Der var store genforeningsråb og -krammere i lufthavnen i Lima i Peru, da Laura og jeg endelig fandt hinanden tirsdag for knap to uger siden. Vi tog sammen det fly, som bragte os det sidste stykke vej til La Paz i Bolivia, hvor vi lidt rejsetrætte ankom natten mellem tirsdag og onsdag. Vi indlogerede os på et centralt liggende hostel, hvor hostelmedarbejderen slukkede lyset i det sekund han havde vist os vores værelse, og derfor hurtigt afgjorde for os, at det var tid til at sove og ikke genforenings-hyggesnakke. Den følgende dag sov vi så længe, at morgenmaden for længst var misset, så i stedet begav vi os hen til den danske ambassade, hvor en yderst venlig, dansk kvinde var meget hjælpsom og sød og gjorde Mission Pas til en hurtigt overstået opgave. Hvis alt går som planlagt, kan Laura og jeg hente mit nye, rigtige pas i Lima i Peru om omtrent to ugers tid. Samme dag nød Laura og jeg en lækker frokost på en restaurant, som skulle vise sig at blive vores foretrukne spisested i La Paz idet vi endte med at spise der et par gange mere. Vi brugte vores første dag sammen på bare at snakke, vænne os til højderne og tælle de ufatteligt mange Volkswagen-bobler, som kørte forbi ude foran vinduet.

De følgende dage i La Paz blev brugt på endnu mere snak, kortspil i byens forskellige fine parker og så besøgte vi også et heksemarked. Efter enormt besvær med at finde markedet fandt vi endelig det lille stræde, hvor bod efter bod solgte døde lamafostre, små figurer og poser og flasker med utallige former for krydderurter, frø og farvestrålende pulver. Det siges, at det bringer held, hvis man putter et dødt lamafoster i jorden inden man bygger et nyt hus, og der solgtes både store og små varianter. Jeg var lige ved at købe et lamafoster til Onkel Thomas, som er ved at bygge nyt hus, men Lauras ansigtsudtryk og hendes "Ej, det er simpelthen for klamt!", da jeg nævnte det for hende fik mig til at droppe ideen.

Torsdag besøgte vi et sted lidt udenfor La Paz kaldet Valle de la Luna, Månens Dal. Det var et område, hvor jorden er eroderet så meget igennem tidens løb, at det har skabt et landskab, som er ganske spektakulært. Som navnet antyder føles det lidt ligesom, at gå rundt på månen dér midt i storbyen, og det var en ret speciel oplevelse og desuden min og Lauras første reele turist-udflugt sammen. Samme eftermiddag var vi endnu mere turistede idet vi tog en sightseeingbus rundt i La Paz. Bussen tog os bl.a. til udsigtspunktet Kili Kili, hvor vi fik den mest fantastiske 360 graders udsigt udover storbyen.

Den følgende formiddag tog vi en bus sydpå til Oruro, hvor vi tilbragte tre dage. Oruro var en halvstor by, men på trods af det var der ikke specielt meget at lave. Jeg havde også erhvervet mig selv en enorm forkølelse, som jeg stadig bøvler lidt med, så derfor havde vi et par dage i et ganske stille og roligt tempo. Efter en lille taxa-tur og lidt stejl vandring så vi bl.a. en kæmpestor statue kaldet Virgen Socavón, som stod oppe på en bjergtop og vågede ud over Oruro. Statuen skulle eftersigende være større end Jesus-figuren i Rio de Janeiro, og den var da også ganske stor, men jeg forestiller mig stadig at Jesus i Rio er større. Vi brugte desuden tiden i Oruro på at se Les Miserables i biografen og spise 4-retters middag for 20 kr. pr. næse, inden vi tirsdag tog et tog længere sydpå til byen Uyuni. Det var min første tog-tur i et halvt år, og selvom vi kørte mod retningen og toget bumlede en smule mere på skinnerne end et DSB-tog, var det en rar måde at blive transporteret på.

Da vi ankom til Uyuni sent tirsdag aften var der straks folk, der spurgte os, om vi havde et sted at bo og per refleks sagde både Laura og jeg "nej tak" og fortsatte vores søgen efter vores baggage. En særdeles stædig lille kvinde fik os dog overtalt, idet vi rent faktisk ikke havde noget sted at bo, og hun endte med at vise os hen til et fint hotel, hvor vi fik et privat værelse til en god pris. Hun havde også fortalt os, at hun kunne arrangere ture til Uyuni saltørken, som er den helt store attraktion her i området, så den følgende dag tog vi med hende hen på et kontor, snakkede alting igennem og købte en tre-dages tur til ørkenen. Vi havde omkring en time til at gøre os klar, inden vi mødte vores rejsemakkere - to canadiere og otte israelere. Fordelt i to jeeps kom Laura og jeg i bil med fire israelske mænd, som havde pakket rygsækkerne med øl, hash og en bong. Lidt betænkelige ved at skulle bruge tre dage med de vildste partytyper begyndte vores tur, og de israelske fyre viste sig at være enormt flinke, sjove og gavmilde.

Vi kørte igennem den langstrakte saltørken, hvor alt øjet kunne se var hvidt og var salt. Den er blevet skabt som følge af en stor saltvandssø, som er udtørret, og nu er det bare en enorm ørken af salt. Undervejs stoppede vi og fik frokost, som vores guide sørgede for, og derudover stoppede vi fx også ved en stor kaktusø, som lå midt i ørkenen. Desuden stoppede vi flere gange, så vi kunne eksperimentere med at tage billeder, der er helt specielle fordi horisonten virker uendelig. I løbet af den tre dages tur så vi de smukkeste og mest varierede landskaber, jeg længe har set. Vi så flotte søer med flamingoer, områder fyldt med eroderede sten, kæmpe bjerge, vulkaner, gejsere og på vores sidste morgen badede vi i en varm kilde, som gav os varme i kroppen så vi uden problemer overlevede morgenfrosten. Alle måltider i løbet af de tre døgn sørgede vores guide for, og de var helt i top, og så sørgede vores israelske venner for musik og god underholdning i bilen, så det var en utroligt smuk og dejlig tur.

Vi kom tilbage til Uyuni by i går eftermiddags og har i dag brugt tiden på at slappe af og opdatere os om omverdenen. I nat skal vi med toget tilbage til Oruro, hvor vi planlægger at tage en bus fra i morgen tidlig imod La Paz. Derfra skal vi på Dødens Landevej, og om et par dage er vi forhåbentlig ved Titicacasøen, hvorfra vi krydser grænsen til Peru, hvor der bl.a. venter os Macchu Picchu trek.

Det bliver sjovt og spændende, og vi oplever så meget hele tiden. Det er enormt dejligt at være sammen med Laura igen og at kunne opleve alting sammen med en god veninde.

Kram fra Marie.