Med en doed computer og en temmelig stor maengde ferie-dovenskab, har det seneste indlaeg vaeret laenge undervejs. Efter to gode dage i Miami (med fuld udnyttelse af alle civilisationens goder) satte jeg d. 16/12 kursen mod Barbados. Her blev jeg efter mere end et halvt aar genforenet med min far. Selvom det var 4 aar siden sidste besoeg, var alt lige praecis som jeg huskede det; lydene, lugtene og den caribiske stemning. Godt installeret i en fin lejlejlig i Silver Sands-omraadet, som vi altid har boet i, gik dagene med solbadning, afslapning og udforskning af oeen i vores fine lille doer-loese bil. Jeg fik ogsaa forsoegt mig paa min fars SUP surfboard, dog uden held. Lidt bedre blev det da jeg fik et begynder-board, men helt godt blev det nu aldrig. De gener fik min far vist ikke helt givet videre..

Barbados ligner noget fra et postkort med det hvide sand, krystalklare vand og mange palmer. Det bedste var dog de mange havskildpadder, som kunne ses baade fra land, men isaer fra surfboardet. Uanset hvor man kiggede hen, kunne man altid faa oeje paa et par stykker. Derfor fik jeg ogsaa gjort godt brug af min snorkel, hvor der blev brugt ganske lang tid paa at svoemme rundt efter de smaa fortids-monstre.

I julegave fra min far havde jeg faaet en dykkercomputer, som selvfoelgelig skulle testes. Dykningen paa Barbados er fantastisk smuk i det klare vand, hvilket giver en foelelse af at vaere i et enormt akvarium. Et af mine dyk var ved et sunket fragtskib, som laa paa godt 25 meters dybde. (Her boer mor og andre bekymrede sjaele springe et par linjer over). Her svoemmede vi ind i vraget og ind i lastrummene, samt ind i styrehuset, hvor kaptajnen i sin tid stod og spejlede ud over sit enorme skib. Udover et fantastisk vrag-dyk, blev det ogsaa til lidt dykning paa diverse koralreve i selskab med en masse havskildpadder.

Juleaften blev, for fjerde gang paa fem aar, fejret i tropiske omgivelser. Far og jeg fejrede hoejtiden med en laekker middag mens vi saa solen gaa ned i det caribiske hav. Nytaarsaften tilbragte vi paa fiskemarked i den lille by Oistins, hvor jeg noed en friskfanget tun, mens min far proevede kraefter med en hummer - dog uden held, puha.

Efter tre dejlige uger paa Barbados, satte jeg d. 6/1 kursen tilbage mod Mexico. Jeg skulle dog lige en tur over USA og have en enkelt overnatning der. Halvvejs paa turen til USA faar vi besked om, at Fort Lauderdale lufthavn er lukket og at vi derfor er omdirigeret til Orlando, som ligger i det nordlige Florida. I USA var alt kaos og fyldt med mennesker, der ligesom os var blevet omdirigeret. Informationerne var mangelfulde, saa det var foerst da jeg kom helt ud af lufthavnen, at jeg hoerte om de skyderier, som havde vaeret aarsagen til lukningen af Fort Lauderdale lufthavnen. I Orlando blev vi sat paa busser, som skulle tage os paa en 4-timers koeretur til Fort Lauderdale. Eftersom der ikke var udsigt til at lufthavnen ville genaabne foreloebigt (og det derfor var tvivlsomt at jeg kunne komme med mit fly til Mexico den efterfoelgende dag), kom min kaere far mig til undsaetning. Jeg endte med at booke det foerste og det bedste fly til Mexico fra Orlando, saaledes at jeg ikke skulle naerme mig Fort Lauderdale og samtidigt kunne komme til Mexico til planlagt tid.

Jeg sidder nu i Cancun lufthavn (Mexico) og venter paa Line, som lander om et par timer. Efter 7 maaneder behoever jeg vel ikke sige, at jeg glaeder mig til gensynet :-)