Kl. 18.15 landede vi i Sydney lufthavn. Flyveturen gik fint selvom Jesper et par gange under turen så lidt anspændt ud, da vi skulle spænde selen på grund af turbulens. Som han sagde "Når vi først i luften går det fint. Men det her kan vi godt være foruden". Vi fløj med Emirates, hvor både maden og servicen var helt i top. Pigerne fik ret hurtigt serveret en speciel børnemenu med tilhørende chokolade og chips samt en aktivitetsbog, så humøret var højt hos dem. Under turen henvendte en af de meget smukke stewardesser sig til pigerne og spurgte om de ikke ville fotograferes med hendes hat. En hat med et flot slør som flere af stewardesserne havde på. Turen tog 3½ time, men da tidsforskellen ml. New Zealand og Sydney er 2 timer landede vi lokaltid 1½ time efter. Vi skulle deklarere om vi havde mad eller lignende med ind i landet, hvilket vi ikke troede vi havde, så det skrev vi. Da vi havde passeret paskontrollen blev vi vinket til højre, hvilket var rækken for de personer, hvis bagage ikke skulle gennemgås. Senere fandt vi dog en åben pakke kiks i rygsækken. Typisk os! Vi fandt et tog, som skulle køre os til centrum, hvor vi derefter skulle skifte tog for at komme ud til hotellet. Vi havde i New Zealand undersøgt en del forskellige overnatningsmuligheder. Lige fra hotel, et familieværelse på et hostel i byen til en hytte på en campingplads. 4 nætter på et hostel lå fra 2.600 kr. og op, men vi fandt ingen steder, hvor vi ville bo. Enten var der ikke plads på de steder, som lød godt eller også læste vi udtalelser fra andre, som havde boet der som lød "der ville jeg ikke lade min hund sove" eller "om morgenen vågnede jeg med kattehår i munden", fordi katten som tilhørte dette hostel havde ligget i sengelinnedet". Jeg måtte igen gå til bekendelse og meddele, at det her kunne jeg ikke lige med, hvilket jeg som forventet fik stor opbakning i. Vi måtte finde noget andet. Vi endte op med 4 nætter på Marriott. Et godt tilbud som vi havde fundet på nettet. Da vi steg ud af toget regnede det lidt, men vi mærkede med det samme en anden varme, end da vi forlod New Zealand. Vi ankom til hotellet omkring 20.30, men kl. var jo egentlig 22.30, så inden længe var pigerne klar til at sove og der gik heller ikke længe, før vi hoppede i seng. Det var et dejligt værelse med to store dobbelt senge og skønt at kunne få et langt varmt bad på sit "eget" badeværelse fremfor at skulle dele med andre på en campingplads. Til en forandring dejligt i 4 dage ikke at være campist, selvom vi har nydt denne tilværelse.

Næste formiddag tog vi toget til centrum, hvilket tog ½ time. Vejret var dejligt med sol og en temperatur som på en god sommerdag i Danmark. Der gik ikke lang tid før vi fornemmede, at vi befandt os i en rigtig dejlig storby. Jesper har dog været her for 20 år siden, men oplevede ikke byen helt på samme måde dengang. Der var rent og pænt - selv på togstationen. Vi gik ned mod havnen og inden længe stod vi foran Opera Huset, hvilket er et ubeskriveligt flot og unikt bygningsværk. Det var helt hårrejsende og nærmest rørende at kigge på og svært at få øjnene væk derfra. Et fantastisk syn som alle burde have mulighed for at se. Det er nemt at forstå, at Operahuset er en af Australiens største turistattraktioner og Australiens internationale varetegn samt er kommet på UNESCO`s liste over bevaringsværdige bygninger af exceptionel karakter. Vidunderet gjorde os stolte af at være danske.

