- I Vorupør?? Har du været i Vorupør??

Spurgte jeg den amerikanske rygsæksrejsende, som jeg engang sad i togkupé med.

Det var ligegodt sørens.

Men også interessant. Hvad fik en amerikansk turist til at tage til den yderste provins i Thy?

Og så fik jeg historien. Der var ikke blot en snob-effekt i at bevæge sig uden for Copenhagen, som tusindvis af hans landsmænd også havde besøgt. Der var også chancen for at se et helt andet Danmark end det gængse billede, som den lidt fantasiforladte turist får, når han snyder sig selv og lader sig spise af med Tivoli, Amalienborg og Den Lille Havfrue i København.

Min bedre halvdel er fra Holland er lader sig sjældent imponere, når én fortæller hende, at han eller hun har været i Amsterdam.

- Har du også været på Gran Canaria eller Mallorca, tænker man.

Engang var Amsterdam interessant for mig. Det er byen stadig - mest på grund af den internationale atmosfære, der er i byen. Men den er ikke længere det mest interessante ved Holland. Så langt fra endda. Det udenom er langt mere spændende.

På tysk har man det gode ord »Geheimtipp«, og for mig er byen Delft virkelig en slags »Geheimtipp«.

Den gamle by har bevaret sine kanaler og sit 1600-tals præg og regnes for en af de smukkeste byer i Holland. Skulle jeg vælge mellem Amsterdam og Delft i morgen, ville jeg købe en togbillet til Delft (bilparkering er alt for besværligt) og indlogere mig på »Het Konings Huys« lige ved Markt. Her er man i en overkommelig afstand af et udskænkningssted eller en fornuftig restaurant, hvor selv byens studerende kan finde på at spise.

Tæt på Rotterdam og Den Haag

Bevares - der er ikke så meget at se, ikke så mange museer eller attraktioner som i Amsterdam, men atmosfæren og byens historie er så hollandsk, som den kan være.

Delft er knap så overrendt, og alting kører i lidt lavere gear. Og så ligger den lige uden for bygrænsen til det mondæne Den Haag og cirka 20 minutter med tog fra Rotterdam, en by, der har en lidt østberlinsk flair efter, at nazityskerne jævnede den med jorden under Anden Verdenskrig. Men som også har en hel del at byde på.

I »Het Konings Huys« spiser vi morgenmad ved en væg fyldt med portrætter af den kongelige hollandske Oranjefamilie. Forklaringen på, hvorfor der hænger så mange kongelige billeder her, skal findes i Nieuwe Kerk skråt over for på Markt. Hvad Roskilde er i Danmark, det er Delft i Holland.

Under kirkens gulv

Alle i den kongelige familie bliver stedt til hvile i kirken, ikke i gravkapeller og gravmæler som i Roskilde, men under krypten under koret. En tur op i tårnet kan anbefales, både for motionens og for udsigtens skyld - men ikke, hvis man er tyk eller har klaustrofobi, for der er ikke megen plads at rutte med. Jeg ved slet ikke, hvordan vi skulle have klaret passagen for en forbipasserende. Der kom heldigvis ingen.

Nede på jorden igen, er det kunsten, der trækker. Den nederlandske kunstmaler Jan Vermeer (1632-1675) blev født i og døde i Delft.

Jan Vermeer regnes som en af den nordeuropæiske baroks mest talentfulde malere. Han var aktiv i den hollandske guldalder, da landet var inde i en periode af uset politisk, økonomisk og kulturel storhedstid.

Nordens Mona Lisa

Kun 35 malerier kan dog med sikkerhed tilskrives Jan Vermeer. Det måske mest berømte er »Pige med perleørering«, også kaldet Nordens Mona Lisa.

Kun Rembrandt har et større ry end Vermeer, men Vermeer efterlod sig kun små spor i sin levetid og forsvandt derefter i glemsel, og hans karriere er på mange måder gådefuld. Bortset fra et besøg i den Haag 1672 er han sandsynligvis aldrig kommet uden for fødebyen.

Nogle af hans malerier er formentlig blevet ødelagt i en katastrofal eksplosion i Delfts lagerhus i 1654. Vermeers lille produktion forklarer kunsthistorikerne ved den kendsgerning, at han hovedsageligt tjente til livets ophold på andre måder end maleriet. Hans far var kroejer og handlede med billeder, og Vermeer arvede højst sandsynligt begge forretninger.

I dag er der ikke meget Vermeer tilbage i Delft, bortset fra at hans reproduktioner hænger i snart sagt hvert galleri og hver restaurant i byens centrum. Skal man ser originalerne, skal man til Den Haag eller Rijksmuseum i Amsterdam.

Delft-fajancen

Til gengæld er den berømte Delft-porcelæn eller Delft-fajance stadig at finde i byen. Fra 1500-tallet blev der produceret fajance i Holland, og værkstederne i Delft var førende fra midten af 1600-tallet til cirka 1725.

Den store produktion af prydgenstande, blandt andet vasesæt og særlige vaser til tulipaner, var i det væsentlige baseret på europæiske former i keramik og metal, som blev dekoreret med blandt andet landskaber og genrescener eller ornamenter.

Royal Delft er den sidste fabrik, der stadig producerer det typiske blå Delftporcelæn.

Fabrikken, også kendt som »De Porceleyne Fles« (Porcelænsflasken), blev grundlagt i 1653. Den dag i dag fremstilles og males der porcelæn efter de over 100 år gamle traditioner, og fabrikken kan besøges på Rotterdamseweg i byen.

Den smukke udstilling af moderne og gammelt porcelæn vises i den historiske have på Royal Delft. Her kan man også se pottemagerne fremstille porcelæn på deres arbejdspladser.

Et andet plus ved Delft er, at den ligger så tæt på to andre spændende byer, Rotterdam og Den Haag. Men det er to andre historier.

Lidt Fakta om Delft

• Delft er en by med cirka 100.000 indbyggere i provinsen Syd-Holland (Zuid-Holland) i Nederland, der ligger halvvejs mellem Rotterdam og Haag. Delft er primært kendt for sit typiske hollandske centrum med kanaler, maleren Jan (også kaldt Johannes) Vermeer, Delftfajance, Delft Teknologiske Universitet og byens forbindelse til det kongelige hus Oranje-Nassau.

FAKTA

• Byen kan spores tilbage til det 13. århundrede. Den fik købstadsrettigheder i 1246.

• Forbindelsen mellem huset Oranje-Nassau og Delft begyndte, da Willem van Oranje bosatte sig der i 1562. Willem ledede kampen mod Spanien i Firsårs­krigen.

• Delft var en af de ledende byer i Holland og var udrustet med den nødvendige bymur for at tjene som hovedkvarter. Da Willem blev dræbt af et skud af Balthazar Gerards i 1584, var familiens traditionelle begravelsessted i Breda i hænderne på spanierne. Derfor blev han begravet i den nye kirke (Nieuwe Kerk) i Delft. Hans begravelse indledte den tradition, som stadig eksisterer.

• 12. oktober 1654 blev byen svært skadet og over 100 mennesker dræbt i Delft-eksplosionen, da et krudtdepot eksploderede. Mange af byens beboere var dog udenbys, enten på marked i Schiedam eller på messe i Haag. Kunstneren Egbert van der Poel malede adskillige billeder af Delft efter eksplosionen

(Artiklen er tidligere blevet bragt på FDMs hjemmeside som rejsetip - Siden lukkede 3. oktober 2017)