Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 6
Efter en nattesøvn, som for Jettes vedkomne ikke var den bedste, stod vi op til en dejlig solskinsmorgen, hvor der havde været frost om natten.. I løbet af natten havde vores køleboks fundet på at den ikke ville virke mere, så mælken var blevet lunken, så Jette måtte i stedet lave havregrød, hvilket nu sagtens kunne bruges og Jesper fik sin sædvanlige morgentoast. Bilen blev pakket og turen nu mod hot water beach, som er en strand hvor du nogle bestemte steder kan grave en stort hul og så er der ellers varmt vand, nogle steder så varmt at man kan brænde sig på det. Men da det var højvande da vi kom, fik vi ikke prøvet dette. Det bedste tidspunkt at grave efter vand var kl. 1 og kl. var kun lidt over 10 da vi ankom dertil.. Så vi nøjes med at trave en lille tur på stranden og få lidt frisk havluft. Efter ca. en halv times traven, kørte vi videre, vi ville gerne nå så tæt på Auckland som muligt og som det ud på kortet kunne det godt tage det meste af dagen. Vi havde dog også lige et vandfald vi skulle se på vejen, og det var en meget spændene vej vi kom til at kører på, grusvej i godt og vel 30 km, og der var kun asfalt når der var en lille bro. Vi kom ud på normale vejen igen og fik fundet en lille turistby, hvor vi købt noget til at middag. Vi kørte ned langs den anden kyst denne gang og fik set noget rigtig flot natur mens vi kørte langs kysten. kl. 4 kørte vi ind på en holiday park ca. 1 times kørsel til Auckland. Her fik vi købt noget aftensmad (take away, da kølerboksen stadig ikke virker), skrevet lidt til bloggen og ellers bare slappet af og hygget os. Vi forsøgte da også lige at vaske tøj hvilket også sagtens kunne lade sig gøre, men at tørre det var nu en helt anden sag. Tørretumbleren fik to omgange, men uden held til at få det helt tørt, så vi kom til at sove med vasketøj hængende omkring ørene på os for at vi kunne få tøjet tørt til dagen derpå.
- comments