Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 10
Uhhhh sikke en kold nat, selv Jesper havde frosset lidt. I dag skulle vi ud og se nogle grotter, på vejen derud, kommer vi i møde med en crosser, der bad os om at sætte farten ned og som vi så ud af forruden igen, kom der ellers tyrer løbende imod os, med hunde bagefter, de skulle simpelthen flyttes i dag. Vi kom ud til den første grotte, en drypstenhule(limestonecave), som var ganske flot og her måtte vi tage billeder. Den næste grotte var også en limestonegrotte, hvor vi skulle være stille og der måtte ikke tages billeder.. Den var også ganske flot og når det var helt mørkt var der nogle glow worms der lyste, det var ligesom en stjerne himmel, her var stjernerne bare tættere på, turen her sluttede af med en lille sejltur i en mørk grotte, hvor der var tusindvis af disse glow worms. En glow worm er en mide der har udviklet sig til at fæstne sig til loftet, lægge sine lange arme ud i luften, og fange alle flyvende insekter der bliver tiltrukket af deres flotte små glødende lys. Efter ca. 40 minutters rundtur i grotten endte vi ud i enden af grottens hule gennem en lille flod udmunding, og herefter var turen ganske enkelt ovre. De var ved at renovere alle faciliteterne efter en omfattende brand der fandt sted for nogle år siden, og brændte stort set det hele ned til grunden.
Da vi ramte hovedvejen igen gik turen sydpå mod en national park hvor der efter Chris' udsagn skulle lægge sne på denne tid af året. Og efter nogle timers kørsel ramte vi parken, hvor der som lovet lå sne. Vi måtte dog lige køre en del højere opad før vi ramte sneen. Vi fik os en fantastisk udsigt, og lidt tumlen i sneen mens vi lige tog os en lille pause fra landevejens race. Efterfølgende kørte vi lidt nordpå igen for at komme op til vores yndlings by: Taupo! Her sidder vi nu på DeBretts holiday park, og har bestilt en dyppe tur i mineral hot pools i morgen formiddag. Jette vil også gerne have bestilt en omgang massage (da Jesper ikke er kompetent nok til dette…) men vi ankom desværre lige sent nok til vi kunne booke en tid for hende til dagen derpå. Så vi må tidligt op i morgen, og sørge for at komme ned og få booket i god tid til hendes omgang på massagebriksen. Jesper får lov til at tilbringe lidt ekstra tid i hot poolen, mens Jette skal nyde massagen.
- comments