Der gik præcis tre dage inden jeg droppede makeup og rent tøj. Ligeledes tog det præcis tre dage, inden Colombia strøg højt op på listen over de smukkeste steder jeg har besøgt. Efter en dagsrejse med bus gennem Andesbjergene, og en chauffør som vist kørte mere gokart end bus, ankom jeg til byen Armenia. Sammen med tre andre backpackere, som jeg mødte i bussen fra Bogotá, løb jeg rundt i øsende regn og med fuld oppakning for at finde en minibus der kørte mod Salento. Efter en lækker og tiltrængt middag travede vi det sidste stykke mod vores hostel, som vi tilfældigvis alle skulle bo på. Salento er en lille landsby som ligger midt ude i ingenting. Mest kendt er stedet for den storslåede natur og sin kaffeproduktion. De eneste som kommer her er backpackere og alle aktiviteter foregår udendørs. For første gang siden jeg ufrivilligt måtte bestige en vulkan på hesteryg i Guatemala med Christian, var jeg oppe på hesten igen - bogstaveligt talt. Det blev til knapt 7 timer på hesteryg ned ad stejle mudrede bjergstier og gennem det smukkeste landskab ud til et vandfald. På turen var vi kun to; en belgisk gut ved navn Kevin og så mig. Det viste sig hurtigt at Kevin var meget vant til heste, så vores kære guide mente at vi da snildt kunne tage turen i trav. Hoppende op og ned (og rundt i sadlen) forsøgte jeg at styre hesten, som selvfølgelig også var den største af de tre. Efter et par timer med adskillige nærdødsoplevelser, endte jeg faktisk med at nyde det. I hvert fald lige indtil bagdelen begyndte at blive øm... Senere besøgte vi en kaffeplantage, hvor vi gennemgik hele produktionsprocessen og til sidst fik lov at smage noget af deres berømte kaffe. Her mødte jeg en tysk og en svensk pige, Jennifer og Christine, som jeg brugte de efterfølgende dage med. Lørdag stod vi tidligt op for at tage på vandretur i Valle del Cocora, som ligger cirka 20 minutters kørsel fra Salento. Turen tager man med jeeps, men da der kun gik én jeep på det tidspunkt, endte vi med at være 13 i en jeep med plads til 6. Vi var fire som stod bagpå bilen og hu-hej hvor det gik. Den første del af vandreturen er cirka halvanden time gennem en dal i 30+ graders varme. Dernæst går man to timer langs (og af og til gennem) en flod op til et lille naturreservat med kolibrier. Derfra er der en times stejl stigning op ad et bjerg, inden man til sidst har halvanden times gang ned ad bjerget gennem et område med verdens højeste palmer (30-40 meter). Svedige, udmattede og smurt ind i mudder nød vi en pandekage med ekstra ekstra nutella, inden turen gik tilbage mod Salento. Det var en hård men ufatteligt smuk vandretur! Søndag bliver brugt i en hængekøje i skyggen, inden turen i morgen går videre mod storbyen Medellín.