9. December - Milford Sound Forestil dig en kæmpe fjord, der bugter sig, så du ikke aner, hvor den ender, og som omgives af næsten lodrette bjergsider, der stiger op fra vandets dyb. Fra vandkanten til nær toppen af de snedækkede bjerge dækkes siderne af skov, der mest af alt ligner palmer, mens fjordens sorte vand efterligner havets store bølger, når de slår mod klippesiderne. Dette var det syn, som ventede i morges ved Milford Sound. Køreturen s...

8. December - På vej mod sydøen… Så kom tiden for at besøge den "anden" del af New Zealand, som naturligvis er den sydlige del af de to øer, der tilsammen udgør landet. Lige så stor som nordøen og eftersigende endnu kønnere, har jeg virkelig glædet mig til dette. Første udkast til vores projekt for dette semester blev færdigt i går efter nogle lange arbejdsdage og sendt til vores vejledere. Så nu bliver det dejligt at få lidt ferie, ...

22. November - Mount Doom Efter en kort bustur ankommer vi til starten af turen over Mount Tongariro, som er en 18.5 kilomenters tur over bjerget og som vi regnede med ville tage omkring 8 timer. Så alle var veludstyret med tøj, vand og mad, og jeg havde selvfølgelig medbragt mit kamera - selvom jeg sidenhen fortrød mange gange, at det skulle pakkes ind og ud af tasken, da jeg stadig ikke havde fået købt en kamerataske til det. Og pga. varsler om skiften...

20. November - Afsted mod Waitomo Efter en dag på uni var det rart at mødes med Christina, som lige var ankommet hertil fra Australien, hvor hun bor for nuværende med sin kæreste. Vi aftalte for ca. en måned siden at hun skulle komme og besøge mig, nu hvor hun alligevel var "så tæt på". Hvis man reflekterer lidt over afstandene, ser vi så København og Moskva som værende tæt på hinanden? Distancen er nemlig nogenlunde den samme ;-) Så e...

A week to remember… Tidlig mandag morgen kører jeg af sted mod Auckland lufthavn for at modtage Annemette efter hendes lange tur herned. Trods hendes fly landede en halv time før tid, nåede jeg derud og ventede alligevel næsten 30 min, før Annemette som den sidste (næsten) kommer ud til modtagelsen. Hvordan kan følelsen beskrives ved at se hende igen? Helt ubeskrivelig dejligt!! Med et lille håb om hurtigst muligt at få vendt Annemette's døgnrytme m...