Efter mødet med Opera Huset gik vi over til Harbour Bridge og gik halvvejs over den, hvor vi fra toppen nød udsigten over byen, havnen og Operahuset. Dernæst gik vi til The Rocks, som er den ældste bydel i Sydney. Det var nu tid til et hvil og vi satte os på en cafè, hvor vi voksne fik en iskold øl fra Löwenbrau og nej det var ikke en Foster som det nok burde være og pigerne fik en is. Dagen var gået og vi handlede ind i et supermarked til aftensmaden som vi ville indtage på hotellet. Maden bestod af sushi, ost, tzatziki, fyldte peberfrugter, nudler, frugter og lækkert brød og kiks. Havde vi tænkt os om kunne vi nok regne ud af der ikke var så meget som Liva kunne lide, så den sidste sult hos hende fik hun stillet med havregryn og rosiner.

Efter morgenmaden næste dag tog vi igen ind til byen i solskin og med omkring 25 grader. Vi startede med at finde et par sandaler til Jesper, som var en fødselsdagsgave, da vi ikke havde fundet et par i New Zealand. Derefter tog vi en tur i botanisk have, som var en dejlig oplevelse. Det var en pragtfuld have, hvor mange andre mennesker ligeledes havde fundet deres vej til og lå på græsset som vi gjorde og nød livet. Vi læste på et skilt, at der var 23.000 flyvende ræve i haven. Et pattedyr,, som ligner flagermusen, men blot større. Da vi begge to har haft rigtig gode oplevelser med Pizza Hut blev frokosten derfra og indtaget på en bænk i byen. Vi nød det så længe det stod på og bagefter havde vi det som efter et måltid fra Burger King. Rigtig dårlig samvittighed. Så der går nok noget tid inden det sker igen. Vi gik gennem botanisk have og ned på en sti bag om Operahuset. Der var fyldt med mennesker som blandt andet sad på caféer langs havnepromenaden. Det var så hyggeligt og stemningsfuldt. Ligeledes så vi to bryllupper, hvor parrene blev fotograferet foran Operahuset. Vi var inde af se koncertsalen i Operahuset, som ikke er meget større end i Musikhuset i Esbjerg. Huset indefra lever slet ikke op til dets ydre, hvilket vi forinden godt havde læst. Dette på grund af økonomiske uoverensstemmelse, da huset blev bygget, hvilket fik Jørn Utzon til at forlade projektet inden det blev færdigt. Synd for huset, at han ikke ligeledes fik sat sit præg på det indvendige. Dernæst fandt vi en forretning som vi dagen forinden havde været inde i og hvor Sofia havde forelsket sig i en boomerang som vi havde lovet hun måtte få. Efter dette køb var Sofia i højt humør resten af dagen. Vi gik en tur ned på Darling Harbour, som er et havneområde med megen aktivitet, restauranter og cafèer. Vi så ligeledes baren "Slip In", hvor Mary og Frederik mødte hinanden. Vi havde en forestilling om, at det var en fancy bar, da flere kongelige personer fra Europa vist ligeledes var på baren denne dag. Men det var ikke tilfældet. Baren mindede meget om en bodega og ikke et sted, som sådan indbød til at gå ind for at få en øl. Udenfor på muren var der et skilt, hvor de reklamerede med, at her forgik det første møde ml. Mary og Frederik. Ligeledes var Dannebrog hejst udenfor. Vi havde oprindeligt lovet pigerne mad fra Mc Donalds, da der lå en restaurant lige overfor hotellet, men ovenpå frokosten som vi havde fået kunne vi ikke få os selv til at spise aftensmad derfra, så vi købte mad med hjem fra en restaurant kombineret med noget fra supermarkedet. Vi synes ikke at spise til aften på en restaurant er foreneligt efter en lang dag på gå-ben i en storby med to børn.

Dagen efter var det lidt overskyet og dagen, hvor vi ville besøge den berømte Bondi Beach. Vi pakkede dog strandtasken og tog toget derud. En lille strand på ca. 1 kilometer fyldt med mennesker, som lå i vandet på deres surf boards. Dette område er i vandet afspærret med net på grund af hajer og der var adskillige livreddere at se på hele stranden. Der lå en del og tog sol, men det var en anelse for koldt i luften til at bade, men selvfølgelig ikke for Sofia. Efter strandturen tog vi bussen ind til byen igen. Vi ville for sidste gang se Operahuset, hvilket næsten var helt vemodigt, da det er svært at sige om vi nogensinde får det at se igen. Vi tog toget hjem til hotellet og da pigerne var blevet lovet mad fra Mc Donalds fik nogle af familiemedlemmerne mad derfra, mens andre valgte en lidt sundere udgave af aftensmad. Om aftenen slappede vi af med at se finalen i X-factor.

