Profile
Blog
Photos
Videos
En hver begyndelse er svær…
…men ikke i Brisbane, hvor befolkningen tager imod en med åbne arme. Efter at være ankommet i Brisbane lufthavn blev vi, der var andre udvekslingsstuderende end mig,hentet af en ansat fra QUT som kørte os til vores respektive hostels. Jeg havde bestilt et enkeltværelse på et hostel helt i centrum så jeg blev sat først af. Klokken halv 2 gik jeg i seng og vågnede dagen efter kl. 9, jeg troede altså at jeg havde sprunget alt jetlack over, men natten til i dag (mandag) har jeg slet ikke kunne sove... Fredagen blev brugt på at få studiekort og være til introduktionsmøde hvor jeg mødte en anden dansk fyr, Rasmus. Resten af dagen var vi ude og kigge på bolig, men uden held. Da vi ikke kunne ordne nogle praktiske ting i weekenden besluttede vi os for at inspicere nattelivet. Igen viser australierne sig fra deres bedste side - vi blev således inviteret til efterfest hjemme hos nogle fra Brisbane, en oplevelse vi da lige skulle have med. Lørdag blev brugt på at sove, men om aftenen mødtes tog vi på bar med en flok danske piger vi mødte hernede. De skal også læse på QUT, så efterhånden kender jeg da nogle stykker hernede fra. I dag, går jagten efter bolig videre - det gælder om at finde noget inden alt for mange kommer herned og tager de lækre boliger. Jeg har for en sikkerheds skyld forlænget mit hostel til på onsdag så jeg ikke står uden hjem hvis jeg ikke finder noget i dag. Vejret hernede er omkring 20 grader om dagen og så bliver det hurtigt mørkt om aftenen da det som bekendt er vinter på den anden side af jorden. Nu vil jeg smutte op på QUT´s kontor hvor de hjælper os boligsøgende. Ha det godt...
- comments