Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg vågnede op i morges med flere bid på kroppen. Jeg begyndte at gå i panik, for der er allerede gjort alt, hvad der kan gøres mod bed bugs, så jeg anede ikke, hvad jeg mere kunne gøre for at blive dem kvit. Jeg var i receptionen og låne den insektspray de normalt sprayer med for at komme af med bed bugs, og så gik jeg ellers i gang med at spraye alle mine tasker og alt, hvad der har en lynlås. Det tog en del tid, og jeg smed noget mere tøj i tørretumbleren. Da det var gjort, og rengøringsmanden kom for at gøre værelset rent og spraye alle senge, tog jeg ud i byen for at finde det nærmeste apotek.
Det tog heldigvis ikke lang tid at finde, og jeg talte med en apoteker, som sagde, at det ikke er bed bugs overhovedet og heller ikke allergisk reaktion på bed bugs. Det jeg har fået er en fnatmide. Jeg er blevet angrebet af en fnatmide, som har sat sig under huden på mig, gravet gange og lavet huler under min hud og er begyndt at lægge æg. Dette er en hudsygdom, som spredes enten gennem folk der opholder sig meget sammen, f.eks. skolebørn eller familier, eller også spredes det, når mange mennesker rejser rundt, opholder sig de samme steder, deler senge osv. Jeg hører til sidste kategori og er blevet smittet for 2-3 uger siden. Symptomerne viser sig nemlig først 2-3uger efter smitte. Damen på apoteket gav mig en éngangsbehandling, som er en creme, der skal smøres på hele kroppen - undtagen hoved og ansigt - lige efter et køligt bad. Man skal ind i alle kroge på kroppen, mellem fingre og tæer, endda mellem ballerne. Så skal cremen virke natten over i minimum 8 timer, hvorefter man går i bad og vasker sig med sæbe, og så slår cremen miden ihjel. Derefter går der alt mellem 2-4 uger, inden man slipper af med biddene/hulerne, og huden kan være irritabel og klø i denne periode. Eventuelt skal man have en efterkur efter noget tid, hvilket man skal snakke med en læge om.
Så nu ved jeg, hvad det er, jeg er plaget af. Altså ikke bed bugs - her kan jeg tage det roligt og begynde at bruge mit tøj igen og pakke det ned i mine tasker igen uden at være bekymret. Det eneste jeg nu er lidt bekymret for, er at jeg skal have fat i en læge, som skal vurdere, om jeg skal have en efterbehandling. Jeg har en Skype-date med Emil i morgen, og så håber jeg, at jeg evt. kan få en aftale med hans læge, når jeg kommer til Melbourne. Jeg snakker også lige med forsikringen i tilfælde af, at det koster mig dyrt at komme til lægen. Men umiddelbart skulle denne engangskur være nok til at udrydde miden, og om 3-4 uger forsvinder irritationen, kløen og biddene. Fordi man ikke må smøre cremen i ansigtet, fik jeg også nogle piller som jeg skal tage én gang dagligt i 2-3 dage for at komme af med biddene i ansigtet. Her skulle piller i 2-3 dage være nok til at få dem til at forsvinde.
Hold da op en omgang, jeg er kommet ud for. Det er utroligt, hvad man skal udsættes for på denne tur. Jeg havde virkelig aldrig troet, at jeg skulle rammes af så meget uheld og så mange problemer. Havde jeg haft bare en lille anelse om alt det, jeg ville komme ud for, var jeg aldrig taget afsted. Men nu er der kun 4 uger tilbage, og jeg vil så gerne have det sidste med. Jeg vil så gerne til Kangaroo Island og ind til Uluru, så jeg vil bare have det til at lykkes!
