Efter at have hilst af med min far og Line i lufthavnen, satte jeg ENDELIG kursen mod Sydamerika. Foerste stop var Paris, hvor der var saa taaget at landingen kom bag paa alle - vi troede at vi stadig var midt i skyerne. En time forsinket lettede flyet mod Bogota. AirFrance er et super selskab, men da der kun var et (!!) funktionsdygtigt toilet paa den kaempe flyvemaskine, blev de 11 timer over Atlanten pludselig lidt laengere (eller i hvert fald de 20 minutter jeg stod og trippede i koeen). Til Colombia kom jeg heldigvis, og jeg maa aerligt indroemme at jeg er positivt overrasket. Alle er simpelthen saa soede og hjaelpsomme - lokale, politibetjente og taxechauffoerer. Allerede i flyet blev jeg af min sidekammerat, en soed colombiansk dame, inviteret hjem til hende og hendes familie. Dagene i Bogotá er gaaet med udforskning af byen, heriblandt omraadet La Candelaría hvor jeg bor. Det foerste jeg bed maerke i, var at lyssignaler kun er til pynt. Man krydser vejen naar man har lyst og som fodgaenger er det helt okay at gaa rundt midt ude paa vejen, ogsaa selvom der koerer biler; de maa vente eller forsoege at mase sig igennem maengden. Behoever jeg sige hvor mange 'uha, det var taet paa'-situationer jeg allerede har vaeret vidne til? Vejret i Bogotá er raat og skifter hele tiden. Ifoelge de lokale har man en dag med sol, den naeste med skyer og den tredje med regn. Dog synes jeg nu, at jeg allerede har set det hele flere gange. Forleden maatte jeg soege ly fra regnen paa min gaatur mod bjerget Montserrate. Da det efter 45 minutter stadig regnede meget voldsomt, besluttede mig for at saette kursen tilbage mod mit hostel, da jeg allerede var blevet lidt vaad og kold. Jeg skulle bare over paa den anden side af en lille park, cirka 50 meter vaek, hvor der passerede en del taxaer. Her laerte jeg at man sagtens kan blive fuldstaendig gennembloedt paa et halvt minut! Dagen efter var maalet igen Montserrate, saa jeg maatte ud paa den lange gaatur igen, dog i toervejr denne gang. Efter en tur med kabelbane naar man toppen af Montserrate, hvorfra man kan se udover hele Bogotá. Et mildest talt imponerende syn man ikke glemmer lige foreloebigt! Her moedte jeg en meget venlig colombiansk mand, som var i Bogota en enkelt dag. Han gav en kop kaffe mens han grundigt forklarede mig og en fyr fra Argentina om Colombia og dets historie. Et par dage i storbyen har vaeret rigeligt, saa i morgen rejser jeg videre mod byen Salento, som er kendt for sin kaffeproduktion. Helt nemt skal det selvfoelgelig aldrig vaere, saa jeg endte med at faa koebt billet til en natbus i stedet for den planlagte om morgenen. Da der hverken stod AM eller PM, antog jeg fejlagtigt at 10:00 var klokken ti om formiddagen. Efter lange overvejelser, har jeg nu koebt en ny (og rigtig) billet og smidt 130 kroner ud ad vinduet. Men lige paa denne rute er det vist 'better safe than sorry', saa det maa jeg bide i mig. Men mon ikke ogsaa det gaar, naar nu weekenden skal bruges omgivet af det smukkeste natur.
Om Colombia er meget 'farligere' end så mange andre steder ved jeg ikke. Det hele handler om hvad man gør og hvordan man gør det. Nogle af de israelere, som bor på samme hostel, fortalte om hvordan deres ven var blevet røvet på vej hjem fra byen i nat, hvor han gik alene på en mørk gade. I sådanne situationer er her mega farligt, men det er der nu altså også så mange andre steder. Så længe man hele tiden sikrer sig, at man ikke er i en udsat position, kan man tage det helt roligt og nyde det fantastisk smukke land.