Jaaaa!!! Så er jeg kommet til Sydney! Og hvor er det allerede bare skønt at være her! Jeg nyder det allerede og glæder mig så meget til alt det, jeg skal se og opleve her. I får lige hele historien fra i morges.

Jeg stod op klokken 05.15 og tog mit tøj på og var klar til at blive hentet af taxaen klokken 05.30. Den tyske pige og den tredje pige (som også var tysker, selvfølgelig) var også klar, men der kom bare ikke nogen taxa. Da vi havde ventet 5 minutter besluttede vi at begynde at gå ned ad vejen og gå taxaen i møde, for der var trods alt kun et kvarter til bussen gik fra busstationen. Vi gik og gik, men ingen taxa dukkede op, og vi endte ved busstationen efter 10 minutters gang uden at møde vores taxa. Det var jeg rimelig utilfreds med, for pointen med taxaen var jo netop, at vi ikke skulle bære alle vores ting ned til stationen. Og så i mørke klokken 05.30 om morgenen. Heldigvis var der ikke ret langt, men vi var der også kun lige 5 minutter inden bussen kom, og selskabet anbefaler, at man er der 20 min. før i tilfælde af, at bussen er tidligt på den. Jeg var godt nok lidt bitter på det tidspunkt. Men vi kom med bussen, og der var ingen problmer i det.

7 timer senere uden rigtig at have sovet kom vi endelig til Sydney. Vi kørte ind i byen henover Sydney Harbour Bridge og kiggede lige ned på Operahuset og straks bredte smilet sig på mine læber. Jeg har glæder mig så meget til at komme her, og nu nåede jeg endelig frem.

Mit hostel ligger 200 meter fra busstationen og var meget nemt at finde. Alle 7 overnatninger er allerede betalt, så jeg checkede ind og fandt mit værelse. Mit værelse er ikke den bedste standard, men sengene er ok, og der er en sikkerhedsboks, så jeg kan låse værdigenstande og kontanter inde. Desuden er der eget bad og toilet på værelset, hvilket er så skønt, for så føles det lidt mere privat end at skulle ud gennem en gang og dele med de andre værelser. Vi er kun to piger på værelset lige nu, hvilket er endnu mere luksus. Den anden pige er fra Japan. Hun virker meget sød og er bedre til at tale engelsk end nogen af de andre asiatere jeg indtil nu har mødt og talt med. Det er dog stadig ikke for godt, men vi har da forstået hinanden indtil nu. Alt i alt er mit værelse godt at bo på, og jeg kunne godt vælge at bo her en uge mere, end den jeg har booket, men køkkenet er enormt ulækkert. Jeg spiser altid morgenmad hjemmefra og laver som regel også sandwich hjemmefra, men køkkenet er bare ikke særlig lækkert at lave mad i. Servicen er ikke ren, der er ingenting at tørre hverken køkkenbordet eller servicen af med, når man har vasket op, og der er indtørrerede madrester mange steder. Jeg har meget svært ved at leve med det og må nok konstatere, at stort set alle mine aftensmåltider kommer til at foregå ude i byen. Men det var egentlig også lidt planen i forvejen, når jeg nu er i Sydney. Derfor afholder det mig også lidt fra at booke en uge mere på dette hostel, og de næste aftener bruger jeg nok på at kigge på andre hostels i byen, som kan tilbyde sikkerhedsbokse, ordenligt køkken, eventuelt toilet og bad på værelset og ellers en rimelig pris. Der er så mange hostels at vælge imellem i byen, så det burde være muligt at finde et andet godt til uge 2.

Da jeg havde kigget lidt på faciliteterne og afleveret mine ting på værelset fandt jeg det nærmeste posthus med Western Union Service og hævede fars overførsel. Nu er jeg i hvert fald sikker på at have penge nok, indtil visakortet kommer, og det er en rar og afslappende fornemmelse at vide, at økonomien ikke længere skal være en bekymring. Nu skal jeg bare sørge for at have dem låst inde, når der nu er en del. På vej tilbage fra posthuset fandt jeg et supermarked, som ikke ligger så langt fra mit hostel. Her handlede jeg ind til morgenmad, frokost og lidt basis-aftensmad til de aftener, jeg ikke spiser ude. Men da jeg kom hjem med varerne, lagde dem på plads og ellers kiggede på køkkenet, blev jeg enig med mig selv om at lave så lidt mad som muligt i det køkken. Øv hvor træls, for mit hostel er ellers godt.

