Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi her igen…dagen i går gik jo helt vildt for sig. Vi blev hentet på vandrehjemmet af Andor kl. 10 på formiddagen som aftalt. Herefter kørte vi op nord på til Naenae, hvor skolen som Jette skal arbejde på ligger. Vi fik os en lille sight seeing rundt i Lower Hutt som er en lidt større provins der ligger i Hutt Valley. Efter en par kilometer og en masse flotte indtryk fik vi set skolen, og kort efter holdt vi foran Andors hus, og her mødte vi Wellie… Wellie er en flot Toyata Privera, fyldt med alt tænkeligt camping udstyr og alle mulige andre tænkelige ting som vi kan få brug for mens vi er hernede. De foregående ejere af Wellie har efterladt en masse gode ting som kan hjælpe os til at få en bedre oplevelse ud af vores eventyrs ture som kommer. Wellie er en lækker bil! Jesper er glad for hende, men skulle nu liiii vænne sig til hende først! Så Andor var så flink og køre foran og guide os lidt rundt i et stille område, så Jesper lige kunne se bilen an, og vænne sig til at køre i den forkerte side af vejen. Uha det var lidt vildt, men han er ved at "get the hang on it…"
Resten af dagen gik mest med at køre lidt rundt og se sig lidt omkring. Det jo helt vildt de udsigter man kan finde rundt omkring i bjergene, og nede ved stranden. Dagen endte med lille tur ned i byen og spise en pizza, men slet slet ikke nogen pizza som vi kender den hjemmefra… men det var nu ganske udmærket nu når det kom til stykket… lidt sjovt at få en pizza serveret af en kineser, når man nu engang altid har været vant til at få den serveret af den nærmeste kebabmand rundt om hjørnet… her virker det som om at det hovedsageligt er asiatere som styrer madbranchen…
I dag havde Jette et personalemøde på skolen, hvor hun mødte nogle af de fastansatte hun skal arbejde med. De fik gennemgået nogle personprofiler over børnene som kommer på stedet, og fik lidt generel information om stedet. Nu glæder hun sig endnu mere til at komme ind på mandag og møde børnene og komme rigtigt i gang med arbejdet. På lørdag holder de en "Fix the garden" dag, hvor vi lige skulle komme forbi begge to og hjælpe lidt til med at lave lidt have arbejde før skolen starter op igen efter sommerferien.
Jesper leder stadig efter arbejde, men er blevet opfordret til at komme med til nogle ride lektioner med skolen, og snakke med folkene der, om noget eventuelt frivilligt arbejde. Det lyder nu ikke så dumt at komme til at arbejde lidt frivilligt der, bare for lige at have lidt at lave. Desuden kan man jo også nemt komme til at møde mange nye mennesker og få skabt kontakt til noget andet arbejde. Så Jesper overvejer det ret seriøst.
Til aftenen kom vi ud for at se på et værelse, og ja… vi kom, vi så, vi lejede stedet! Vi har fået nøglen og flytter ind i morgen formiddag. Værelset er møbleret med dobbelt seng, en sofa, et skrivebord, TV og DVD samt trådløst internet på værelset. SUPER! Vi lejer det for 150NZ$ om ugen, så den månedlige leje ligger ca. på 1.800DKK. hvilket egentligt er ganske udmærket. Lejen er inkl. Strøm og internettet, så alt er faktisk dækket ind. Det ligger intet mindre end ca. et kvarters gang til skolen Jette skal arbejde. Perfekt! I selve huset bor husejeren selv på 40 år, og en lejer mere i midt 20'erne som vi skal dele køkkenet, toilettet og andre daglige huslige gøremål. Derudover skal vi også dele huset med en dejlig hund og tre killinger. Jesper var accepteret med det samme af hunden som lagde sig for hans fødder efter ganske kort tid, og kort efter kom en af kattene og lagde sig godt til rette i hans skød også og ville snakkes med. Herligt… det føles allerede som hjemme!
Vi sender lige lidt flere billeder fra huset når vi har fået taget dem.
- comments