Solen skinnede fra jeg stod op i morges, og jeg besluttede, at jeg i dag ville ud og se Bondi Beach. Den berømte strand fra tv-serien Bondi Rescue. Men først tog jeg ned til rejsebureauret, hvor jeg talte med dem om at aflyse Sydney-Melbourne turen. Jeg skulle skrive en mail til kontoret i Brisbane, hvor jeg bestilte turen, og så ville de ordne det. Jeg skrev mailen og talte senere på dagen med en flink dame, som sagde, at jeg kan få refunderet halvdelen af pengene. Selskabet der står for turen tillader sig at tage 50% afbestillingsgebyr, hvilket måske er retfærdigt nok, så jeg får 1200 kr tilbage, og må desværre vinke farvel til de resterende 1200 kr. Det er der ikke så meget at gøre ved. Det er rigtig surt, men det kan der ikke laves om på. Det kommer jeg over. Jeg får i det mindste nogle af pengene tilbage og køber en almindelig busbillet til Melbourne, så jeg rejser på onsdag og ankommer torsdag morgen. Så har jeg også en dag mere i Melbourne end beregnet. Det er fint.

Efter besøget hos rejsebureauet gik jeg op til Kings Cross, som er en bydel, der ikke har noget specielt at byde på, men her hænger det kæmpestore Coca Cola skilt, som jeg lige måtte have et par billeder af. Jeg gik en tur rundt i bydelen, men den er egentlig ikke særlig charmerende. Der går en del mennesker rundt, som er en anelse anderledes end normale mennesker. Jeg så også to unge mænd blive stoppet af politiet. De fik lige undersøgt deres tøj og tasker for stoffer, og der var bonus. Så der blev vist skrevet nogle bøder ud og konfiskeret noget hvidt pulver. Interessant...

Jeg gik tilbage mod byen og købte en busbillet til Bondi Beach. Det tager 35 minutter at kommer dertil, hvilket jeg blev noget overrasket over, for jeg troede faktisk det var tættere på midtbyen. Men jeg kom derud og blev egentlig lidt skuffet, da jeg endelig stod der. For stranden er slet ikke ligeså stor, som jeg forestillede mig, eller som den umiddelbart ser ud i tv-serien. Man kan gå fra den ene ende til den anden på 10 minutter, så når de kører rundt i deres redningsbiler langs stranden, tager det mindre end 2 minutter fra ende til anden - noget skuffende! Men det er stadig en lækker strand, og der var da også nogle mennesker, der trodsede vinden og lå og tog sol. Nogle var også ude at surfe. Der var dog ikke mere end 19-20 grader og en frisk, kølig vind, så jeg synes måske det var lige optimistisk nok at ligge i bikini og tage sol. Jeg gik en tur langs stranden og tog nogle billeder - bare for at kunne sige, at jeg har været der. Og det var så det. Da jeg gik tilbage mod bussen, trak skyerne sig sammen og blev meget mørke. Man kunne ligefrem se horden af mennesker, der valfartede væk fra stranden. Jeg tog ind til midtbyen igen, fandt en Starbucks café og sad med en varm kakako og læste i min bog, mens det begyndte at regne uden for. Det var faktisk rigtig hyggeligt og mindede mig igen om dansk efterår. Selvom jeg normalt bander efteråret derhjemme langt væk, savner jeg nu alligevel rusken i træerne og de smukke efterårsfarver, mens man sidder med tæppe omkring sig og drikker varm kakao. Her blev jeg nogle timer, indtil jeg begyndte at blive sulten og gik ud for at finde et sted at spise aftensmad. Oven over Paddy's Market ligger shoppingcenteret, og øverste etage er fyldt med små og billige restauranter. Her kan man vælge mellem en masse forskelligt og ikke betale ret meget for et udmærket måltid. Her til aften fik jeg sushi. Det kostede mig kun 30 kr. at blive mæt. Det er jo til at have med at gøre.

