Profile
Blog
Photos
Videos
Efter mere end 3.000 kilometer ramte vi endelig civilisationen igen i mandags...
... og selvom det havde været et sjovt møde med en helt anden del af Australien, så var vi alle enige om at vi ikke kunne forestille og at bo i outbacken. Jeg sidder nu på en lille internetcafe i Airlie Beach så dette bliver bare en hurtig update. Billeder og flere historier kommer når jeg når Brisbane igen.
Jeg kan dog berette at vi har set kænguruer, de fleste af dem lå dog døde i vejsiden. Derudover har vi set emuer, wombats og så har vi set en masse små øde byer som man næsten ikke ænsede før man var kørt igennem dem.
Vi ankom til Airlie Beach i går og i dag har vi så booket en tur som skal sejle os ud til Whitsundays. Vi har 2 overnatninger på båden og minimum 1 dyk, så jeg glæder mig til igen at komme under havet. Vi vender tilbage til Airlie Beach igen lørdag og skal være her indtil mandag hvor vi flyver hjem til Brisbane.
Ferien nydes i fulde drag...
- comments