Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det efterhånden lidt siden sidst jeg sidst har berettet om hvad der er sket i og omkring Brisbane. Efter ferien har det været rigtig dejligt igen at være i Brisbane…
… hvor man efterhånden føler sig helt hjemme. Man begynder dog efterhånden at kunne tælle de resterende uger i Brisbane på en hånd, så det er lidt med vemod at man tænker frem på den resterende tid. Efter hjemkomsten er jeg begyndt at tænke lidt på eksamen. Jeg har 4 stykker hhv. 2., 4., 9. og 11. november, så hvis jeg ikke skal være alt for presset må jeg hellere starte med læsningen lidt tidligt. Derfor gik jeg i gang i sidste uge - ikke noget hårdt program, men jeg skal bare have nået det meste igennem. I forgårs, tirsdag, var jeg oppe og spille golf. Selvom jeg ikke har spillet i en måneds tid gik det overraskende godt, og endnu engang ville jeg have spillet mit handicap ned hvis banen havde været rated. Det var dog utrolig varmt at spille, vejret hernede har været meget skiftende med et par store regnskyl, men også nogle dage helt op til 34 graders varme. I morgen vil vi endnu engang forsøge at få set hvaler. Vi tager af sted til Surfers Paradise og bruger fredagen på havet. Regner med at overnatte dernede og bruge lørdagen på stranden - med eller uden surfboard. Næste uge står igen på lidt læsning men mon ikke der bliver tid til lidt sjov og ballade :P
- comments