Jesper kunne ikke male onsdag, så han blev hjemme fra arbejde og pakkede bilen, mens Jette tog på arbejde. Da Jette fik fri gik det ellers derud af igen. Klokken var blevet halv 2. Det regnede stadig lidt, så det var ikke så spændende at se på, og desuden havde vi kørt denne tur op mod Taupo før. Da vi nåede optil "Desert Road" begyndte det faktisk at sne, og vi fik os et rigtigt billigt grin ud af, at de sneede i ørkenen...

Vi nåede Taupo by kl. halv 7 og smuttede ind forbi en restaurant for at få lidt aftensmad. Maden var rigtig lækker, og vi tog os god tid til at spise. Klokken nåede at blive lidt i 8 før vi fandt frem til Taupo's Top 10 Holiday Park, hvor vi efter en hurtig beslutning, hoppede i "the Hot pool" campingpladsen havde til rådighed. 40 grader varmt, og rigtigt rigtigt lækkert efter en lang dag på vejen. Holiday parken var rigtig lækker, og vi havde nogle lækre faceliteter, så efter et lækkert morgenbad, gik turen videre mod nord.

Før vi kørte alt for langt væk fra Taupo, havde vi fået anbefalet at vi skulle ind og se "Huka Falls" som er et meget dybt flodleje, som er opstået af naturens mægtige kræfter. Det er startet som en sø der i sin tid udtørrede, og blev til en flod der løb meget stærkt og tog alt med sig, indtil den nåede et stærkt lag granit i undergrunden, hvor den så i tidernes løb har udformet hvad der i dag kendes som Huka Falls. Se billederne derfra.

På vejen videre nordpå holdt vi ind forbi en "Thermal Walk" hvor vi fik en lille vandretur rundt på en sti, med masser af undergrunds aktivitet, og masser af damp der steg op fra jorden. En ganske nydelig, og flot vandretur. Efter vandreturen mødte vi lidt dyr, som holdt til ved den nærliggende Holiday park som var i forbindelse med "Thermal Walk" stien. Et par sultne høns fik lidt ende skiver fra toastpakken, og fåret fik vi en rigtig god lille snak med. Rigtigt sødt, og snak-sageligt får. Efter lidt middagsmad fik vi hjul under os igen og kom godt af sted og nåede Whangarei til aftenstid. Undervejs skulle vi dog lige igennem millionbyen Auckland, og her ramte vi selvfølgelig lige myldretiden, da vi skulle køre igennem… godt halvanden time brugte vi på at køre fra den ene ende af byen, til den anden… hele tiden på motorvej hvor man ellers må køre 100 km/t. men vi kun sneglede os frem med trafikken… Endelig ved aftenstid godt kl. 7 nåede vi frem til Whangarei. Her fandt vi lidt aftensmad på KFC, hvorefter vi holdt ind på byens Top 10 holdiay park for natten. Hen ad mod kl. 10 om aftenen fik vi os en lille overraskelse, da bilen ved siden af os begyndte at dytte uafbrudt fordi bilens alarm tilsyneladende var kortsluttet eller noget lignende... Så efter et kvarters tid med et konstant hylende horn, fik Jesper og et par andre handymen endeligt slukket for hornet. Dagen efter måtte de fortvivlede tøser der havde bilen pænt ringe til udlejningsselskabet de havde lejet bilen af, og beklage deres sag til dem.

Vi kørte ud til Zion Wildlife Garden og var der til kvart over 9 på morgenen, hvor vi blev budt hjerteligt velkommen af en af medarbejderne fra parken. Og efter en hurtig sludder med hende, fik vi stukket et par papirer i hånden vi skulle underskrive for at få lov til at komme ind i parken, af sikkerheds mæssige årsager. Så blev vi introduceret for en Zulu'ianer, som var løvepasser i parken, som fortalte os lidt om hvordan vi skulle forholde os når vi kom ud til den lille løve, der lå ude på bænken og ventede på os i regnvejret. Da vi kom ud til det store dyr, var vi måske en lille smule overraskede over hvor meget vi kunne komme til at snakke med ham. Og han lå bare der på bænken og nød at blive kløet lidt bag ørene, og i manen. l Helt uvirkeligt og en vildt fantastisk oplevelse! Som en helt ekstra ordinær ting, fik vi lov til at gå med ham i snor, ned til den næste indhegning, hvor vi fik lidt længere tid til at gå med løven. Fordi vi var kommet lidt for tidligt, havde vi fået lov til at få lidt ekstra tid med løven før vi egentligt skulle have været nede ved ham, og vi fik også den helt ekstraordinære oplevelse af at få lov til at gå tur med ham. Helt vildt fedt og nærmest ubeskriveligt!

Efter en lille rundvisning i en anden del af parken, fik vi også lige lidt tid med en tiger på samme måde som vi havde fået med løven. Denne tiger var virkelig noget helt andet at have med at gøre. Pelsen var dejligt blød at røre ved, og dyret gav lyd fra sig hele tiden, for at fortælle os hvordan den syntes om hvad vi gjorde ved den. Og som det kan ses ud fra billederne, hyggede vi os virkeligt meget med den. Det var virkeligt en fed oplevelse! Og hurtigt efter blev Vi enige om at Jesper bedst kunne lide tigeren, mens Jette var mest til Løven. Men begge var nogle vidunderlige dyr at komme så tæt på.

