Indtil videre er alt gået godt her i Colombia. Jeg fløj en tur fra Rio til Bogotá, hovedstaden i Colombia, hvor jeg skulle mødes med en veninde jeg fandt mig i Argentina. Hun bor her i Bogotá, og var så flink at tilbyde mig at overnatte hos hende helt uden omkostninger. Transport fra lufthavnen og hen til hendes adresse var nemt. Bogotá's bussystem er utrolig smart og gennemtænkt. Den fungerer stort set som en metro, bare med busser (Bogotá har nemlig ingen metro). Der er store stationer midt på vejen, hvor der er vejbaner udelukkende for busserne, og mange af busserne er lange med tre sammenhængende "vogne".
Om aftenen var vi ude at spise, hvor jeg prøvede noget typisk colombiansk mad. Jeg smagte arepa, som er en slags lille pandekage lavet af majsmel. Ovenpå kan man putte alt fra kylling, grøntsager og ost, til sirup, sukker, frugt og andet sødt. Arepa er altså en all around ting, som man kan spise både som almindelig måltid og dessert. Jeg fik også en lækker juice af lulo frugten, som er en frugt man næsten kun kan finde her i Colombia.
Dagen efter fik jeg en lille rundvisning i centrum samt i det gamle kvarter, kaldet La Candeleria. Der er meget kolonistisk arkitektur rundt omkring med hyggelige små gader. Da min veninde havde undervisning på sit universitet om eftermiddagen, valgte jeg at tage på en guidet cykeltur gennem Bogotá's gader. Vi cyklede gennem mange af de forskellige bydele, både nye og gamle. Vi havde en meget entusiastisk guide, en ung studerende, som ivrigt fortalte interessant information omkring Bogotá samt Colombias voldelige og korrupte fortid med millitær og drug dealers.
På vejen stoppede vi ved et lille lokalt frugtmarked, hvor vi fik lov til at smage en masse forskellige frugter. Der var mange eksotiske frugter, jeg aldrig har hørt om, og de smagte utrolig lækkert. Vi kom også forbi en lille snusket cafe, hvor vi i baglokalet skulle prøve kræfter med nationalsporten Tejo. Man placerer fire små puder fyldt med krudt på en lerplade, og så kaster man med en stor sten og prøver at ramme disse puder. Rammer man, giver det et kæmpe brag pga. krudtet, og alle rundt omkring jubler og skåler med deres øl. En underlig men underholdende "sport".
Den næste dag tog jeg hen til en gammel kirke kaldet La Monserrate, som ligger oppe på toppen af byens bjergside. Her er der superb udsigt ud over hele Bogotá, og det var sjovt at spotte nogle af de steder jeg havde været på gårsdagens cykeltur. Bagefter gik turen forbi guldmuseet, hvor der er et hav af forskellige guldsmykker, guldskulpturer, potter og diverse fra før kolonitiden. Der var mange sjove og interessante objekter. Jeg så også en video af hvordan de fremstillede de forskellige guldting, hvor de først laver skulpturen af voks, for derefter at omkranse den med ler. Denne klump opvarmes, hvorved leret bliver hårdt og voksen smelter væk. Derefter kan det flydende guld hældes ned i formen og vupti, så har man en fin guldfigur.
Nu går turen lidt nordpå mod en lille bitte landsby kaldet Villa de Leyva.