Sidste dag i San Francisco, og der er ikke noget konkret på dagsordnen. Vi har dog i tankerne, at efter tømningen af Philadelphia smøreosten skal dagen stå på stroppetur rundt i byen. Da kuffertlågene er klappet i og remmen forsvarligt strammet ind, bliver disse smidt på vægten, og vi kan konkluderer, at missionen med at smugle en irsk dværg med til Miami ikke bliver til noget. Begge kampvognskufferter har en ladet vægt på omkring 21-22 kilo, hvilket igen er ensbetydende med at Hr. Johansen må opgive at få gaven til sin mor med - en 5 meter høj håndudskåret totempæl. Der er flere ting vi må sige farvel til, bl.a. vores kæreste eje gennem de sidste måneder. Elkedlen. Den har kogt op mod 50 kilo pasta, samt kogevasket vores tøj så alle bakterierne fra Michigan kunne forsvinde. Det er dermed en sørgmodig stemning, der opstår på værelset da vi skal tage afsked med den. Det symboliserer en ny tid. En tid uden hjemmelavet pastasalat. En tid hvor man igen skal ud og jage sin mad. En tid hvor en trio bliver til en duet. En tid hvor man skal glæde sig over hvad man har haft, i stedet for at græde over det der går bort. Tid til Miami!

Kufferterne får vi opmagasineret på vores hotel, også står den eller på hiking. San Francisco er ikke blot et samlingssted for folk med homoseksuelle tendenser og andre umenneskelige ting. Det er også her man finder verdens største Kina, udenfor Kina. Chinatown danner grundlag for dagens første oplevelser, og det er surrealistisk for os at vi opsøger disse eksileskimoer, som vi har prøvet at undgå. Antallet af kinøjsere er overvældende, men området er på sin egen specielle facon meget fascinerende. Man passere butikker, hvor man spotter krydderier som man ikke i sin vildeste fantasi har forestillet sig findes. Tørrede rødder, tørrede fisk, perlehalskæder, kinesiske tegn, små mennesker i fuldt firspring og kulørte lamper side om side hele vejen igennem. Vi går ikke så forfærdeligt meget derinde, da vi har på fornemmelsen, at vores tilstedeværelse udgør en trussel. Alle disse små mennesker opdager man jo ikke hvis man træder på før der er trukket et langt grimt spor hen ad fortovet.

Traveturen fortsætter op til Coit Tower. Et dejligt sted hvor man kan kigge ud over bugten, til Alcatraz og mange andre dejlige steder. Vi vælger at blive her et stykke tid, for at skue ud over bugten og filosofere over livets herligheder. Øl, fodbold, internettet, propelfly, fluefiskeri, stopning af strømper, Morten Korch, svejseapparater, slukkes lyset i køleskabet når døren lukkes? Da alt dette er tænkt igennem og fornuftige svar er fremkommet, påbegynder vi en helvedmaraton. En ting er at vandrer 10km. En anden ting er at de 10km. er i San Francisco. Drabelige bakker og frygtelige fald gør turen til Golden Gate Park benbrækkende. Vi kommer op til parken og spadserer lidt rundt derinde. Mange meget snævre stier, er en del af den kæmpe park, og mange steder er der små skjulesteder hvor der fra tid til anden dukker 2 mennesker op af. Nærmere introduktion af disse små huler behøves næppe. Efter en halv times tid i parken er det tid til at vende snuden hjemad mod hotellet, og lidt tiltrængt aftensmad. Noget tid senere finder vi en restaurant i nærheden af hotellet. Benene er totalt smadret, så de kvinder der siger det gør ondt at føde børn skulle bare prøve den tur her. (Denne udtalelse hæfter Hr. Rathmann selv for, og kan kontaktes på 88 88 88 88 for yderligere informationer)

Der er gennem hotellet arrangeret Airport Shuttel til lufthavnen. Og ja det var med en sådan en vi sidst kørte med en dværg fra Korea. Vi stiller os op til vejen på aftalte tidspunkt, og ud af det blå kommer en slingrende shuttelbus kørende. Vi har ikke været stærke nok i vores tro på Gud, for ud af bussen springer en 1½ meter høj koreansk chauffør. Allerede der er køresygen på vej, men det skal vise sig at søsyge er mere relevant, da gadernes hældning skaber søgang. Vi har indtil videre snakket med meget få danskere herovre, men skæbnen vil at to jævnaldrende piger også skal med bussen. De skal på busrundrejse i Californien i morgen, og derefter videre til Hawaii. Vi bliver smidt af ved terminalen og får ønsket dem en god tur videre.

I skrivende stund befinder Skribenten og Fotografen sig i San Francisco Airport, og venter på at komme ombord på flyet til Miami. Vi satser på at kunne sove bare lidt om bord, men nære ikke det store håb til dette.

Som sædvanlig er der også Chaufførens månedsrapport, da det er den første.

Chaufførens Månedsrapport April.

Den 31. marts, var sidste dag i min seneste rapport, det var også dagen hvor rugbrødet blev fundet og købt i store mængder til vores videre rejse, til stor glæde for både Navigatør og Chauffør. Ikke desto mindre gik der ikke mere end to rugbrød i vore maver før glæden forsvandt og blev så erstattet af sure opstød, og derfor er rugbrød nu et afsluttet kapitel og et savn til den danske version bliver en mulighed for os.

