I den tid hvor der har været ret stille her på Stonewang, har der været knap så stille i det virkelige liv. Jeg har fløjet i fly, spist på restauranter, genset søstre, besøgt seværdigheder, snakket amerikansk og mon ikke, om der har været plads til en enkelt pastaret eller to. Nu vil jeg begive mig ud i at prøve at beskrive, hvad jeg har fået tiden til at gå med. For omtrent en måned siden tog jeg sammen med Mama Guendalina, Papi Simon, Teenagetvær...

Det er ikke fordi, jeg kommer ud for særligt mange nervepirrende, dramatiske og utrolige ting som orkaner eller politikerskandaler. Men jeg mener stadig, det er på sin plads med lidt opdateringer fra Italien, hvor diskussioner om tandbørstning, lektier og tv-tid stadig er det helt store. Den største nyhed er uden tvivl, at jeg skal med familien til New York om et par dage, tirsdag d. 5. november. Det er jeg glad for, men det var absolut ikke en beslutning der...

I dag markerer min månedsdag i Italien, og jeg finder det derfor passende med en opdatering om, hvordan alting skrider fremad. Det bliver vist en blandet affære, det her. Hverdagen hos familien Gallo går sin gang, og jeg er lidt efter lidt blevet en del af den. Mine opgaver som aupair er simple og består i at holde børnene med selskab, fra de kommer hjem fra skole til sengetid. Nogle dage går med lektielæsning, cykelture og tv-kiggeri, mens andre går med ...

Hermed begyndelsen på fortællingerne om et liv som au pair i Italien. Jeg har tilbragt præcis ni dage her, og det har været sjovt og hyggeligt og overvældende ikke mindst. Mine dage er gået med at se mig lidt omkring, spise lækker mad og selvfølgelig tage mig af smukke Mia på 10 og søde Alberto på 8, når de kommer hjem fra skole om eftermiddagen. Med Mia får jeg lagt make up, sat hår og leget prinsesse, mens jeg med Alberto får leget fange og set...

Så er der godt kun to uger til, at vi er hjemme i Danmark igen. Det føles så underligt, og jeg kan slet ikke forstå at de otte måneder er gået så stærkt. Men samtidig er det også dejligt, at jeg snart er hjemme hos familie og venner igen. Dette blogindlæg bliver måske en smule anderledes end de andre, da vi har besluttet at skrive det i fællesskab. Det er på mange måder meget lettere for os begge to, eftersom Laura har mistet al sin elektroni...