Efter aftensmad gik jeg hjemad og har tilbragt min aften på værelset. Det var rimelig koldt her til aften, så jeg trængte bare til at sidde med sokker og tæppe på. Klokken er ikke ret mange, men der går nok ikke lang tid, inden jeg går i seng i dag. Der er dog lidt for meget leben på mit værelse lige nu. Der er kommet nogle flere piger til, så vi nu er 7 piger på værelset. Det er lige ved at være i overkanten af, hvad jeg synes der er plads til - specielt med kun 1 badeværelse og toilet. Tre tyske piger har været i gang med at farve hår og lægge neglelak her til aften, så hele værelset stinker af neglelak. Men det er måske bedre end den sødlige lugt der har været tidligere i dag pga. de madvarer de har til at ligge på værelset. Hvis ikke de selv flytter maden ud i køkkenet i morgen, beder jeg dem om det, eller gør det selv, for det begynder virkelig at lugte ubehageligt herinde. Og jeg skal være her en hel uge mere, så det skal altså være til at holde ud. Her er også ankommet en asiatisk pige i dag, og hun er mega forkølet og hoster konstant. Fedt! Lige hvad der mangler - forkølelsesbakterier, der flyver rundt i værelset. Jeg skal da nok nå at blive smittet, inden ugen er omme, for den ene af de tyske piger har snot-papir til at ligge overalt i hendes seng. Hun er tydeligvis også forkølet.

Jeg kan mærke, at jeg er ved at få for meget af at bo på hostel snart. Jeg når snart min grænse. I begyndelsen skal man vænne sig til at dele alt med andre, og man skal vænne sig til at skifte tøj foran andre, og man skal specielt vænne sig til andres døgnrytmer. Efterhånden vænner man sig til det, men så når man også et punkt, hvor man bare ikke gider dele værelse med fremmede mennesker mere. Og det punkt når jeg snart. Jeg har en uge mere her i Sydney og ca. en uge i Melbourne, men når jeg kommer videre på turene til Kangaroo Island og Uluru (hvis jeg gør det), så kommer jeg til at kende de mennesker, jeg skal bo med, og vi kommer til at sove nye steder hver aften, så man ikke skal leve i andres rod længere. Det bliver godt. Når jeg kommer tilbage fra mine ture, er der ikke mere end max 1 uge tilbage i Melbourne på et hostel, og så skal jeg hjem til min egen seng - jeg glæder mig ubeskriveligt meget!

Emil sendte mit visakort afsted til Melbourne i morges, så det er nu på vej. Men han informerede mig samtidig om, at det godt kan tage op til 3 hverdage om at komme til Sydney. Hvis det tager 3 dage - hvilket det højst sandsynligt gør, for så uheldig er jeg bare - så kommer det først mandag, og jeg skal rejse videre onsdag. Det bliver lige på et hængende hår, at det når frem, og det er lige før, Emil bare kunne have beholdt det, til jeg kommer til Melbourne. Jeg var bare ikke klar over, at det australske postvæsen er så langsomme i optrækket og så langsomme om at få sendt post rundt. Jeg ved godt, det er et stort land, men der er flyafgange flere gange dagligt, så det er da bare med at sende posten afsted med fly. Hvor svært kan det være. Men det betyder også, at jeg nok er nødt til at betale mit hostel med mine kontanter, fordi de ikke kan vente på betaling, til kortet kommer frem. Det er fair nok, men det er bare irriterende. Jeg holder nu alligevel øje med posten både i morgen og fredag og krydser fingre for, at kortet kommer frem inden weekenden. Det ville bare være så rart at have det inden weekenden, så jeg kan købe nogle af de souvenirs, jeg gerne vil have med hjem på weekendmarkederne. Men jeg har nu en fornemmelse af, at kortet ikke kommer før næste uge... Til den tid er det også 'kun' 3 uger siden, jeg bestilte et nyt... jeg hader postvæsener! Og jeg hader at være afhængig af dem!

I morgen skal jeg i Sydney Sky Tower og tage en masse gode billeder af byen, hvis vejret er godt. Hvis ikke vejret er godt, tager jeg i Wild Life Parken og får en god dag der. Jeg har også planer om at tage i biografen i morgen. Det er godt nok noget dyrt at tage i biffen her. En billet koster mellem 100 og 110 kr., hvilket er en del dyrere end derhjemme, hvor jeg i forvejen synes det er dyrt at tage i biografen. Men sådan er Sydney... alt koster penge, og alt er dyrt.

Nu vil jeg i seng... Værelset er faldet lidt til ro, men nu har 4 piger også været i bad, farvet hår, føntørret hår og fået ordnet neglelak, og hvad de nu skulle ordne. Jeg lægger mig og læser lidt og falder forhåbentligt i søvn uden at blive forstyrret af alle de forkølede mennesker. Jeg er så glad for mine ørepropper. Jeg har sovet med dem hver eneste nat, jeg har tilbragt på et hostel. Ellers bliver andre mennesker bare for irriterende.

I hører mere nyt i morgen. Hav det godt indtil da.

Knus Mette