Rugbrød er nu ikke det eneste vi savner efter at have været hjemme fra i 2 måneder eller 61 dage, af savnede danske varer kan nævnes i flæng, Rugbrød, Leverpostej, vore egne dyner og ikke mindst mors kokkeegenskaber, Dermed ikke sagt at Primus mad i ikke er godt, samt vores pastasalat stadig vil være et måltid efter hjemkomsten, men er der ikke meget som kan hamle op med hjemmelavet mad.

Den forgangne måned har budt på meget forskelligt, vi har efter nøje planlægning valgt den rute, som vi har tilbagelagt, nogle vil måske mene at det ikke var den bedst navigerede rute der er muligt, men det er vi enige om, at det kun kan være det, med de deadlines vi har haft. Turen har ført os fra New York til det sydlige Canada, og derefter gennem staterne: Michigan, Indiana, Illinois, Missouri, Oklahoma, Texas, New Mexico, Arizona, Californien, Nevada, Utah, Idaho, Montana, Washington, Oregon og tilbage til Californien. Så der er ved at stå en del stater og datoer på vores T-shirts. Koreaneren har kørt 9.764 Miles, hvilket svarer til 15.622 Km med os bag rettet. Vi har været meget tilfredse med dens og Mandys samarbejde, det eneste der har været, er et egern i skærmkassen, en stjerne i foruden, der ikke forsvinder når solen viser sig på himlen over os, samt en gult lysende lampe i instrumentbrættet. Sonataen er nu afleveret til Alamo med en lysende benzinlampe og de var mere end glade for at den kom sikkert i havn.

Af de fedeste oplevelser den forgangne måned kan nævnes besøgene i Nationalparkerne: Yosemite, Death Valley, Yellowstone og Redwood, derudover storbyerne Las Vegas, som er en fed by vi sikkert vil besøge igen engang, og San Francisco, for ikke at nævne vort besøg hos Microsoft i Silicon Valley og vores dag på ski. Jeg synes selv det var sjovt at prøve at stå på ski, og det er helt sikkert noget jeg vil prøve igen, men næste gang vil solcremen blive anvendt, for i dag næsten en uge efter de 5 timer på ski, er statussen på huden i ansigtet, at en er væsentligt lysnet, men stadig med sår i ansigtets nedre region, modsat Navigatøren efterhånden "normalt" udseende ansigt .

Danskerne er meget trofaste med hvem de lader klippe dem, de ser helst at det er den samme frisør klipper gang efter gang, men da vi var af sted i længere tid var håret vokset til en uregerlig længde, så vi måtte til frisør. Vi kommer ind i den her salon og selvfølgelig har navigatøren spottet at den første frisør er en krydsning mellem Ole Henriksen og Johnny Madsen (Ole-type med Johnny-frisure) så han siger straks at han venter til den næste og jeg kommer i stolen hos denne mand, som taler om at han er fra det sydlige Canada, har arbejdet hos et bed & breakfast i New York og er nu blevet frisør, eller det kalder han sig i hvert fald, selvom jeg nu langt fra var tilfreds med hans klippen og vasken. Men heldigvis vokser hår, og jeg skal klippes umiddelbart efter jeg kommer hjem til Aars igen, hvilket man kun kan glæde sig til, for der ved man hvad man får.

Efter vi har afleveret bilen er der også kommet færre diskussioner, eftersom Mandy er blevet slukket, Her taler jeg selvfølgelig om vores GPS, som på nuværende tidspunkt er til salg, hvis der er nogle der står og mangler en 2 måneder gammel GPS, der fungerer upåklageligt i hele Nordamerika, og kan købes til billige penge. Henvendelser kan ske via Mailsystemet på bloggen. Hr. Rathmann har nu udnævnt mig, som Researcher, hvilket jeg synes er en mulighed for ham for at videregive hans opgaver. Nu er arbejdsfordelingen blevet sådan at jeg skal finde ud af hvad der er at se, hvad vi skal se, hvor det ligger og hvornår vi skal være der, og derefter kan navigatørens arbejde gøres så simpelt som til at pege i retningen af vores gang.

I San Francisco har vi nu haft 3 dage uden bil og de kommende 10 dage kommer til at foregå i Miami. Vi forventer til skulle tilbringe en del tid på standen og i Miami Beach (Bydelen vi skal bo i, helt ud til stranden. Det er den tange der er øst for Miami), som eftersigende skulle være en del turistpræget, men det er fint, for det har vi dog ikke oplevet i så kraftig stil endnu herovre, udover de Asiater med store Nikon kameraer, der var, som fluer på en mødding en varm sommerdag, i Nationalparkerne. Efter de 10 dage i Miami, går turen videre til Washington DC, hvor vi skal bo på et luksushotel i nabobygningen til det hvide hus, her skal vi så fordrive 3 dage med at se byen og ikke mindst pakke vores kufferter til det yderste, samt gøre de sidste indkøb inden vi tager den sidste etape mod det danske rige, med en mellemlanding i Kjøbenhavn.

Best regards

Johansen og Rathmann