Dagen efter forlod vi hotellet kl. 10.00 for at tage toget til Kings Grove, hvor vi skulle hente autocamperen, som skulle være vores hjem de næste 40 dage. Det var lidt svært at forlade Sydney som vi begge mener, er den fedeste storby som vi nogensinde har været i samt Opera Huset som må siges at være en enestående arkitektur som vi ikke har set lignende. Vi kom til Kings Grove. Det var meget omstændigt og tidskrævende at få tingene og papirerne gjort klar, så vi kunne begiv os af sted med camperen. Vi har i Australien lejet en lidt mindre camper end vi havde i New Zealand først og fremmest, fordi det ikke kunne lade sig gøre at få en større før efter påske, da mange "aussiere" selv skal ud for at campere i den periode. Vi blev dog lidt overrasket, da vi først kom ind i bilen og så pladsen, hvorpå 2 voksne, 2 børn, 3 store kufferter og 2 mindre kufferter skulle opholde sig i 40 dage. Men det var ikke til at ændre på nu. Vi kom af sted og kørte sydpå og gjorde stop i Nowra, hvor vi skulle overnatte. Det var på en Camping Village, hvor nogle folk bor permanent samt hvor campere og andet-godtfolk kommer forbi for en enkelt nat. Det var lidt sent, da vi kom og skulle i gang med at lave mad og det var så småt begyndt at blive mørkt. Så det blev til noget ris med grøntsager - ti minutter så stod maden på bordet. Liva fik havregryn. Vi gjorde klar til at komme i seng og det hele virkede noget mere bøvlet end vi var vant til, fordi camperen er 70 cm kortere end den anden vi havde. Da vi skulle i seng, blev vi noget overrasket. Pigerne plejede at sove øverst i camperen i New Zealand, men i denne vogn er sengene længst øverst oppe, hvilket ville sige, at det var der vi skulle sove. Så skulle vi jo til at ændre på vores rytme, hvilket i en kort stund ikke behagede nogen af os. Pigerne faldt fint i søvn på de nye pladser, men vi havde en nat uden megen søvn. Der var helt andre lyde end vi var vant til, det hele virkede mere kompakt, da sengene ligeledes var lidt smallere end vi var vant til og så larmede køleskabet helt vildt. Vi vågnede næsten dag og kiggede forfærdet på hinanden og blev enige om, at noget skulle der gøres. Vi måtte finde en løsning, hvis det skulle være holdtbart resten af turen. Alt vores varme tøj blev samlet og lagt i den ene kuffert, som blev smidt om bag i vognen, hvilket hjalp på det. Da vi havde spist morgenmad kunne vi ikke finde køkkenet. Vi gik op for at spørge, hvor det var og fik af vide, at det langt fra er alle campingpladser i Australien, der har køkkener. Det var vi jo vant til fra New Zealand, både at lave mad og vaske op i køkkenet, så vi begyndte så småt igen af få sved på panden ved tanken om, at vi hver aften skulle stå i vores lille vogn og lave mad og vaske op. Da vi i lidt tid havde været fortvivlet over det sagde Jesper positivt og humoristisk "vi har jo hinanden, så det skal nok gå", hvor jeg da tænkte, ja det har vi nu, men ikke om 40 dage. Vi blev dog enige om at ringe til udlejningsbureauet dagen efter for at høre om det var muligt at opgradere camperen til en større enten i Melbourne eller Adelaide.

