Det er i dag en glædens dag! Da sollyset indbyder til en ny dag, ved vi at det er tid til at tage afsked med en af vores medrejsende. XPV1875 Virginia har udtjent sin værnepligt for de danske udsendte styrker, og returnerer komisk nok til Alamo, som jo er kendt som et sted man trækker sig tilbage til hvis modstanderen er for overlegen. Med vores kendskab til continental breakfast, så vælger vi ikke at stå op til dette. Muligvis en mærkværdig beslutning, da vi ikke har mere morgenmad selv, ud over 2 bananer. Kufferterne bliver lukket i, og slæbt ud bag i bilen, og alt unødvendigt udstyr bliver efterladt. Vi tager bl.a. afsked med primus, kølertaske, et stk. gasbeholdning, noget bestik, spækbræt, netværkskabel, 2 poloer og en rød golfbold.

Bilen skal afleveres med tom tank, og dette lykkedes til fulde for os, da benzinlampen lyser ved nedkørslen til afleveringskælderen. Vi har ydermere to soveposer og to puder i overskud, som vi venligt placerer ved siden af en skraldespand, således at en hjemløs med lidt held finder dem. Vi får en kvittering på vores lejeperiode, og en godkendelse af at alt er i orden.

Der står vi så på gaden foran Alamo, uden at have knebet en tåre over afskeden med koreaneren. Vi har set frem til at komme af med rickshawen, så dagen begynder fremragende. Dog er det lidt sørgmodigt at Hr. Johansen i dag må give afkald på benævnelsen, Chaufføren, da bilen jo som sagt er væk. I stedet får han stillingsbetegnelsen - Researcher. En researchers job er at studere vouchers, undersøge afstande, få et overblik over tingene og meget mere. Første opgave bliver at opgive hotellets navn og adresse, således at Navigatøren kan guide taxichaufføren. Denne taxachauffør er i øvrigt ved at brække på tværs og på langs, da kufferterne skal løftes ind bagi bilen, men sådan er det jo når man er i felten.

Vi tjekker ind på Best Western Hotel Tomo, som ligger i den japanske bydel. Dette er også ensbetydende med at vi, trods afleveringen af koreaneren, ikke slipper for folk med skæve øjn. Det er fint nok de har skæve øjn, men det giver os bare en følelse af at de kigger skævt til os. Heldet er med os, og vi får et kanont godt værelse, som både er stort og lidt moderne indrettet.

Kræfterne bliver ikke til meget mere end en tur rundt i det nærmeste område, hvor vi får købt nogle nødvendige fødevare. Overskuddet er dog til en tur på løbebåndet for begge to, og her støder vi på en mand, der helt sikkert aldrig løber i modvind. Han har fuld gas på stepmaskinen, og puster som en anden okse på vej over Himmelbjerget. Det er dog ganske imponerende at han holder den gående så lang tid, eftersom Researcheren først tager et intensivt kvarter, og Navigatøren snupper en hyggelig halv time, mens gutten stadig tøffer derudaf.

Til aftensmad står den for en af de sidste gange på pastasalat, hvilket vi kommer til at savne gevaldigt. Vi tør dog godt love, at det nok skal blive implementeret i madplanerne derhjemme.

Morgendagen byder på gåtur rundt i byen, og specielt omkring havnefronten hvor vi skal have booket plads til en tur til Alcatraz.

Best regards

Johansen og Rathmann

Servicemeddelelse fra Fotografen - der kommer billeder i morgen