Profile
Blog
Photos
Videos
Nå... Så er det lige om lidt. Nu er det endelig blevet min tur til at tage på eventyr i den store verden. I 2 år har jeg arbejdet og arbejdet, og nu kan jeg endelig nyde min belønning. Det er seriøst så mærkeligt at tænke på, at jeg skal være væk fra alt og alle jeg kender i 4 måneder. Det er virkelig spændende og skræmmende på samme tid. Det har da heller ikke været nemt at sige farvel til alle de mennesker jeg holder af. Jeg kommer da nok til at savne dem derhjemme en gang imellem.
...
De sidste par uger har mildest talt været en smule stressende. For hvordan pakker man lige en taske med tøj og diverse grej til 4 måneder med alt slags vejr. Og så er der alt det tekniske! For man skal da både have det ene og det andet med af elektroniske dimser med tilhørerende oplader og jeg ved ikke hvad. Min kære far har da i hvertfald sørget for, at der ikke mangler noget på den front ;)
Min rygsæk bliver mit kæreste eje på denne rejse. Den indeholder alt hvad man behøver. Hverken mere eller mindre. Det sidste års tid har jeg da også været vant til at pendle rundt omkring med kun de mest nødvendige ting i tasken frem og tilbage mellem Hillerød og København. Og hvor har jeg dog brugt utallige timer på transport samt adskillige nætter på diverse sofaer. Men jeg er sikker på, at det er ingenting i forhold til hvad der venter mig. Jeg har gjort hvad jeg kan for at forberede mig, men ja.. det bliver jo først rigtig sjovt og/eller nervepirrende, når man bliver udsat for noget spontant og uplanlagt. Det er der, de bedste og skøreste minder opstår.
Jeg ved sgu ikke hvad der venter mig, men et er sikkert.. Jeg glæder mig sindssygt meget! Jeg får nok ikke lukket et øje i nat..
Og ja jeg skal nok passe på mig selv! Don't do drugs og alt det der ;)
Vi ses på den anden side!
- comments
Stig Buchholz Håber du får rigtig mange gode minder, som du kan nyde resten af livet. God tur ✈️☀️
Sysser Glæder mig til at følge din rejse