Dag 7 21/4-2009

For første gang på turen har Jesper frosset om natten. Natten bød nu også på lidt nattefrost, så det var blevet temmelig koldt inde i bilen, selvom vi var pakket ind under både tæpper og dyner… dvs. Jesper sover normalt kun med lagen, men i nat var det blevet for koldt til kun at sove med lagen og dyne over sig… så hen på morgenen fik han fundet varmeblæseren frem, for at producere lidt varme i bilen før vi skulle stå op.

Efter et forfriskende morgenbad og lidt morgenmad, bød turen os på lidt mere vejkørsel mod Queenstown, som er et meget populært skisports sted… tilsyneladende var der ikke noget sne, og vi tvivler på at det helt er sæson for skisport i området endnu, men byen var alligevel propfyldt med en masse mennesker. Efter vi fandt en parkeringsplads i en parkeringskælder, blev vi enige om at gå en lille tur rundt i byen for at se os lidt om. Meningen var at vi ville finde et supermarked, så Jette kunne få nogle havregryn til hendes morgenmad. Men vi fandt ikke et eneste supermarked i byen. Så enten var der ikke noget supermarked, eller også lå det bare så godt gemt et andet sted i byen, som vi ikke kom forbi. Så vi tog os en lille slapper i byen i stedet for, og gik på kaffehus, for at få en kop varm kakao og en lille bid mad. Jette var dog ikke så meget til den mad der fandtes på stedet, så efter kakaoen gik vi lidt længere ind i byen og fandt en Sub Way, hun kunne få sig en bid mad fra. Mens hun var inde for at bestille stod Jesper tålmodigt udenfor og ventede. Men opmærksomheden var blevet rettet lidt ind ved forhandleren ved siden af, hvor vi havde set et kamera… så da Jette havde fået sin mad, gik vi ind og tog os en lidt nærmere kigger. Efter et par øjeblikke i butikken kom en ekspedient flyvende hen til os og spurgte om han kunne hjælpe, og som sædvanligt sagde vi pænt "Nej tak, vi kigger bare". Og svaret lød: "Hvad kigger I efter?..." og den ene ting førte til den anden, og efter en kort demonstration af et fabelagtigt kamera, havde vi købt det… og neeej hvor er det dog et lækkert kamera. Lige til at gøre Jespers far misundelig, er vi ganske sikre på… så fra nu af, kan vi præsentere billeder som er lige så gode som en professionel ville kunne gøre det.

Kameraet er et Canon SX1 IS, og koster normalt omkring 4 - 5 tusinde i Danmark. Vi fik det til 1.000 NZD hvilket svarer til lidt mere end 3.000 DKK. Kameraet kan en forfærdeligt masse ting, og vi glæder os vildt meget til at kunne præsentere de flotte billeder det kan tage. På landevejen kan kameraet tage billeder mens vi kører, lige så flotte som hvis vi holdt stille. Så Jette har virkeligt fået nyt legetøj nu.

Turen gik nu mod Haast, som ligger på vestkysten. Men før vi kunne komme dertil skulle vi igennem en hel del bjergkørsel, og små byer som mest af alt var turistpræget. Efter Queenstown lagde Jette sig til rette, for at tage sig en middagslur, og efter godt 100 km nåede vi frem til Wanaka, hvor vi holdt ind for at tage os en toilet pause, og lidt eftermiddags forfriskninger. Herefter kom vi til den heftige bjergkørsel, som på et tidspunkt var så vild, at de havde lavet ekstra spor til løbske biler på nogle af nedkørslerne. Et sådant spor bestod i en kæmpe stigning hvor de eventuelle løbske biler kunne drøne op ad og tabe fart. Det så dog ud til at det var meget længe siden at sporet var blevet brugt, men vildt så det ud.

Det var dog også så vildt, at Jette blev virkelig meget køresyg, og vi måtte holde ind, så hun kunne trække noget friskt luft for lige at sunde sig, før vi kunne fortsætte. Efter et par forsøg på at fortsætte, kom vi endeligt af sted ved mørkets frembrud, og vi manglede godt 50 km før vi nåede Haast by. Da vi endeligt nåede frem, var Jette så ringe tilpas, at det gik direkte ud på toilettet, hvor hun blev i lidt længere tid, før hun kom ud igen. Pladsen var ganske nydelig, men ikke så nem at finde rundt på eftersom der var blevet meget mørkt, og der var ikke meget gadelys i området.