Så fik vi skiftet til vores nye hotel. Vi slap væk fra den mugne lugt og de levende gulvtæpper. Nu har vi udsigt over Aucklands skyline til den ene side og til den anden ser vi ud på bugten med de mange hvide sejl. Samtidig er vi blevet velsignet med et lækkert spabad, så pigerne bader 3 gange om dagen.

Lørdagen blev brugt på Auckland Memorial War Museum. Et spændende museum med en stor samling omkring Maori kulturen. Vi så blandt andet en 25 meter lang kano, som var ornamenteret på smukkeste vis. Vi overværede en forestilling, hvor der blev sunget og optrådt med Maori sang. Vi så ligeledes den berømte Haka dans, hvor det gælder om, at se så truende ud som muligt - blandt andet ved at række tungen ud. Det største indtryk for pigerne, og som var resten af dagens samtaleemne, var dog en ældre dame, som faldt over noget udstillet og blødte fra næsen. Pigerne insisterede endda efterfølgende på at gense og blive fotograferet på åstedet. Sådan er der jo så meget.

Nu er vi vendt tilbage til den smukke udsigt fra vores terrasse, hvor vi nyder et glas koldt hvidvin - Kim Crawford 2011 FIRST PICK Sauvignon Blanc. Der har åbnet sig en helt ny verden for os. New zealandsk hvidvin er mere end fremragende. Den er smagfuld og fyldt med mange forskellige nuancer. Vi er allerede hooked. Senere ser vi frem til aftensmaden, som skal bestå af nogle gode new zealandske røde bøffer. I morgen bliver en spændende dag, da vi skal overtage vores mobil home. Et 6 meter langt skrummel med rattet placeret i den forkerte side. Vi undskylder på forhånd til alle billister i New Zealand. Alt unødvendig udkørsel frarådes de næste seks uger.
Vi lider alle mere eller mindre stadig af jetlag. Vi voksne lider nok mest - har problemer med at sove og vågner flere gange om natten. Lidt frustrerende når vi stadig er trætte i øverste etage efter turen. Vi husker ikke, at det har været sådan tidligere i vores liv, så vi mener, at det skyldes, at vi ikke er 20 år mere.