Profile
Blog
Photos
Videos
22/4 2009 - Dag 8, Fox Glacier
Så gik turen til Fox Glaciser. Desværre var Jette ikke særligt godt tilpas og var blevet mere syg siden igår... så efter lidt morgenmad hvor Jette ikke kunne spise mere end et par skefulde havregryn, fik pakket bilen sammen og kom af sted igen i et roligt tempo, for ikke at gøre Jettes hoved og mave mere tossede...
Jette blev i bilen da vi nåede Fox Glaciser og fik sig et par timers søvn, mens Jesper begav sig ud på eventyr og udforskelse. De flotte billeder siger forhåbentligt det hele. Men det var virkeligt et fantastisk syn og hele gå turen værd! Jesper syns dog stadig at det var meget synd for Jette at hun gik glip af denne oplevelse.
I det samme Jeg kom ud af bilen mærkede jeg at det var blevet en del koldere, siden vi forlod hovedvejen og kørte ind mod glaciserne. Og selvom jeg gik i et raskt tempo, hvor jeg normalt ville have fået en god kropstemperatur, følte jeg mig dog stadig lidt fint tilpas med temperaturen. Længere oppe måtte jeg endda tage min medbragte trøje på, for at holde varmen. I starten fulgte jeg de udlagte ruter der var til rådighed på stedet, men da jeg ikke kunne komme særligt tæt på glaciserne, spurgte jeg nogle andre, som jeg havde set var længere nede ved isen, om det var sikkert at gå derned eller hvordan det så ud. Og efter lidt hyggesludren begav jeg mig nedad. Pga. stenskred var mange af de normale ruter blevet nedlagt midlertidigt, for vedligeholdelse. Men ned langs vandløbet var der god mulighed for at gå lidt nærmere til isen. Her skulle jeg dog krydse adskillige mindre vandløb for at komme nærmere. Dernede ved isen var der rigtigt flot, men usikkert! så jeg tog mine forholdsregler, og blev i nærheden af andre folk der havde begivet sig derned til isen. og nogle af dem var endda helt inde og røre ved isen. Her blev jeg dog tilbage og kigge pænt på, mens jeg tog et par billeder.
På tilbage vejen mod parkeringspladsen, hørte jeg pludseligt en lidt voldsom buldren bag mig, fordi isen var ved at skride lidt sammen. Desværre havde jeg ikke kameraet klart, så jeg fik ingen live billeder. Men vildt og flot så det ud kan jeg love jer for! Efter et par minutters beundring, så jeg et par gutter iført uniform komme løbende ud mod glaciserne. Tilsyneladende var det folk der hørte til stedet, og holdt øje med området for sikkerhedens skyld. De havde også hørt buldren, og var styrtet af sted. For cirka samme tid som de nåede derud til isen, fik jeg også øje på et par ekstra hoveder, der kom ud fra isens område! i sandhed har de haft et par gode skytsengle med sig, der holdt hånden over dem... for de havde været lige i samme område som is skredet havde været! og selvom jeg var rigtigt langt væk fra isen nu på vej tilbage, fik jeg nogle rigtigt gode billeder af situationen med vores ny kamera. lækkert!
Efter vandreturen fik Jesper vækket Jette igen efter hendes skønhedssøvn i bilen, hvor Jette havde fået det lidt bedre efter omstændighederne. Nu gik turen videre, og vi blev enige om at køre længere end planlagt, for at have mindst muligt vej at køre på den sidste dag, for at Jette ikke ville være alt for køresyg til når vi skulle med færgen hjem igen. Så dagen endte i Hokitika, hvor vi lejede en kabine med et par senge, hvor vi kunne få en rolig søvn uden det hele vuggede når vi lige skulle vende os om på den anden side... lækkert nok. Hele dagen fik Jette ca. to skefulde havregryn, og en håndfuld pasta til aftensmad...
- comments