Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 5
Dagen startede med lidt sol, men inden vi kom ud af sengen og fik et bad, var det så småt begyndt at regne. Vi kørte tilbage til Tauranga, hvor vi havde besluttet os at gå en tur op ad bjerget og se lidt udsigt, heldigvis var regnen ikke kommet endnu til byen, hvilket vi var meget glade for. Vi pakkede en taske med lidt forfriskninger og tog paraplyen i hånden, bare for en sikkerheds skyld. Vi begyndte opstigningen, hvilket var lidt hårdt i starten, men vi fandt hurtig en rytme. Det tog os ca. 45 min at nå toppen og wauv sikke en udsigt, solen var nemlig så småt kommet frem, så det var super flot. Vi var på toppen i en 30 mins tid og fik os et tiltrængt hvil. Nedturen tog vi anden rute ned, hvilket også var en flot tur, Jette var nu så småt begyndt at kunne mærke det i hendes hofter, så hun tog det meget roligt og Jesper fulgte bare med… Da vi kom ned til bunden, gik vi en tur langs stranden og samlede lidt skaller. Nu var klokken gået hen og blevet mange og vi skulle til at videre, vi kørte uden for byen og tog os noget middagsmad/eftermiddagskaffe sammen med en masse høns og måger. Nu gik turen ellers op langs kysten med en masse bjergkørsel, som Jette absolut ikke er glad for, men vi har fundet et middel mod kørersyge, og det er at Jette kører selv i hendes tempo, så hver gang der kommer bjerge hopper Jette bag rattet og Jesper bliver til kameramand. Ved halv 5 tiden, kørte vi ind på en holiday park i nærheden af en lille flæk kaldet: Whenuakite, så vi den næste dag ikke havde så langt til hot water beach som vi havde bestemt at vi skulle se. På holiday parken, fik lavet noget lækkert aftensmad, set lidt nyheder, mest om Michael Jackson. Alle rummene, det gode køkken, badeværelse og det meste af tv stuen var booket af nogle vejarbejdere, så vi tilbragte det meste af tiden i bilen, hvor vi fik skrevet nogle indlæg mens vi rokkede til noget dansk musik fra bilradioen. Ved halv 11 tiden, gik vi op forat børste tænde og så ville vi ellers til at sove.
- comments