BERLIN. I et stille villakvarter, for enden af en blind vej i Berlin-Dahlem, ligger Brücke Museum. Bagved breder den mægtige Grunewald sig, og lidt længere ind mod byen drøner trafikken af sted på den firesporede Clay Allee.

Sådan ville kunstneren Karl Schmidt-Rottluff (1884-1976) have det. Han var den af Brücke-kunstnerne, der døde sidst, og sammen med Marta Pechstein, enken efter maleren Max Pechstein (1881-1955), satte han i sine sidste leveår alt ind for, at kunstnergruppen Die Brücke skulle have sit eget museum. Og det skulle pinedød være i Berlin.

I 2007 kunne museet fejre 40 års jubilæum, men i virkeligheden blev museet født allerede i 1964, da fyldte Karl Schmidt-Rottluff 80 år og skænkede 74 billeder til Vestberlins bystyre. Schmidt-Rottluff stammede godt nok fra Chemnitz-egnen, og Die Brücke blev grundlagt i Dresden, men det var i Berlin, at den ekspressionistiske kunstnergruppe for alvor slog igennem. Gruppens medlemmer kom fra Aschaffenburg i syd og fra Nordslesvig i nord, men alle boede i kortere eller længere tid i Berlin.

Antiborgerlige

I 1911 søgte gruppen væk fra provinsen i Dresden til den moderne og pulserende metropol Berlin. Malerne erklærede kamp mod de stivnede former i den wilhelminske kejsertid. De unge maleres livsform var antiborgerlig, og derfor kan det da også virke som lidt af en kontrast, at Brücke-Museum netop ligger i en højborgerlig del af Vestberlin. Her holder store blanker biler i indkørslerne, og de velfriserede haver er næppe haver, som husenes beboere selv har plejet. Både her og der går en gartner rundt.

Men når man træder ind i den Bauhaus-inspirerede bungalow, forstår man meningen med at placere museet i forstaden Dahlem i stedet for i det pulserende centrum af Berlin. Med den omkringliggende skov oplever man en snert af det oprindelig, som Brücke-malerne blandt andet søgte ved Østersøen, og ovenlyset fra tagvinduerne i de fire udstillingsrum havde været svært at opnå på samme måde inde på stenbroen.

I dag råder Brücke Museum over nogle af de mest betydelige værker af alle gruppens kunstnere: Cuno Amiet (1868-1961) Erich Heckel (1883-1970), Ernst Ludwig Kirchner (1880-1938), Otto Mueller (1874-1930), Emil Nolde (1867-1956), Franz Nölken (1884-1918), Max Pechstein (1881-1955) og Karl Schmidt Rottluff.

Skatte står i depoter

Men man skal ikke sætte forventningerne for højt, hvis man går efter det brede overblik over Brücke-kunstneres gøren og laden. Museets samlede kunstskatte står depoterne i kælderen, mens der blot er tre udstillingsrum med plads til særudstillinger.

Brücke-kunstnerne vakte forargelse i det berlinske borgerskab. Selv om mangen en sydtysker mente - og mener - at det er umuligt at forarge berlinere. Ville man for eksempel møde en homoseksuel ministerpræsident i Bayern?

Brücke-kunstnerne sprængte med deres frihedstrang alle datidens moralske konventioner. De vendte hjem fra eksotiske lande, hvor folk enten gik med meget lidt eller intet tøj.

Fri kærlighed var en del af deres kunstkoncept og i perioder også en del af deres livsindstilling - mange år før den seksuelle frigørelse, der fulgte i kølvandet på 68erne. Ernst Ludwig Kirchner har malet et oliebillede af kunstnerkollegerne Erich Heckel og Otto Mueller, der i bare overkroppe får sig et parti skak, mens en nøgen kvinde slynger sig på sofaen bagved. Hmm! Og Max Pechstein lod sine figurer løbe nøgne rundt i skovene ved Østersø-kysten.

Farveorgier

Brydningen af tabuer slog også igennem i de tyske ekspressionisters kunst på andre måder. De udtrykte sig med grelle farver i en direkte, næsten fræk form. Kulører knaldede mod hinanden stik imod alt, hvad professorerne på kunstakademierne stod og fortalte om komplementær farvelære. Og Brücke-malernes atelierer var udsmykket med kunst fra oprindelige kulturer i Afrika og Stillehavet, hvorfra masker og ansigter med skæve indtryk sneg sig ind i billederne som hallucinationer.

Brücke-Museum råder over godt 400 malerier, skulpturer, tegninger, akvareller og grafiske blade af gruppens kunstnere, og museet kan anbefales, når man har brug for at komme lidt ud i det grønne Berlin værk for stenbro og trafik.

FAKTA

Brücke Museum, Bussardstieg 9, 14195 Berlin-Dahlem

Offentlig transport: Buslinie 115, stoppested Pücklerstraße.

Åbent klokken 11-17 alle dage undtagen tirsdag.

(Artiklen er tidligere blevet bragt på FDMs hjemmeside som rejsetip - Siden lukkede 3. oktober 2017)