Efter turen på apoteket tog jeg op i Sydney Sky Tower. Solen har skinnet fra næsten skyfri himmel i dag, og det har været varmt i Sydney. Derfor valgte jeg at komme op i Sydneys højeste bygning - 310 meter og 50 etager højt; ligeså højt som Eiffeltårnet - for at få taget en masse smukke udsigtsbilleder af byen oppefra med så smukt et vejr. Jeg fik også en masse flotte billeder hele vejen rundt om Sydney og fik dannet mig et overskueligt billede af byen, og hvor seværdighederne ligger i forhold til hinanden. Det var rigtig godt! Efter et par timer oppe i tårnet havde jeg fået de billeder, jeg gerne ville, og jeg tog elevatoren 50 etager ned igen. Vejret var stadig virkelig skønt - faktisk alt for varmt til mine lange sorte leggins og lange sorte trøje. Men jeg havde ikke lyst til at have t-shirt på, når mine arme ser ud, som de gør. Jeg tog en bus ned til Operahuset for at sige hej. Jeg var slet ikke dernede i går, og nu kunne jeg for første gang få nogle fantastiske billeder af skyfri baggrund og høj sol. Nu skal jeg ikke gøre mig selv til en bedre fotograf, end jeg er, men jeg fik faktisk tage en del rigtig gode billeder af Operahuset og også af Harbour Bridge i strålende solskin. Det var rigtig fedt. Billedet i dag er taget i genskæret fra et vindue i Operahuset. Her stod jeg og legede med vinkler, lysskær, motiver osv. et stykke tid. Det var ret sjovt at eksperimentere med kameraet.
Da jeg var færdig med at lege for i dag, tog jeg hjem til mit hostel og lagde kameraet i skabet, og så tog jeg ud for at finde aftensmad. Jeg havde sådan lyst til pizza, men det er ikke så nemt at finde et pizzaria. Til gengæld kan man få nudler med tilbehør i hver anden restaurant/café/bar/spisested. Men pizza var ikke nemt. Jeg fandt dog endelig et sted og fik min pizza - Mums!
Jeg skyndte mig hjem for at tage et bad og få smurt fnatmide-creme på hele kroppen - ind i alle kroge, mellem alle tæer og finge, mellem ballerne og bag øerne og ellers alle steder på kroppen undtagen i ansigtet. Jeg fik en pige til at hjælpe mig med at smøre på det sted på ryggen, hvor man aldrig selv kan nå, så hele min krop er nu smurt ind i cremen, og så håber jeg virkelig, at den virker natten over, så der ikke kommer flere bid, og at miden under huden dør! Denne kur skulle være effektiv, og der skulle ikke gerne mere end en enkelt kur til for at blive miden kvit, så det håber jeg virkelig. Jeg havde en god snak med mor og far på Skype, og de blev lige sat ind i mide-situationen.
I morgen er det søndag, og jeg har endnu ikke nogen plan for, hvad der skal ske. Vejret skulle vist blive skønt, så jeg tager eventuelt på søndagsmarked et sted og ellers bruger eftermiddagen på at tage dejlige forårsbilleder af byen og mennesker.
Det var alt for i dag. Jeg er kommet af med bed bugs - som det jo så viste sig slet ikke at være. Nu kæmper jeg bare kampen mod fnatmiden og håber, at denne kur klarer skærene i løbet af natten.
I hører nærmere i morgen. Hav en fortsat god dag. Jeg siger godnat og tak for i dag!
Knus Mette
- comments
Farmor Jamen Mette dog - det lyder ikke godt. Men fint, at du nu har fået konstateret, hvad det er. Et værre postyr uden grund med rengøring o.s.v. Det var da godt, du fik en god snak på apoteket - så nu håber vi, at cremen virker. Hvad man dog skal igennem på sådan en tur. Må det dog snart slutte og blive godt igen. Held og lykke med det hele.
Mor Hej Mettchen. Vi talte jo sammen på skype, så jeg har kun tilbage at sige: hold humøret oppe, jeg håber først og fremmest, at kuren virker, så du allerede fra i morgen mærker bedring, og så håber jeg , du har fået talt med Emil. Selv om vi rejser i morgen, vil du, som vi snakkede om, kunne få fat på os. Knus, Mums.