Profile
Blog
Photos
Videos
Moreton Island 21-22 Januar 2010
Puha måtte op kl 5.00 for at nå bussen kl 5.55, den næste bus ville nemlig komme for sent til at jeg ku nå at være på Roma Street Station kl 7.00. Jeg savner min 1A!
Blev samlet op på Roma st. Station og så var der afgang mod Moreton. Moreton er en sand ø udenfor Brisbane. Populært ferie sted for lokale såvel som turister/backpackere. Det tog kun 40 min at komme til færgen. Færgen tog ca. 1 time. Var på udkig efter delfiner, men så kun to meget kort.
Vi ankom til Moreton og kørte til vores Camp. Det var en skrækindjagende lille køre tur langs vandet på stranden, men det skulle vise sig at blive meget værre når øen skulle krydses! Men mere om det senere!
Vi fandt hver især en kajak og skulle så padle mod The Wrecks. The Wrecks er nogle gamle skibsbrud, som egentlig ikke er skibsbrud. De er nemlig blevet placeret der med vilje, så øens børn i sin tid havde et sted at svømme i mere eller mindre sikkerhed! I dag er de selvfølgelig godt opløst og er fyldt med koraller hvor alverdens store og små fisk lever.Nå men vi hoppede om bord hver vores Kajak (godt smurt ind i solcreme). Nu er jeg ikke den store fan af fysisk aktivitet men det var nu meget hyggeligt… Der var en mor og en datter fra UK som var bag mig og 3 franskmænd foran så jeg havde det egentligt meget godt der i midten. Jeg padlede bare rundt alene og sang i en lille båd der gynger…
Fremme ved The Wrecks var det tid til at finde snorkel udstyret frem fra bilen som guiden havde kørt i derhen.På med udstyret og af stedmod skibene. Der var mange mange mange fisk og mange af dem var ret store, spørg ikke hvilke fisk det var, men der var lidt hvert! Vi svømmede to og to så jeg var sammen med en fyr fra Frankrig. Han var god til at spotter de hajer som jeg svømmede direkte hen over! Desuden hvis ikke jeg havde fået af vide at det var hajer havde jeg nok bare valgt at kalde dem sugemaller… For det var faktisk hvad det lignede! Eftersigende skulle de have pænt mange og pænt store tænder! Men for mig at se var det bar en omgang forvoksede sugemaller… Så 4 hajer (Wobbegong sparks) de var helt nede på bunden hvor de bare sneglede sig af sted og så ud til at nyde livet. Følte mig ikke videre truet af dem J Næ du, det var ikke som da jeg i sin tid kæmpede mod store hvide hajer i Sydafrika sammen med min Skatter. Det kunne man kalde for hajer…! Okay okay, må indrømme at lige præcis den dag havde jeg mere travlt med at bekæmpe søsyge frem for hajer, men havde jeg ikke været syg så sku i bar ha set mig in action!
Tilbage til Moreton. Udover hajer og fisk spottede min franske ven også en eller anden form for rokke. Kæmpe stor sort flad tid på bunden af havet. Den var godt nok imponerende, godt jeg havde franskmanden med… Ellers havde jeg vist kun set fisk!
Efter vi havde snorklet valgte jeg at blive kørt tilbage til Camp, man er vel på ferie ik?
Her gik vi alle ned til vandet (2 min fra camp) hvor vi sad og hyggede. Jeg og Joel f(ra New Zealand) hoppede i bølgerne og pludselig spotter Rikke 3 definer lege henne ved Joel. Svømmer selvfølgelig alt hvad jeg kan for at nå derhen men må indse at de der delfiner at pænt hurtige! Alle de andre skyndte sig i vandet og delfinerne svømmede lidt rundt (stadig kun legende med hinanden)og pludselig var de væk.
Sad på stranden og så solen gå ned over vandet. Tilbage på campen spiste vi aftensmad og sad ved bålet et par timer.
Tidligere havde vi hver især valgt et telt at sove i og jeg havde heldigvis redt min seng, for belysningen i ødemarken er begrænset! Fandt vej frem via min mobil (genial opfindelse for folk uden lommelygter). Ud og tisse i buskene, håbe på ikke at møde for mange kryb og herefter var det Rikkes sengetid. Manglede altså min Skatter, teltet var rigeligt stort til to mennesker og der var ingen kryb (udover Harriet en stor stor edderkop, men hun boede udenfor).
Dag 2 på Moreton startede med pandekager, udmærket morgenmad! Herefter kørte vi mod Big Sand Hills. Øen var fyldt med opfindsomme navne såsom the Wrecks, the dessert, Blue Lagoon, North Point og Eastern Beach osv.!