Klokken blev alligevel næsten 16.00 inden jeg kom ud af døren igen. Jeg var nødt til at lave en sandwich til frokost for ikke at gå helt til af sult. Jeg spiste på vej ned ad gaden, mens jeg i hastigt tempo bevægede mig ned mod vandet. Jeg skal faktisk bare fortsætte ligeud hele vejen langs min gade, så ender jeg direkte nede ved Harbour Bridge og Operahuset. Jeg var meget betaget, da jeg kom derned og endelig så dem mine egne øjne. I princippet er det bare en bro og bare en opera, men begge dele er bare så storslåede at se, når man altid kun har set dem på billeder og i fjernsynet. Det var virkelig en kæmpe oplevelse endelig selv at være der! Jeg gik rundt og tog en masse billeder fra alle vinkler og retninger. Det er med at få nogle gode billeder, mens det er tørvejr. Jeg fik et venligt britisk ægtepar til at tage billedet af mig foran Operahuset, og vi havde bagefter en lang snak om min rejse, deres rejse og tv-serien Forbrydelsen, som de er helt vilde med! De er forresten ikke de eneste, der har nævnt Forbrydelsen. Flere andre nævner den, når jeg siger, jeg er fra Danmark - og så nævner de jo også lige, at vores prinsesse er australsk Det er alle menneskers referenceramme, når man er fra Danmark - Ahh... Princess Mary... Yes yes, Princess Mary Hun er desuden meget ofte på forsiden af magasinerne hernede - mest omhandlende hendes skønhed og påklædning. Det britiske par var bare enormt søde, og vi stod længe og snakkede.

Da det begyndte at blive køligt vendte jeg tilbage mod byen og fandt en Starbucks, hvor jeg fik en kop kaffe. Her ringede jeg også lige til Farmand og ønskede tillykke med fødselsdagen, og selvom forbindelsen ikke altid var helt god i min ende, fik vi da alligevel snakket sammen. Efter snakken faldt jeg i snak med 3 oprindeligt asiatiske unge mænd, der nu bor og arbejder i Sydney. Jeg havde fundet mit kort frem (turist-nørd) og sad og satte ring om de ting, jeg skal se. De spurgte, hvornår jeg var kommet og hvor længe, jeg skulle være her, og så kom de med en masse forslag til, hvad jeg kan foretage mig, hvor de gode markeder er, hvor de gode og billige spisesteder er og andet godt. De var rigtig rare, og vi sad og snakkede en times tid, inden de skulle videre. Hernede sydpå og i storbyen er folk altså noget mere venligtsindede end længere nordpå. Gudskelov for det, for jeg trænger til at møde nogle venlige mennesker for ikke at få et udelukkende negativt billede af australierne.

Omkring klokken 20.00 vendte jeg tilbage til mit hostel for at lave let og hurtig aftensmad. Jeg ville gerne bruge aftenen på at få ladet kamera, computer og telefon op. Derudover har jeg en blog, der skal opdateres, og desuden skulle jeg bruge internet til at lokalisere de nærmeste Vodafone forhandlere, så jeg kan tage ind og klage i morgen. Og så vil jeg gerne tidligt i seng, for jeg er virkelig træt efter en meget lang dag først i bus og derefter en masse nye indtryk i storbyen.

Klokken er nu 23.20, og jeg er ved at være klar til at tage et bad og komme i seng. Vejret siger regn i morgen, men først over middag, så jeg finder Vodafone om formiddagen og tager på museumsbesøg om eftermiddagen. Jeg har ikke lige besluttet hvilke museer endnu, men højst sandsynligt Sydney Museum og Australian Museum. Eventuelt tager jeg i Sydney Acquarium. Der er så mange muligheder, at det er svært at vælge - jeg elsker det!

Jeg slutter for nu. I hører mere nyt i morgen.

Far, du må have en rigtig dejlig fødselsdag! Jeg håber familien fejrer dig med manér i aften - hils dem alle! Og nyd dagen!

Knus Mette