SÅ er damen ankommet til inder-land. Det er varmt og solen skinner (også derfor jeg har fået min flotte hummerkulør!) Jeg har allerede været her i en uge og skal begynde min første arbejdsdag i morgen.

Turen herned gik uden problemer. Jeg blev vækket af min far 30 min. Inden vi skulle køre, da jeg havde sovet fra mit vækkeur, men nåede da i bad, fik kaffe og et hurtigt rundstykke med i hånden. Så gik turen ellers til lufthavnen kl. 2.45. Fik checket min bagage ind og sagt farvel til min mor, far og Anne-sofie. NU GIK TUREN TIL INDIEN!

Da vi nåede vores første stop i Bruxelles, gik vi ud for at få noget mad og vand til vores flyvetur, da vi kom tilbage mod vores gate fik vi kigget på en af skærmene i lufthavnen, hvor der stod "Sidste udkald" til vores fly. Så derfra gik den med benene på nakken, en pizza og vand i hver hånd og så ellers en god løbetur ned til flyet. Ude ved indgangen til flyet, løb jeg forbi en mand, som stoppede mig og kiggede mig i øjne, og sagde "Flyet letter ikke uden os, bare rolig." Lige i det øjeblik ville jeg gerne have set mit eget ansigtsudtryk, jeg var en smule stresset. Jeg kom ind på min plads og sad sammen med de 2 sødeste inder-familier. Begge par havde børn med på flyet, så jeg sad de næste 10 timer og enten legede med børnene, hørte musik eller sov.

Da vi ankom til Indien og skulle hente vores bagage havde jeg joket med, hvor ærgerligt det måtte være ikke at få sin kuffert. Bare stå der og være de sidste mennesker og tænke "Hvor er min kuffert?" DÅRLIG JOKE!!! - For jeg fik selvfølgelig ikke min kuffert. Velkommen til Indien, uden kuffert. Jeg fik lavet min PIR-rapport (en rapport man laver så de kan lede efter ens kuffert) og beskeden om at ringe igen i morgen efter kl. 8, så ville de have noget ny info om mine ting. Jeg tog beskeden med mig og sprang i en taxa, som kunne køre os ud til det hotel, som vi havde booket hjemmefra. Da vi ankom til hotellet var klokken ca. 1 om natten, så vi var trætte og tørstige. Vi ville derfor ud og have fat i noget vand og så i seng. Jeg checkede derfor min skoletaske, som jeg havde brugt til håndbagage, for at få fat i de euro, som jeg havde vekslet hjemmefra. MEN MIN PUNG VAR OGSÅ VÆK!! ÅÅRRHHH. Velkommen til Indien, nu uden pung, mastercard, penge og kuffert. FEDT! - Jeg begyndte her at overveje om Indien hader mig?
Jeg burde have taget det som et tegn, da mit pas var blevet væk i posten allerede i Danmark. Bum. Men jeg havde stadig mit visa dankort, min (anden) pung, og noget reserve tøj, som jeg havde lagt i min skoletaske hvis nu jeg skulle miste min kuffert (smart tanke!). Men vi fik intet vand for de små kiosker var lukket så sent om natten.

Næste dag gik vi på udkig i byen bare for at få en kort idé om, hvor vi var landet, hvad er det for et sted vi er og hvordan er menneskerne. Jeg fik købt noget tøj, så jeg lige havde hvis nu min kuffert ikke kom tilbage om aftenen.

Sådan er det gået de sidste par dage, vi har gået rundt i byen, prøvet at orientere os og snakket med en masse rare mennesker. Jeg har set en begravelsesparade køre igennem byen, købt tøj, slappet af, spillet bold i parken med børnene og jagtet naan-brød (Anja og jeg troede man kunne få naan brød overalt i Indien) men det er en fysisk umulighed.

Inderne er mørke i huden, og vi vidste godt at folk ville være fascineret af vores hvide hud og hår, men alligevel havde jeg ikke været forberedt på at blive rørt i ansigtet af en fremmed inder dame, da vi var ude og gå (Vi gik forbi hinanden på gaden, hvor hun så rækker sine hænder op til mit ansigt og tager mig om hele ansigtet eller at ALLE vil have taget billeder med en hele tiden) eller at der skal tages så mange billeder af en hele tiden. Det er virkelig helt vildt.
En dag da vi alle var i parken, spillede Anita og jeg fodbold med nogle små drenge, de kiggede først lidt på os og sagde nej til at spille bold, men da vi sagde vi gerne ville spille fodbold med dem, var de alligevel med på ideen. Det var så sjovt.
Nogle større drenge (omkring 17 år) kom da også hen og spurgte om de måtte tage billeder af os og dem. Så i gang med den store billedetagning (igen). Jeg fik da også spørgsmålet om jeg havde en kæreste og hvad han hed. Man bliver da så glad..

Vi har drukket nogle øl, drinks m.m. de sidste par dage, så en aften tænkte vi, nu drikker vi os i hegnet. Vi havde mødt en ung fyr, Louis, som er backpacker. Louis var klar på en fest sammen med os, vi havde alle gået hele dagen gået rundt og kigget på kulturelle ting (Vi havde gået 10 km. For at se Fort st. George, hvor det meste af fortet så var lukket.) og jeg havde endelig fået min kuffert efter 5 dage, så det skulle fejres. Vi gik i baren og drak en masse øl og hyggede. Da restauranterne, barerne og hotellerne lukker for alkoholserveringen kl. 23, havde vi købt nogle ("illegale") flasker brandy, så vi kunne få brandy og cola på værelset senere. Så fest det fik vi da, men jeg kan nu konstatere, at det er ikke i Chennai, jeg ser indere (eller mig selv) tusse rundt i gaderne i den gode brandert.

Så kort men godt, jeg har det rigtig godt i Indien, men jeg glæder mig til at komme i gang med at arbejde i morgen og møde nogle flere nye mennesker og få nogle udfordringer. Det her med at bare gå rundt og kigge lidt, det bliver hurtigt rigtig kedeligt. Så det bliver godt i morgen.

Den dårlige karma er vendt for min side. Jeg har fået min kuffert igen, min indiske telefon virker og jeg har fundet naan brød. Det tegner godt, måske Indien kan lide mig alligevel (selvom jeg stadig ikke har min pung og mange euro)?