Profile
Blog
Photos
Videos
Her dagen før turen går ind til kænguruland er det igen blevet blog-tid…
… Ugen blev indledt med en stille mandag med lidt opgaveskrivning, træning og skole. Weekendens udskejelser kunne stadig mærkes så kroppen skulle lige i gang igen. Aftenen bød på lidt hygge over en burger med Mikkel. Tirsdag var jeg derimod tidligt oppe, da Rasmus, Igor, Laura og jeg havde besluttet os for at drage med fødselsdagsbarnet Line på whalewhatching. Derfor stod vi kl. 6.45 på Southbank station og var klar til at køre mod Surfers Paradise. Da vi ankom til havnen var den båd vi skulle med blevet overbooket, så vi kunne desværre ikke komme med. Derfor brugte vi i stedet tirsdagen i Sea World - en park med bl.a. hajer, søløver og delfiner samt diverse rutschebaner. Selve parken var ikke helt fantastisk, men vi var så begejstrede for et delfinshow, at så vi så det to gange. Jeg har lagt en video op hvor jeg har klippet lidt lækre delfindetaljer ind. Det er vildt imponerende hvad de kan, jeg er ikke meget for at indrømme det men jeg sad og fik gåsehud :-) Om aftenen samledes alle danskerne, først hos Line og Laura og senere på den græske restaurant for at fejre Line. Da mange allerede er taget af sted eller snart tager af sted på springbreak var det fint lige at få sagt farvel og god rejse til folk. Onsdag blev Brisbane pludselig indhyllet i en rød tåge. Jeg sad udenfor at skrev opgave da himlen pludselig blev helt rød og luften fyldt med sand. Det viste sig at være den værste sandstorm i 70 år i New South Wales. Som det ses på billederne var det meget svært at se noget som helst og fly- og togafgange blev aflyst. Torsdag holdt Rasmus og jeg en lille grillaften hvor vi sad i vores have og spiste mad og drak lidt gode sager. Da naboen pludselig kom og bad os skrue ned for musikken, da han ellers ville tilkalde politiet blev vi enige om at vi nok hellere måtte tage videre i byen... I dag fredag, har jeg så ligget og restitueret på stranden samt forberedt den kommende tur. I morgen formiddag begynder vores roadtrip ud i outbacken for at ende i Whitsundays på onsdag. Jeg har indsat et link til vores rute neders på siden for de interesserede . Jeg snakkede med en australsk pige, som fortale mig at hun havde kørt den samme vej ind og advarede os om kænguruerne, som efter sigende skulle være alle steder og som man skulle passe på ikke at køre ind i om natten. Derudover fortalte hun at man i det område har flest slanger i hele Australien samt at kun satellittelefoner virker derude, så det skal nok blive en rigtig spændende tur. Glæder mig meget til at se den vilde del af Australien!
Hvis jeg har mulighed for det kommer der en update i mens jeg er på tur, ellers vil bloggen ligge stille indtil jeg er hjemme igen.
- comments