Profile
Blog
Photos
Videos
Tid til eventyr!
Familien MacCulloch har været 5 dage på Gold Coast i anledningen af Haydens 18 års fødselsdag. Derfor tænkte jeg at det var tid til min første tur væk fra Brisbane City. Jeg drog mod Roma street station da det er der der ligger flest backpacker steder der arrangerer ture til div spændende steder. Var inde et par steder og samle brochurer og endte med at blive fanget af en ung charmetrold der nærmest kunne sælge mig alt… Puha det var tæt på at jeg skulle ud og Skydive over Brisbane! Jeg nøjedes med at bestille en tur til Moreton Island 21-22 Januar. Jeg havde lige en onsdag der skulle overståes og så ville det være tid til afgang. Onsdag drog jeg igen mod City hvor jeg blev klippet på Brisbanes frisør skole og gik en tur i Botanisk have. Senere havde jeg en aftale med Jarrod fra Couchsurfing (international hjemmeside hvor man kan kontakte mennesker over hele kloden og arrangere at mødes med dem/crashe på deres sofa). Jarrod havde inviteret mig med i biografen da han havde fri billetter til den nye film Invictus som handler om Nelson Mandela og Rugby (!). Mere perfekt film kunne man nok ikke have taget mig med til. Lige inden afgang til Australien blev jeg færdig med Nelson Mandelas selvbiografi så det var en oplagt film at bruge tid på. Jeg kan kun anbefale at se den. Jeg glemte tid og sted, blev af og til i tvivl om hvorvidt jeg var i Sydafrika eller i Australien! Den tog mig direkte tilbage til livet i Johannesburg og specielt tilbage til den dag Sydafrikas Springboks vandt over Australiens Wallabies i lige netop Rugby! Klasse film og yndlings aften!
- comments