Bangkok
En tre måneder lang odyssé er ved at være tilendebragt. Det føles selvfølgelig mærkeligt, og det er ikke uden en vis tristesse, at vi er kørt gennem denne møgbeskidte, ildelugtende og fuldstændigt fantastiske by, velvidende at dette er den sidste snert af fjernøsten vi får i lang tid.
Vi har spist den sidste Pad thai på Khao San Road og jeg skyllede den ned med den sidste Chang Beer.

Ikke mere tuktuk.
Ikke mere "good price for you".
Ikke mere Cream of Sum Yung Goy.

Vi har pruttet om den sidste vare, pruttet af det sidste maveonde, pakket nellikerne og, efter tre uforglemmelige måneder, er det på tide bringe foråret med hjem til DK.

Vi havde jo lovet at bringe lidt varme med hjem, og vi prøver jo altid at holde hvad vi lover. Derfor at det rart at se, at temperaturen på torsdag sniger sig op på de sytten grader. Små 36 grader varmere end for fjorten dage siden på Koldingegnen. Måske vi kan beholde Jesussandalerne på, når vi træder ud på dansk jord?
36 grader er i øvrigt dagtemperaturen her i Bangkok. Man sveder alene af at spille yatzy. Det skyldes måske også at Karin har formået det umulige og har indhentet mit enorme forspring. Kan man forneme sisternen på en stereothyb rismark, så ved man hvordan jeg har det lige nu.
Ungerne glæder sig helt vildt til at komme hjem. Karin og jeg ved godt at chancen for at opleve noget tilsvarende er ringe. Den tid vi har haft til hinanden, med hinanden har været fantastisk. Heldigvis er der en masse godt at komme hjem til, hvoraf alle I, kære læsere, udgør en meget stor del.
Det bliver godt at se jer alle igen hen over tid.
Om fireogtyve timer sætter vi os ind i flyet mod Amsterdam. Om fireogfyrre timer lander vi, om alt går efter planen, i Kastrup.

Tak fordi I fulgte med i vores oplevelser.
Kærlig hilsen Anemone, Samson, Karin og Steven.