Vi kørte videre syd mod Jerveis Bay, som skulle have Australiens hvideste strand. Der ville vi overnatte næste nat. Vi kom frem til campingpladsen og fik frokost og tog til stranden. Der var begyndt at blive overskyet, men i vandet kom vi. Det er rigtigt, at sandet er meget hvidt, men ikke helt på højde med sandet på Hvidbjerg Strand. Lidt senere kørte vi en tur ind til byen, som var få kilometer derfra. Vi fik ringet til bureauet for at høre om vi kunne få en større camper, hvilket desværre ikke var muligt. Vi var enige om ikke at bruge mere negativ energi på at arge os over det. Da vi skulle i gang med aftensmaden blev den tilberedt i camperen, da denne plads ej heller havde et køkken. Det gik nu fint, da de alle steder har en grill, så kødet blev smidt på grillen, mens kartoflerne kogte over gasblusset i "køkkenet". Men til vores held er det jo en del varmere i Australien, så vi vil kunne tilbringe mange aftener ude og ligeledes spise ude foran, hvilket vi gjorde denne aften. Humøret var blevet højere selvom savnet af vores New Zealandske camper stadig var stor. Om aftenen sad vi længe ude og snakkede selv efter, at pigerne var lagt i seng. Denne nat sov vi noget bedre end natten forinden, så det gik i den rigtige retning. Da vi vågnede næste dag blev vi enige om at køre de par kilometer ind til byen og få morgenmad. Vi havde set en rigtig hyggelig bager/cafè, hvor man kunne spise. Det var dejligt til en afveksling at spise morgenmad ude og pigerne nød at kunne vælge frit fra hylderne. Derefter drog vi videre sydpå og ville satse på at nå til Eden. Undervejs fik vi handlet ind og gjorde stop et rigtigt hyggeligt sted undervejs, hvor vi lavede frokost og spiste den på en bænk i det fri. Vejret var pragtfuldt. Omkring kl. 17.00 nåede vi frem til campingpladsen. Inden vi begyndte at lave mad legede pigerne på legepladsen og fik en svømmetur i poolen. Dernæst spiste vi - igen med kød tilberedt på grillen. Vi har oplevet flere campingpladser ikke har trådløst internet, hvilket denne plads heller ikke havde og ligeledes er det en del dyrere end i New Zealand. Det er lidt hyggeligt om aftenen, når pigerne sover at komme på nettet, tjekke lidt mails eller opdatere bloggen. Men vi er nu begyndt at se serien Rita som Jesper har downloadet nogle afsnit af.

Efter morgenmaden dagen efter kørte vi videre. Vi ville forsøge at nå Melbourne denne dag, hvilket dog ikke helt kunne lade sig gøre. Vi har haft nogle lange køredage, men det er gået fint med Sofia og Liva. De sidder bedre i denne camper, da de sidder i kørselsretningen. Vejene er ikke snoede som i New Zealand, så køresyge har ingen været endnu. Pigerne kan fint få tiden til at gå - de spiller Nintendo, ser film på computeren og Ipad, læser m.v. Ligeledes får vi holdt en del pauser under vejs. Omkring spisetid var vi nået frem til en lille by ved navn Moe. Vi fandt campingpladsen, som var et mystisk sted. Vi var vist de eneste turister, som var på pladsen. De andre vogne tilhørte fastlæggere og der var ingen mennesker i. Der var lidt uenighed om vi skulle blive eller køre videre, men det endte med, at vi kørte videre og satsede på at finde en plads med lidt mere liv. Vi kørte en halv time mere og endte i en by ved navn Warragul, hvor vi fandt en campingplads. Vi var lidt spændte på om vi kunne nå at finde et sted at sove inden det blev mørkt. Det er ikke tilladt at køre i camperen efter, at det er blevet mørkt, da blandt andet kænguruen og wombatten kommer frem, når det er mørkt. Vi har i dagtimerne set både en kænguru og en wombat på vejbanen og de fylder lidt mere end et pindsvin gør. Vi fandt en hyggelig plads, hvor der var andre campere som os. Inden vi spiste fik vi spillet frisbee og besøgt legepladsen. Menuen stod denne aften på æggekage med pølser. Der er noget med de æggekager på disse kanter. Dem har vi ikke haft meget held med lave, men ned kom den med et godt lag ketchup. Der stod på et skilt, at poolen lukkede kl. 21.00, men vi sneg os derover efter lukketid og fik en svømmetur og dernæst var det sengetid for pigerne. Vi havde 95 km til Melbourne som vi ville tage næste formiddag.