Dagen i dag har været oplevelsesrig. Ikke fordi jeg har besøgt ret mange seværdigheder eller steder, men fordi de få ting der er sket i dag har sat sit præg i mig.

Det så overskyet ud, da jeg startede dagen, og det skulle blive en rimelig rengfuld dag med 85% chance for regn. Derfor valgte jeg at tage på museum til at begynde med. Først ville jeg dog forbi Vodafone, men de holder selvfølgelig weekend-lukket. I stedet gik jeg ned mod Power House Museum, som ikke ligger ret langt fra mit hostel. På vejen skulle jeg forbi Paddy's Market, som jeg troede var et shoppingcenter. Men jeg blev overrasket, for hele nederste del af centeret er et marked, som jeg kender det med boder. De var bare lukket, da jeg kom forbi sidst, så der var kun shoppingcenteret ovenover åbent. Fedt! Derfor tog jeg lige et smut forbi og kiggede på boder. Det kom jeg så til at bruge 2 timer på. Markedet ligner dog de andre markeder, jeg hidtil har besøgt - de har allesammen det samme, men priserne og udvalget kan variere lidt. Ellers er der ingen forskel. Jeg fik dog alligevel købt lidt, og så er det bare skønt at gå rundt i markeds-stemning og opleve atmosfæren. Efter 2 timer besluttede jeg alligevel at komme over til Power House Museet, som ligger næsten lige ved siden af. Jeg havde en rabatkupon og fik 20% rabat på billetten, så det var jo skønt. Dette museum er kæmpe stort. Det har udstillinger om gamle damplokomotiver brugt i 1800 tallet, elektricitetens udvikling gennem tiden, ingeniør-arbejde i Australien, en model af Strassburg-uret, design, mode og handel fra tidligere tider, planeter og rummet, gammeldags transportmidler osv. Far, du ville have brugt en hel dag derinde. Det er lige et sted for dig! Jeg har taget en masse billeder, som du skal se, når jeg kommer hjem. Jeg brugte 'kun' 4 timer derinde. Jeg ved simpelt hen ikke, hvor tiden blev af, men jeg blev fuldstændig opslugt af de gamle tog, lokomotiver, biler, cykler, hestevogne, fly, Strassburg-uret, rum-udstillingen og alt det andet. Det var alle pengene værd!

I første omgang var jeg kommet afsted uden mit kamera. Jeg tænkte, at jeg nok ikke skulle tage billeder på museet, men efter at have set det første store lokomotiv fortrød jeg og gik hurtigt hjem efter kameraet. På min vej tilbage igen stod to små drenge og legede på fortovet. Den ene blev helt opslugt af en vandpyt ude på vejen og sprang ud i den i samme øjeblik, som en bus kom i fuld fart imod ham. Instinktivt hev jeg fat i drengens arm og rev ham ind på fortovet, og det var virkelig på et hængende hår, at bussen ikke ramte ham. Jeg var selv helt i chok over det, og andre folk på gaden blev også chokerede. Jeg spurgte drengen, hvor hans forældre var, men han svarede ikke. Hans far kom hen og tog ham i hånden og begyndte at gå længere ind på fortovet uden et ord til hverken mig eller drengen. Jeg syntes, det var en vildt underlig opførsel, og jeg spurgte ham, om det var hans drenge. Det svarede han ja til, og så spurgte jeg ham, om han gerne ville se sine børn dø i trafikken. Det var nok mere chokket end fornuften der talte, men jeg var bare så overrasket over hans reaktion - eller mangel på reaktion. Han blev rimelig forbavset over mit spørgsmål og spurgte, hvad jeg mente med det. Jeg svarede bare, at han skulle være glad for, at jeg var kommet forbi i samme sekund som bussen, for ellers ville han ikke længere have sin søn. Og så gik jeg videre. Jeg var helt målløs over den fars ansvarsløshed og ligegyldighed, og jeg var ikke ene om det, for flere af de mennesker, der havde overværet det, nævnte det for mig, da jeg gik videre. Selvom det ikke var mig, der var ved at blive kørt ned, føltes det stadig som en nær-død-oplevelse, fordi det var så ekstremt tæt på at ske, og det var sekunder fra at gå helt galt. Chokket, hjertebanken og den underlige følelse blev siddende i kroppen på mig et stykke tid, og det tog faktisk noget tid at komme over oplevelsen. Det var virkelig ikke særlig sjovt.

Da jeg kom til mig selv igen og kom hen til Power House Museet brugte jeg som sagt omkring 4 timer derinde - helt opslugt! Da jeg kom ud igen, havde det regnet og en ny byge var på vej, så jeg smuttede ind i Paddy's Market og gik rundt derinde, til bygen var holdt op. Derefter gik jeg hjem med mine ting og mit kamera og gik derefter ud i byen igen for at finde et sted at spise aftensmad. Jeg fandt en hyggelig lille indisk restaurant, som havde rigtig god mad til en rimelig pris, og her skal jeg uden tvivl hen igen, inden jeg rejser videre.

Her til aften regner det lidt igen. Jeg er igen i aften enormt træt og smutter i seng om lidt. Det er utroligt, så træt jeg er om aftenen. Jeg orker ingenting efter klokken 21.00. Men som regel er det jo et tegn på, at man har haft en begivenhedsrig dag, og det må man bestemt sige, at jeg har haft. Jeg nåede slet ikke på Australian Museum, som var planen. Det må blive på mandag, for i morgen er det markedsdag, og der er flere markeder rundt om i byen, som kun har åbent om søndagen.

Det var vist alt for nu. Jeg har i dag booket en uge mere på dette hostel. Jeg har besluttet at se bort fra det ulækre køkken, for mit værelse er rigtig godt, badeværelset og toilettet er bedre, end flere af de andre hostels, jeg har boet på. Sikkerhedsboksen betyder meget for mig, og indtil videre er vi kun 4 piger på værelset, så det er faktisk ren luksus. Her kan jeg sagtens bo en uge mere. Så jeg bookede den i formiddags, inden jeg tog på tur. På mandag skal jeg så have booket turen til Melbourne. Man skal helst ringe god tid i forvejen for at sikre sig, at der er plads, så det kan jeg ligeså godt gøre mandag.

Nu smutter jeg i seng. Kan I have det godt!

Knus Mette