Dag 11

Så endte vi endnu engang i den varme pool i Taupo. Forinden da havde vi dog lige startet med lidt morgenmad og pakket bilen sammen, så vi kunne rykke ud fra holiday parken før vi gik ind i det varme vand. Man skal være ude af holiday parks inden klokken ti om formiddagen. Da vi gik ned til vandet, var der ikke særligt mange folk dernede i vandet, og alt åndede fred i omegnen. Jette startede med at gå ind for at høre til om der skulle være nogle ledige tider til massage, og hun kunne overraskende nok komme til med det samme! Så efter en lille times tid, kom hun ud fra massage biksen med et rigtigt smørret smil på læben, og var helt gummiagtig i både arme, ben og nakken. Hendes første kommentar: "Det var godt nok dejligt!" og hun følte sig som født på ny. I mellemtiden havde Jesper siddet og gasset den i det varme vand og havde nydt de fredelige omgivelser. Vandet var omkring 42 grader varmt, og det var ganske enkelt for varmt til at blive siddende i, i alt for lang tid af gangen. Så turen gik i mellem den store varme pool og over i det lidt mindre spa bad ved siden af, som "kun" var omkring 38-39 grader varmt…

Jette og massage damen, Jessica, fik sig en go' lille hygge sludder, mens Jette blev masseret, og det viste sig at Jessica var fra Australien og skulle tilbringe det næste halve årstid på New Zealand med arbejde, hvorefter hun nok skal rejse lidt rundt på ferie, højst sandsynligt på sydøen. Mens snakken gik lidt frem og tilbage kom de hen over at Jessica egentligt godt kunne bruge en bil til at rejse rundt i, når hun om et halvt års tid skulle rundt på sydøen. Og gæt engang… vi har jo en bil som vi står og skal af med! Så efter massagen fik Jessica Jettes telefonnummer og Jespers e-mail adresse, så hun kunne ringe eller skrive til os for at vi kunne sende nogle billeder af bilen, så hun kan overveje om hun vil købe den af os når vi rejser herfra.

Hen ved middagstid var vi blevet møre nok til at komme op af det varme vand igen, og nu gik turen ellers sydpå igen mod lejligheden. Syd for Lake Taupo kommer en lang og meget øde vej, som er blevet kaldt for "Dessert road". Vejen er ca. 100 km uden by eller civilisation og som navnet også lyder på er der lidt ørkenagtig forhold undervejs. Nu her om vinteren er der så koldt i disse omgivelser så der ligger ligefrem sne langs med vejen. Vi tror det er fordi at vejen ligger en del højere oppe i luftlagene, og det er derfor der bliver så koldt. Vejen går lige forbi en lidt større bjergkæde. Nogle folk der kører igennem her, har aldrig set sne før, og bliver derfor helt vilde og stopper op og får sig en lille snebolds kamp hvilket er ganske underholdende at se på, når man kommer kørende forbi dem.

Jesper sidder og skriver vores sidste blogindlæg fra vores rundtur på nordøen, mens Jette kører. I aften har vi en aftale med Scott om at vi skal kigge ind forbi til aftenstid. Scott har lånt Wii'en mens vi har været af sted, og i aften har han lovet at få fyret godt op i kakkelovnen, mens vi kommer med lidt take-away til aftensmad, hvorefter vi så bare skal rigtigt hygge os med et spil på Wii'en.