnskoven, hvor man kan tage smukke smukke billeder af De Tre Søstre; derefter en tur i et gammelt åbent tog dybt ned i regnskoven, hvorefter man kan tage 3 forskellige gåruter gennem regnskoven og blive transporteret op igen et cable-train - næsten det samme som Skyrail. Det var virkelig en skøn tur. Og The Three Sisters er et skønt syn. Godt nok er det 'bare' tre kæmpe store klipper, der står ved siden af hinanden, men det er fantastisk at se alligevel. Myten bag klipperne gør dem også mere interessante: En far havde 3 meget smukke døtre, som var meget eftertragtede. De var i fare for at blive kidnappet af nogle mænd, som ville gøre dem til deres hustruer. Faren ville ikke lade mændene få dem og var bange for, at døtrene skulle blive kidnappet, så han forvandlede dem til sten. Desværre døde faren, inden han fik dem forvandlet tilbage, og derfor står de tre søstre nu som klipper ved siden af hinanden i regnskoven (det var den korte version). Det er godt nok en myte, men ikke desto mindre gør den de tre klipper noget mere interessante.

Da vi var færdige i Scenic World kørte vi til Kings Tablelands, som er endnu et kæmpe stort område med den smukkeste udsigt. Vi stod på en kæmpe klippe - uden gelænder eller andet at holde fast i - og så ud i det smukke blå landskab. Det er her dagens billede er fra. Der er altså ikke noget under mig, andet end blå regnskov flere 100 meter længere nede. Og så var der total stilhed. Der var ikke en lyd overhovedet bare blåt landskab helt ud i horisonten, hvor den blå regnskov mødte den blå himmel. Det var helt igennem enestående!

Da vi havde nydt dette panorama et stykke tid, kørte vi tilbage mod Sydney. Fyldt til randen af gode oplevelser troede jeg, at turen var ved at være ved vejs ende. Men nej - der var mere i godteposen. På vej ind i Sydney stoppede guiden bussen og tog os med på en lille gåtur ind i noget mark-lignende område. Og pludselig dukkede 3 vilde kænguruer op. De var lidt på afstand fra os og meget opmærksomme på vores tilstedeværelse. De flyttede sig overhovedet ikke. Der dukkede flere kænguruer op, og pludselig var der omkring 20 af dem 50 meter foran os. Det var SÅ fantastisk! Det er første gang jeg for alvor ser kænguruer leve vildt og på en afstand, hvor man virkelig kan se dem og tage billeder af dem. Ubeskrivelig oplevelse. Vores guide bevægede sig hen mod dem, hvilket resulterede i, at de alle sammen satte i løb/hop henover marken på én gang, og der blev taget billeder i massevis. Jeg har vist 35 billeder af kænguruer nu Billeder af kænguruer der løber; kænguruer der kigger på os; kænguruer der står stille osv. Men nu har jeg opnået størstedelen af det, jeg ville på denne tur! Jeg har set næsten alle de dyr, Australien kan byde på. Jeg mangler ikke mere. Jeg er tilfreds Jeg mangler at se delfiner, hvilket ikke gør så meget at misse. Jeg har til gengæld set koalaer, kænguruer, echidnaer, hajer, dingoer, påfugle, papegøger, flagermus, hvaler, pingviner, nemo'er, krabber, søstjerner, ål, søslanger, edderkopper, rokker, koraller, ræve osv. Jeg kan ikke komme i tanke om flere i skrivende stund, men jeg har opnået det jeg kom for. De eneste seværdigheder jeg mangler at krydse af på listen er Uluru, Kings Canyon og Katja Tuka - alle tre seværdigheder ligger i nærheden af hinanden ud for Alice Springs. Hvis jeg får dem med, er min tur komplet, og så rejser jeg hjem - glad og tilfreds (og prøver at skubbe alle negative oplevelser så langt tilbage i hukommelsen, at de en dag forsvinder helt).

Da vi havde kigget på kænguruer et stykke tid og set dem hoppe væk, kørte vi mod en lille havn. Herfra foregik den sidste del af turen på et River Cruise ind i Sydney Harbour. Klokken var omkring 17.30 på det tidspunkt, så det passede næsten med at se solnedgangen, mens vi sejlede under Harbour Bridge og forbi Operahuset ind i havnen. En helt igennem fantastisk slutning på en fantastisk og ubeskrivelig tur! Jeg har ikke ord for, hvor meget denne tur har givet mig, og den har bestemt givet mig et ekstra skud energi til at komme videre på. Det var enestående!

Og så kommer lige prikken over i'et, flødeskummet på toppen og krymmel på softicen: Emil har her til aften modtaget mit visakort! Kun 3 dage for sent... men hvem tæller...? Han sendte mig en sms her til aften og sender visakortet til Sydney i morgen tidlig, så jeg forhåbentligt har det torsdag!! Jubelen vil ingen ende tage! Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at få et kreditkort igen!! Så er der alligevel chance for, at jeg kan booke turene til Kangaroo Island og Uluru, mens jeg stadig er i Sydney, og mens der stadig er pladser tilbage!

Som Mikkel sagde til mig går: Der kommer som regel altid en god dag efter en dårlig - og han fik ret! I dag har været en fantastisk dag, og jeg glæder mig til en skøn dag i Sydney i morgen!

Kan I alle have det godt, til I hører nyt i morgen!

Knus Mette

P.s. Jeg vil i søvne krydse fingre for, at Danmark vinder over Portugal i aften