Resten af løveparken fik vi også set lidt nærmere på, og parken rummede 42 store kattedyr som vi fik set alle sammen af. Udover kattene var der også nogle andre dyr, bl.a. en tidligere cirkus bavian, og en hel del hjorte som parken også avler lidt på… måske til foder for kattene… hvem ved…

Efter en helt vild fantastisk formiddag, var det tid for os at forlade parken igen, selvom Jesper godt nok var meget fristet for at tage arbejde i parken. De mangler nemlig folk til at arbejde for dem for tiden. Men hvilke opgaver det indebærer fandt vi desværre ikke ud af… men nøj hvor det fristede at tage de sidste 3 måneders arbejde mens vi er hernede, som løvepasser. Uha det kunne være fedt!

Efter besøget begyndte turen hjemad igen, hvor vi endnu engang skulle igennem millionbyen Auckland hvor der bor lige godt 1,5 mio. mennesker. Endnu engang var vi så heldige at ramme myldretiden og igen måtte vi bruge halvanden time på at komme igennem byen… baredenne gang havde vi ikke nogen varme i bilen, og køleren truede nogle gange med at koge over… men det gik! Bilens varme apparatur var gået i stykker dagen forinden, og vi kunne ikke lige så en mekaniker, til at se på den før vi skulle køre hjem, for alle mennesker skal jo lige have bilen til service netop op til en weekend… så Wellie må tage turen til mekanikeren på onsdag i Naenae, nærved hvor vi har lejet vores værelse. Men vi kom helskindet igennem Auckland, og nåede frem til Hamilton by for at tilbring natten. Her lejede vi et værelse på et vandrehjem til en rimeligt billig penge, hvilket var en sand fryd for os til at komme i en rigtig god seng.

Regnen var holdt natten igennem, men hen på morgenen vågnede vi op til en dejlig solskins morgen, med lidt blå himmel og få skyer over byen Hamilton. Så af sted det gik endnu engang. Men desværre som dagen gik og vi nåede længere sydpå ramte vi ind i en regnskylle igen. Og eftersom varmen ikke længere virkede i bilen, sad vi og småfrøs en hel del mens vi kørte. Jette var desværre gået hen og var blevet lidt skidt tilpas, så vi stoppede ved en "medical centre" for at få lidt assistance til hende. Og efter en lille times tid, kunne vi endnu engang fortsætte vores tur sydpå mod Lower Hutt.

Da dagen var ved at gå på hæld mod klokken 4 eftermiddag, gjorde vi endnu engang holdt i byen Taupo, hvor vi havde fået anbefalet at vi skulle slå en smut forbi "De Bretts Hot Pools" hvor de belejligt nok også havde både motel, hotel og holiday park samlet i tilknytning dertil, og vi kunne smide bilen ind på holiday parken og hoppe i pølen… og nøøøøj hvor var det tiltrængt og lækkert! Vi fik os en "Private pool" hvor der er et lille rum med en hot pool i rummet. Poolen var 37 grader varm, og af mineralvand direkte pumpet op fra jordens undergrund. Det varme vand bliver varmt ved hjælp af den vulkanske aktivitet der ligger i undergrunden ved Taupo. Poolen kan ses på nogle af billederne vi får lagt ind på bloggen. Her sad vi og gassede den i en halvanden times tid, før vi gik ned til det store bassin og hoppede i her, denne gang med 39 grader varmt vand…. Læææækkert!

Søndag og sidste dag på turen kørte vi lidt nordpå igen for at se en geyser (varmt vand der sprøjter op fra jorden) der ligger mellem Roturoa og Taupo, godt 50 km nord for Taupo. Det var rigtigt flot at se, og vi fik også lidt baggrunds historie om stedet, hvad der var sket for 100 år siden, da geyseren blev opdaget, af en flok fanger fra et åbent fængsel der arbejdede i området. De var i gang med at vaske tøj i det varme vand de havde fundet, og vaskede selvfølgelig med lidt sæbe og puttede tøjet ned i det varme vand igen, for så at få sig en ordentlig forskrækkelse da tøjet sprøjtede op af hullet igen, sammen med 30.000 liter vand! Sæbe starter en reaktion nede i geyseren, der giver udbrud på helt op til 20 meter. Sammen med geyseren tilhørte der en park, hvor man kunne gå lidt rundt og se en masse geometriske naturfænomener. Her havde naturen fået lov til at spille med musklerne, og formet en nærmest månelandskab ud af området. Meget af jorden var blevet gul af alle svovldampene igen fra den vulkanske aktivitet under jorden. Se meget mere ud fra billederne.

Klokken halv 7 om aftenen endte turen med take-away fra KFC som aftensmad vi havde hentet og bragt med hjem, før vi pakkede bilen ud, og kunne slappe af igen hjemme i sofaen. Vi var alene hjemme, for Clare var ude og besøge sin ven og Jacqui var heller ikke hjemme.