Profile
Blog
Photos
Videos
Tid til eftertanke
Så er det med tiden blevet mere hverdag hernede. Jeg har fundet et fast sted at bo, har efterhånden lavet mad et par gange og fået nogle kammerater hernede, så nu er det tid til at sætte sig tilbage og tænke lidt over livet :-)
Hvordan havde jeg regnet med min første tid ville være hernede - hvad havde jeg forventet af Australien og har jeg det i det hele taget godt...
Hvis jeg skal starte med forventningerne, så var det noget med høj sol og varme, surfing, møde en masse nye mennesker, farlige dyr og en masse fester. Flere af disse oplevelser kan jeg uden tøven bekræfte, men der er også ting der lader vente på sig. Jeg er meget skuffet over endnu ikke at have set et eneste farligt dyr. Ingen edderkopper, ingen slanger eller noget der ligner. Det ulidelige varme vejr lader også vente på sig. Jeg vil dog bestemt ikke brokke mig over vejret, for selvom det er vinter render jeg rundt i shorts og soler mig i bar mave. I de ti dage jeg efterhånden har været her har solen skinnet ni. Surfing har der heller ikke været noget af endnu, men her kommer næste forventning ind i billedet, da jeg har mødt et par engelske drenge hvor den ene er surfing instruktør, så mon ikke jeg kommer til at bruge en del tid på et surfbræt. Vores hus er fyldt op nu, - i stedet for den amerikanske pige har vi fået Kine, en norsk pige og i det sidste rum er der rykket endnu en iransk dreng ind. Alt i alt en stærk samling mennesker fra 4 forskellige lande. Festerne går også fint, her møder man hele tiden nye folk, så det er en god måde at socialisere sig på.
Den kommende uge går introforløbet i gang. Mandag skal jeg mødes med nogle lokale studerende, spise frokost med andre på skolen og på rundtur på uni. Tirsdag er dagen får river cruise hvor der skal spises mad og festes med andre internationale studerende. Onsdag er der BBQ på skolen. Torsdag er der fri inden det går løs på Island Dreaming fra Fredag til Søndag. En tur hvor vi skal lære at surfe, ro i kajak, spise god mad og feste på Stradbroke Island, hvilket er en stor sand-ø 1 times kørsel nord for Brisbane.
Jeg har uploaded nogle nye billeder - nogle fra dagens lille udflugt til Roma st. Gardens, en have tæt på centrum som er offentlig tilgængelig. Fantastisk at have sådanne steder at gå hen, så mærker man virkelig at man ikke er hjemme i Danmark.
- comments