Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 7
Endnu en dejlig solskinsdag med frost om natten. Holiday parken var allerede fuld med liv og glade mennesker. Vi fik morgenmad og et bad og så var vi ellers klar til at kører, en tur ind forbi den lokale shop for at få en flaske vand og lidt juice og så gik turen ellers mod Auckland, hvor vi havde planlagt at vi skulle se skytower, som er et af Aucklands varemærke og store turist attraktion og så skulle vi se lidt nærmere på byens city centrum. Efter en times kørsel ramte vi Auckland, og denne gang var der slet ikke så meget trafik, som sidst vi var herinde. Efter lidt kikken kort fandt vi endelig den rigtige afkørsel, hernede har de nemlig ikke numre på deres afkørsler, men stedbetegnelser eller vejnavne, vi fik da også fundet et parkeringshus og fik bilen parkeret, en taske blev pakket og så var vi ellers klar til rigtig at lege turister, Jesper med tasken og Jette med kameraet om halsen. Vi gik op mod skytower, fandt indgangen og så gik det ellers opad, med nogle vinduer mens elevatoren kørte opad i det 328 m høje tårn. Vi tog dog kun op til observatoriet som er 186 m oppe og sikke en udsigt, på en flot solskinsdag. Vi havde reserveret bord i restauranten lidt over 12 og her er det kun midten og det alleryderste der står stille, så vi kom lige på en lille rundtur rundt mens vi fik noget at spise. Det vil sige at der hvor vi sidder og spiser kører rundt ligesom i en karrusel, det tager ca. en time at komme hele vejen rundt og der er en fantastisk udsigt.
Da vi fik fast grund under benene igen, fandt vi et info center og fik spurt til lidt af hvert. Nu gik turen så ned til centrum hvor vi ville se lidt nærmere på diverse butikker, vi fik oset lidt, inklusiv lidt souvenirs. Kl. var gået hen og blevet halv 4 da vi var færdige med at ose. Vi kiggede lidt på kort og bestemte os for at kører nord for Auckland for at sove, men nu var der kommet nogle flere biler, da det var lige omkring myldretid. Efter lidt fisen rundt omkring forstaden Takapuna, fandt vi frem til stranden hvor holiday parken befandt sig. Så til morgen når vi vågner får vi en flot fjord udsigt med forhåbentligt solopgang. Men det kommer nok også lidt an på om vi kan vågne op tidligt nok. Efter vi fik rettet bilen rigtigt ind på pladsen, gik vi en lille tur op igennem byen, for at finde på noget til lidt aftensmad. Først rundede vi dog lige endnu et shopping center, som da også lige skulle udforskes. Ca. 2 km fra holiday parken fandt vi et stort supermarked, hvor vi kunne forsyne os med de vigtigste sager vi skulle bruge til aftensmad. Aftensmaden stod på lækker steaks, friskkogt pasta og salat fra køleboksen der nu er blevet pensioneret og erklæret elektrisk død. Tilbage på holiday parken satte vi os ned for lige at sunde os lidt efter de mange skridt vi efterhånden havde taget i løbet af dagen. Og så gik Jesper ellers i gang med at kokkerere. Jette fandt computeren frem, og på pladsen kunne vi få internet, så mens Jesper lavede mad, fik hun opdateret bloggen med en masse tekst som vi efterhånden havde fået skrabet sammen. Billederne kommer forhåbentligt også på senere i aften. Aftenen gik med chips i sengen, og lidt musik fra bil stereoen, med havets brusen som baggrunds lyd. Bliver livet meget bedre? Måske hvis man kunne hoppe i en hot pool… Vi glæder os til i morgen, hvor vi forhåbentligt kan nyde solopgangen, med den sovende vulkan i forgrunden, som ligger herude i fjorden.
- comments