Profile
Blog
Photos
Videos
Hey igen
Så er det ved at være på tide for mig at pakke sammen og rykke videre... I det mindste bare for en tid :-)
Jeg har købt en fly billet til Sydney 3. februar. Her vil jeg tilbringe et par dage med at nyde byen og Bondi Beach. Derefter skal jeg på surf kursus i 5 dage med Surfaris. Frygter at jeg bliver enormt smadret i min lille krop. Kan huske at jeg var meget kvæstet efter en ene dag med surf i 2005... Denne gang bliver jeg til gengæld super pro! Jeg kommer til at ride de vildeste bølger og styre det bræt som havde jeg aldrig gjort andet :-)
Nå men efter de 5 dage ender jeg i Byron Bay hvor jeg også vil tilbringe et par dage. Byron Bay var helt bestemt et af yndlings stederne sidst jeg var down under, det var bl.a. her Lasse og jeg spottede et par delfiner og hoppede i bølgerne med dem! Yndlings siger jeg - yndlings!!!!!
Efter Byron Bay går turen tilbage til Brisbane hvor jeg kan få et godt måltid mad og en herlig seng. Regner med at blive her en uges tid før jeg drager videre ud på mit eventyr.
Jeg har købt en bus billet hos OzExperience. Denne billet gælder fra Byron Bay til Cairns. Jeg kan hoppe af og på lige så mange gange jeg vil indenfor de næste 6 mdr. Så denne gang skal jeg nok få set lidt af Australien mellem Brisbane og Cairns. Denne bus er ikke kun transport. Alle chauffører fungerer også som guider og vil stoppe indimellem og vise os forskellige steder/lave aktiviteter. OzExperience er tilsyneladende flittigt brugt af folk der rejser alene så det lyder til at være den perfekte tur for mig.
Ellers går det bare godt hernede, jeg nyder livet og solen. Det har siden jeg ankom været mellem 30-38 grader om dagen og det har jeg bestemt nydt! Min hud er efterhånden kommet sig over den første alvorlige solskoldning og hvilken bedre måde at fejre det på end at ligge sig ved lagoonen og nyde soles stråler. Planen blev dog ændret en anelse da en storm bevægede sig ind over Brisbane. Jeg var lige kommet op af vandet og havde fundet mig et ledigt spot på græsset (det der sand er dog for irriterende!) og så kan jeg høre torden i det fjerne... Det blev mørkere og mørkere og jeg måtte indse at turen hjem ville komme til at foregå iført halv-våd bikini! Hjemme igen satte jeg Nik & Jay i gang på iPod'en og så kunne det der torden bare komme an! Kunne dog stadig mærke huset ryste lidt i ny og næ... Men så ved man jo man lever :-)
- comments