Profile
Blog
Photos
Videos
Du skal ikke tro, men vide - men på den anden side, kan man så vide på Gud? Og har denne Gud valgt at starte en ildebrand i Chaufførens ansigt? Kan han slukke den igen? Er der nogen grund til at denne skal ruinere Chaufførens nattesøvn? Bekræfter Jepardy teorien om at der ikke findes dumme spørgsmål, men kun dumme svar - når man kan spørge forkert i quizzen? Har noget af det her relevans? Nej… i hvert fald ikke det sidste.
Det er den sidste hele dag i selskab med koreaneren, og vi glæder os ærligt talt til at komme af med det asiatiske svar på en oksekærre. Den har givet os en masse frihed, og gjort en del oplevelse mulige. De seneste dage har det dog været grundlag for et irritationsmoment, at man vidste man skulle ud og køre et hvis antal kilometer. I morgen kl. 12:00 er dette et skrevet kapitel, og vi kan bladre over på kapitlet: San Francisco. Vi har godt nok kørt en del rundt om byen den sidste håndfuld dage, men vi har ikke ville for hurtigt ind og se seværdighederne, da vi har 3 overnatninger i baghånden til dette. En mission har vi dog tilbage med bilen - vi skal næsten have tømt den for benzin inden den skal afleveres. For at opnå dette kører vi på kryds og tværs af byen, for at finde en Wal Mart, hvilket viser sig at være en større opgave end som så. Til sidst lykkedes det dog, og der bliver gjort et par indkøb, hvorefter vi finder et motel.
Dagens helt store opgave er, at bilen skal tømmes for ALT. Vi hiver alt ind på værelset, og sorterer grundigt i sagerne, mens snavsetøjet centrifugerer i guest laundryen. Det er en større proces, da man skal pakke sit "liv" ned i en lille kuffert, og man den seneste 1½ måned har haft en hel bil at rode i. Hjemmelavet pileflets figurer bliver sirligt pakket ned, og da låget bliver lukket og trollyen placeret på vægten viser nålen: 21,4 og 22,8 på henholdsvis Hr. Johansen og Hr. Rathmanns trofaste rejsekammerater.
Hen på aftenen vælger vi at tage ud og se Baseball. San Francisco holdet, San Francisco Giants møder Philadelphia Phillies. Vi kommer ud til stadionet og betaler velvilligt 30$ for parkering. Herefter 21$ pr. mand for nogle - ifølge os - udmærkede pladser. Overblik over hele banen, og uden solen i øjnene. Solen forsvinder dog hurtigt, og ligeså gør varmen. Det er en speciel oplevelse at være på det kæmpe stadion, som ved et skøn kan huse omkring 60-70.000 tilskuere. I aften er der kun godt 32.000. Vi bliver overrasket over, at folk bruger ligeså meget tid på at hente mad og æde, som de bruger tid på at se sport. Bag os har vi fået vores egen personlige kommentator, som lige kan nå at råbe "come on Todd" hver gang denne Hr. Todd skal kaste. Det er lidt en bedrift, da hun har fået indkøbt et stort arsenal af mad, som også skal fortæres inden det bliver koldt. Hr. Rathmann vinder en inkarneret Giants fan til sidekvinde. Samme Hr. Rathmann har valgt at tage en Philadelphia rød trøje på, hvor der tilmed er et P på, som typisk fremtræder på Phillies trøjer. Dette giver anledning til en anklage om fanvirksomhed til anden side, som dog bliver purre afvist, da der er en hvis risiko for at kvinden bagved os, vil bodyslame os hvis vi erklærede os Phillies fans. Som udgangspunkt holder vi ikke med nogen af holdende, men sidekvinden overbeviser os om at Giants er det rigtige valg. Selve fankulturen er helt anderledes, end den man kender fra europæisk fodbold. Der bliver ikke sunget smædesange, og man sviner ikke modstanderne til. Tværtimod så klappede man, da en skadet modspiller rejste sig op for at spille videre. Dette var aldrig sket på Aalborg stadion, og sympatien synes ikke at skulle deles med modstanderholdet. Ydermere er det tydeligt at se, at tilskuer uroligheder ikke er noget der sker på dette stadion, da vi ikke ser skyggen af en kontrollør. Der er dog ved at trække op til slagsmål i vores sektion, da et spritstiv pigebarn i start tyverne ikke har styr på sin udtale, og vælger at svine en anden pige. Her har vi argumentet for at det er sundt at lære unge mennesker at omgås alkohol i en tidligere alder, da det her giver totalt bagslag!
Best regards
Johansen og Rathmann
- comments