At køre på øen var ikke just en fornøjelse! Jeg synes helt bestemt det var farligt, på højde med min meget farlige cykel tur i Blue Mountains 2005! Der er ingen veje på øen, kun sand. Så os af sted i en 4 hjulstrækker hen over en masse sand bump… Hmm. I brochuren stod der husk vandresko (i Rikkes verden: Converse sko. Kartoffel/kartoffel). Men jeg ville nu ønske at der havde stået husk sports top!!! Se mig hoppe rundt i den skide bil iført badedragt, nej altså for et syn! Der var umuligt at holde fast på kamera, vandflasker, bryster OG sørge for at man ikke fløj gennem bilen hver andet sekund! Puha jeg er stadig i live.
Men det jeg ville fortælle var at på Big Sand Hills skulle vi sandboarde. Guide startede med at sige at hvis nogen kunne løbe hele vejen til toppen ville man få 100 AU dollars. Jeg gad ingengang overveje det, kunne jo nærmest regne ud at dette ville blive en hård vandre tur! Sandbakkerne var høje, meget høje og sand er ikke altid en fornøjelse at vandre i og da slet ikke når det går meget op ad! Heldigvis var det tidligt og sandet var endnu ikke blevet varmt, så et problem mindre. Jeg skulle nok ha overvejet et tage et sug i min astma spray… Men klarede den med et par pauser!
Var udmærket klar over at jeg kunne ville sandboarde ned én gang! Aldrig ville jeg komme til tops igen. Meeen da jeg stod der på toppen, blev jeg altså lidt bange. Der var mega langt ned og guiden fortalte at vi nok ville komme ned med 60 km i timen! f***!!!!! Jeg skulle bestemt ikke ned som nr 1, turde slet ikke. Men tanken om at skulle vade ned… Hmm dilemma! Valgte at sandboarde, det var skægt! Indtil til allersidst hvor jeg måtte lukke øjne og mund for at undgå at få sand helt ind i de indre organer!!!! Håbede på det bedste og klarede turen uden styrt. Havde dog mine problemer med at få fjernet sand fra ansigtet så jeg kunne åbne mine øjne igen. Det var lidt svært når nu hele kroppen er fyldt med sand inkl. mine hænder… Enhver ved jo hvor herligt det er at være smurt i solcreme og rulle sig i sand!
Jeg længedes efter vand så jeg kunne vaske det fandens sand væk. Men måtte lige køre øen tynd før vi kom til det perfekte sted at tilbringe de næste par timer. Her kunne jeg hoppe i bølgerne og prøve at blive "ren". I modsætning til den anden strandvar denne fyldt med store bølger (den ene halvdel af Moreton vender mod Brisbane derfor er vandet ret stille der). Jeg bodyboardede, uden succes. Men fik redet på et par bølger uden bordet bagefter, det er skægt! Men er ikke den store fan af saltvand i øjne og hals!!!
Spiste frokost på stranden, havde heldigvis lidt skygge fra nogle små træer. Kørte mod Blue Lagoon, undervejs stoppede vi ved en mindre sø. Fersk vand, helt klart og til at drikke. Det var herligt! Endelig få vasket salt og sand væk. Fantastisk sted!
Kørte til Blue Lagoon også en fersk vands sø. Vandet var ikke helt ligeså klart, men det var dog lækkert nok til mig! Boltrede mig og nød solen og livet…
Tid til at drage mod Brisbane. Hentede vores ting ved campen og af sted mod båden. Der var ingen havn, båden parkerede (hedder det at parkere når det er en båd?) helt oppe på sandet. Ret smart! Hjemme i Brisbane kl 17.30. Kørte lige forbi Clayfield som er hvor jeg bor så fik guiden til at smide mig (og franskmanden som boede i Hamilton ved siden af Clayfield) af. Hjem og næsten på hovedet i seng.
Nå men sidst vil jeg lige nævne at der er ingen grund til at være misundelig - jeg er i smerte! På dag 2 fik jeg kun smurt solcreme på et par gange om morgenen og det betaler jeg så prisen for nu!!! Jeg er så rød at det er en kamp at få tøj på, av av av… Måtte her til morgen køre en tur i butikken for at få noget aftersun lotion! Det var en nødvendighed… Holder mig fra solen de næste par dage det er helt sikkert!
Ps. Uhh… Så også en del skildpadder men kun oppe fra en skrænt af så de var lidt langt væk helt nede i vandet. Men til gengæld har tegnet en skildpadde til jer… J
- comments