Tredje dag er overstået og overlevet! Klokken er ikke engang halv ti, men jeg er ved at være virkelig træt. Man står tidligt op her på øen, så både gæster og kunaer begynde at finde deres hytter allerede ved halv ni-tiden. Afhængig af, hvilket humør, kunaerne er i den pågældende dag, står man op mellem kl. 6.30 og 7.30 for at spise fælles morgenmad. Opvækning foregår ved, at en af kunaerne blæser ind i en stor konkylie, som kan høres rundt på hele øen (selv under vand fandt jeg ud af i dag, da jeg snorklede og stadig kunne høre konkylien blive brugt inde på øen). Morgenmaden består af hjemmebagt brød med røræg og en skive ost med kaffe og te, og efter en times tid, hvor alle får stået op og spist, samles tallerkner og bestik sammen, og det hele vaskes i et par baljer bag køkkenet. Som frivillig er det meningen, at man skal hjælpe kunaerne en time om morgenen og en time om aftenen, og det passer fint med, at jeg hjælper med opvasken. Det foregår altid sammen med øens to kuna-damer, som snakker lige omkring intet spansk, så nu er jeg simpelthen begyndt at bruge tegnsprog over for dem. Et par af de unge kuna-fyre snakker næsten helt normalt spansk, så jeg kan altid spørge dem, hvis den er helt gal, men det ville være rart rent faktisk at kunne snakke med kvinderne, siden det er dem, jeg arbejder mest sammen med.
Ved 9-tiden tager vi afsted til dagens første stop, som er en af de 6-7 øer, vi tager roterer imellem. De folk, som tager tilbage til Panama City om eftermiddagen, stiller deres tasker i fælleshytten, og hopper i bådene, hvorefter vi sejler de maks. 30 minutter til dagens ø, hvor vi enten bliver til ud på eftermiddagen eller også kun til frokost, hvorefter vi tager til en anden ø et par timer. De fleste øer ligner hinanden, ikke mere en 8-10 minutter hele vejen rundt, en omgang palmer i midten og for det meste en enkelt hytte eller to, hvor et par kunaer bor. En enkel ø er helt ubeboet, og på en anden er der et skibsvrag fra 50'erne, som man kan snorkle ved og de en masse fisk.
Tilbage på Isla Aroma bliver der sagt farvel til de gæster, der tager tilbage til Panama City, og der er så fri leg indtil aftensmaden bliver serveret ved 18-tiden. Derefter hænger folk som regel ud enten i fælleshytten, på landgangsbroen eller ved hængekøjerne. Lyset bliver slukket henad kl. 23, så der plejer festen så småt at slukke. Sådan er hver evig eneste dag, når man arbejder på Cacique.