Profile
Blog
Photos
Videos
Shiphoel lufthavn. Amsterdam, Holland.
Den store yatzyfinale er slut. Karin fik spændingen til at fise ud allerede fra starten af. Vi har reelt set ét spil tilbage, men den har desværre kun symbolsk betydning. Ikke desto mindre har denne sidste kamp en symbolværdi , der ikke helt er til at overse. Derfor vil jeg kaste mig ind i kampen og, i det mindste sejre i dette sidste spil terninger, inden vi sætter os ind i flyveren mod København. Vi er alle trætte, men børnene klarer det i fin form. De har brændt alt batteriet af i Nintendoen, og har nu kastet sig over en lille dukke vi købte på Khao San road af en gammel dame. Om ikke andet har jeg en mulig fremtid som dukkefører, nu hvor drømmen om karrieren som proyatzyplayer er forduftet som morgenurin på en solskinsdag.
Senere
Vi er nu i luften over Holland. Amsterdam forsvinder under os og vi bevæger os for alvor ind i de sidste krampetrækninger af vores uforglemmelige rejse. Børnene er godt trætte oven på et døgn på farten, men Good old Nintendo har holdt dem vågne og forholdsvis venligt stemte. Anemone er helt oppe under loftet og ligner en, der blot er få øjeblikke fra juleaftens lyksaligheder.
Her oppe over skyerne og Europa er det vel på sin plads at gøre status over turen.
Vi er lykkelige
Vi er fattige
Vi er pumpet fulde af rejseblod
Ungerne svømmer
Anemone binder snørebånd
Samson har skrevet 146 sider dagbog og læser Gummitarzan
Når vi har læst andre rejsendes blogs har vi til tider savnet de gode råd eller hotellets navn. Ehr kommer en rodet omgang tips og råd:
Bangkok: Det er ikke nødvendigt at bestille dyre hoteller gennem rejsebureauet. Ej heller er det nødvendigt med et dyrt pick up fra lufthavn til hotel. Taxaer der kører på taxameter kører fra underetagen og systemet fungerer. Husk at have penge- ca. 100 baht til motorvejsafgifter. Der pålægges et gebyr på 50 baht fra lufthavnen. Påberegn ca. 400 baht for en tur til Khao san. Et anbbefalelsværdigt hotel er "Villa Cha Cha" de har hjemmeside.
AirAsia er et superpålideligt og billigt rejseselskab, der har MEGET billige billetter til stort set alle destinationer i Sydøstasien. Det er såre simpelt at booke billetter over nettet. Der er gratis netadgang over alt. Hvis ikke du har en smart lille bærbar, så køb en inden du/I rejser. Den er uundværlig mht til fly og hotelbookinger. For et godt overblik over hoteller, de gode såvel som de ringe, kan vi anbefale www.tripadvisor.com for billige sidste øjebliksbookinger med heftige discounts kan vi ligeledes anbefale www.latestays.com
PÅ koh chang må "Amber Sands" anbefales. Intimt og hyggeligt. God mad og stemning. Stranden er ikke værd at komme efter.
På Koh Mak må Cococape klart anbefales. Kun maden er lidt for fed, hvilket de store, frodige mamas i køkkenet bekræfter med deres stovte statur.
Visa til Vietnam: et lille kapitel for sig. Det kan klares alle steder. Det er ikke billigere at tage ud på ambassaden i Bangkok og gøre det selv. Danskere får nu automatisk de første fjorten dage gratis. Det er nemt i Vietnam, at forlænge sit ophold. Ellers kan det anbefales at kombinere en uge i Cambodia med Phnom Penh og Angkor Wat, med fjorten dage ekstra ved returneringen til Vietnam. Man skal dog have en billet ud af landet. Ellers så det ud som om at man tage forholdsvis let på at overskride tidsgrænsen på sit visum. Det er i hvert fald ikke noget penge ikke kan klare.
Flyveture internt i Vietnam kan klart anbefales i forhold til de lange, udmarvende "sleeper"busture. Enkeltbilletter fra 700.000 dong (200 dkr.) kan købes uden at være specielt hurtigt ude.
Hoi An Er en fantastisk by! For excellent mad, kan både "Cargo Club" (hils Cha Cha fra os) Mango rooms og banana leaf anbefales. For kager i særklasse (suk) er Cargo club igen uovertruffen, og til ti kroner kagen er det svært ikke at blive småfed på fjorten dage.
Hvis man vil til stranden tager alle taxier dig til Cua Dai beach. Den er ok, men fuld af sælgere og folk , der vil have dig til at spise på netop deres restaurant. Tag i stedet til Bang Bao beach og besøg Sam på "La Plage" straden er suveræn, burgerne og maden i det hele taget ligeså.
Bo i Hoi AN billigt og gæstfrit på "Hoang Trinh hotel" dejlige mennesker med suveræn service og morgenmad.
Hvis du vil have noget syet, så lad for alt i Verden være med aT STILLE FOR STORE KRAV! Det kan de færreste honorere. Keep it simple, eller lad være.
I saigon bør man besøge den superhemmelige café "Le Frenet de Soleil" og prøve deres helt unikke "soursop sopadillo shake" jeg kan næsten garantere en ekstraordinær oplevelse med super med og Michael learns to rock.
Glem ikke at tage til Phu Quoc. Det er endnu en smuk ø. bo på Mae resort and spa og forkæl dig selv med alskens massage.
Angkor wat er et fantastisk sted at besøge og bør ikke misses.vi boede på "Angkor central boutique hotel" lækker pool, god mad og service. spørg efter mr. Sokhum" hvis I vil køres rundt til templerne i Tuktuk (anbefales) Ta Prom templet er klart anbefalelsesværdigt.
Ved ikke om jeg får skrevet mere på bloggen. Noget ved navn trummerum presser sig på og der er meget der skal ordnes på skolen, i hjemmet, i hverdagen, der er præcis så stresset som jeg husker den. Men jeg smiler bare ad den nu. lukker øjnene og… så er jeg tilbage på stranden med den der helt rigtige mavefornemmelse.
- comments