Så kom dagen.. Den allersidste dag på min lange rejse. Jeg er tilbage i Bogotá og sidder med en underlig fornemmelse i maven. Det er med blandede følelser, at jeg nu skal hjemad, for på den ene side så glæder jeg mig sindsyg meget til at komme hjem, men på den anden side så kommer jeg til at savne alt det, der er så fantastisk ved Sydamerika. De altid gæstfrie og utrolig flinke mennesker, der hele tiden er dansende og i godt humør. Den sydamerikanske stemning, musikken, lugten, lydene, myldreret, MADEN, og den evige følelse af, at det skal sgu nok gå altsammen. Ikke mindst kommer jeg også til at savne den dejlige natur og de urealistisk smukke landskaber.
Det bliver meget mærkeligt, at skulle vænne mig til at være hjemme igen, nu hvor jeg er blevet så vant til denne rejse-rundtomkring-livstil. En ting jeg helt sikkert ikke kommer til at savne, er de ualmindeligt lange busturer jeg har været på. Som et lille fun fact har jeg i alt på hele turen tilbragt 274 timer i bus - og her snakker vi altså kun de lange busture fra sted til sted. For at putte det lidt i perspektiv, så svarer det rundt regnet til 11,5 dage eller tur/retur til Århus 35 gange.
Med mig hjem har jeg et hav af gode oplevelser, og selvom der stadig er rigtig mange steder jeg gerne vil opleve, så er der ikke plads til mere i denne omgang - jeg er fuldstændig mættet. Det kan også godt være jeg har brugt mange penge, men ikke desto mindre har jeg aldrig følt mig så rig. Rig på tusindvis af oplevelser - både de skøre og sjove samt de frusterende og triste. Det er hårdt at være på farten hele tiden - især når man er ene og alene om alting.
For at være helt ærlig, så har denne rejse ikke kun været picture perfect og dans på røde roser.
Er der ting jeg fortryder? Ja! Er der der ting jeg ville have gjort anderledes? Ja! Gør det min oplevelse ringere? Absolut ikke. Jeg har lært så mange ting - ikke mindst om mig selv og de mennesker, der er omkring mig. 4 måneder er der gået... 4 måneder der på en eller anden måde har ændret mit liv og mit syn på den verden vi lever i. Det er 4 fantastiske måneder, jeg aldrig vil glemme.
Sidst men ikke mindst: Tak fordi du gad læse med! Det har krævet meget energi og arbejde at blive ved med at skrive og skrive, så jeg er meget taknemmelig for alle dem, der har haft tid og lyst til at følge med i mine oplevelser.
Home sweet home, here I come!