Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev et bjerg besteget - Ngungun blev nedlagt i fin stil.
Det er nu søndag aften og det er tid til at gøre status over den seneste uges forløb. Efter dykkerturene og surfingen i starten af ugen bød onsdagen på 9 huller golf med en min norske golf-kammerat. Han har lige købt nyt sæt så jeg fik lov at låne hans og det var en succes. Jeg spillede en god gang golf og lavede 19 point på 9 huller, så det var dejligt at spille op til sit hcp. Torsdagen stod på skole og læsning og blev afsluttet med en norsk-quiz aften med efterfølgende bytur som endte med en tur på det lokale casino. Jeg spillede ikke men de 2 som gjorde vandt begge, så nu er der kommet blod på tanden ;P
Fredagen blev ligesom dagen i dag (søndag) brugt på at ligge på den lokale strand. Denne er lige åbnet og ligger i centrum af byen ikke ret langt fra os. Det er virkelig lækkert at have muligheden for at lægge sig ned på stranden og nyde vejret. Kan forestille mig at det bliver nødvendigt når solen rigtig begynder at tage fat.
I går var jeg ude og hike i Glassmountains. Ngungun hed bjerget som vi valgte at gå/klatre op ad. Vi tog tidligt afsted fra Brisbane og efter 1.15 min. i tog og en god halv times gåtur var vi klar til at bevæge os opad. Det var en flot tur og madpakken blev indtaget på toppen med en smuk udsigt. Turen ned var næsten mere besværlig og man måtte til tider sætte sig ned og tage fra for at komme nedaf. Vi kom dog alle helskindet ned og hjem og endte til fødselsdagsfest om aftenen.
Søndag aften blev brugt i biografen med The Ugly Truth hvilken var en fin film men så heller ikke bedre - men for 5,5 AUD går det nok ;-) Nu er det så tid til at smutte i seng og se frem til en ny uge som byder på surfing, byfest med hestevæddeløb og i australsk fodbold i weekenden. Den kommende uge bliver nok heller ikke kedelig...
- comments