Profile
Blog
Photos
Videos
Fraser Island tour med Goanna Adventures
Efter at have ventet i ca. 30 min dukkede der en fin 4 hjulstrækker op for at hente mig foran Dingos Backpackers. Det var overskyet og jeg glædede mig egentligt ikke synderligt meget. Vidste slet ikke noget om hvilken tur jeg skulle på, da jeg havde bestilt alle mine ture på samme tid og mistet mit overblik fuldstændigt. Det første guiden sagde til os var at vi ville stoppe ved den nærmeste butik så vi kunne købe regn ponchoer… "Sådan en har jeg jo allerede" tænkte jeg, men måtte indse at den var pakket langt væk i min kuffert som befandt sig i storage room. Investerede i endnu en af slagsen, man kan vel aldrig få for mange når nu man er i Australien i regn sæsonen!
Inden længe var vi på vej til Fraser Island med på turen var: Quebec fyr, 3x UK og en Hollandsk kvinde. Guiden var endnu en Ryan og til trods for at navnet var han ikke hverken lille, sydafrikansk eller nuttet. Han var mere… hmm hvad skal man sige… "alternativ"?
Inden vi overhovedet nåede ombord var vores tur næsten slut. Vores 4 hjuls trækker havde ingen intentioner om at bruge alle 4 hjul hvilket resultere i at vi sad fast i sandet. Kom om bord på færgen men var lettere skeptisk!
Det første vi så på Fraser var et par Dingoer der vandrede omkring på stranden. Kørte/kæmpede os videre i sandet og nåede til et skibsvrag. Herefter tog vi mod nogle stribede sand "bjerge" og her kunne jeg godt underholde med en aboriginal dreamtime story, men den vælger jeg at lade være med. Det korte af det lange er at de mener at det er en regnbue der døde en tragisk død og efterlod sine farver på "bjergene". Super sød historie som vi optrådte med for at være sikre på vi alle forstod den! Rikke var selvfølgelig regnbuen. Meget passende eftersom jeg føler mig som "the rainbow nation". Har en 4 forskellige farver bare på mine ben… Alle variationer af hvid/rød/"Rikke-brun".
Så blev det tid til vores Hiking tur, jeg er ikke en stor fan! Vi gik og gik og gik og Rikke prustede og prustede og prustede… At gå i sand bakker iført klipklappere er ikke den største fornøjelse her i livet. Nåede toppen og så en smuk ferskvands sø. Vejret var ikke ligefrem "nøj hvor jeg har lyst til at bade vejr". Men nød stedet og tog et par billeder. Så mange fisk og et par skildpadder.
Eli Creek var næste destination, her skulle vi gå en fornøjelig tur gennen floden, vandet gik kun ca. til lårbasserne. Smukt og ret praktisk! Når man blev tørstig tog man da bare en tår af vandet vi gik i!
En rigtig Rikke tur involverer selvfølgelig også et mindre drama… Vores "4 hjuls trækker" træk stadig kun med 2 hjul og kunne ikke klare mosten. Så sad vi fast. Lige ved vandkanten. Lige i tid til højvande. Så så man lige mig se døden i øjnene hver gang bølgerne skvulpede imod os. Intet at gøre - vi sad fast… Helt fast! Ryan ringede efter hjælp og vi ventede tålmodigt. Hjælpen kom i form af en "Goanna Brother" men så let skulle det ikke være. Til sidst blev vi kørt til vores Resort (Eurong) hvor vi checkede ind og slappede lidt af før aftensmad. Rikke gik i bad og opdagede at hun hverken havde rene trusser eller en bh med i tasken. Så hele turen var jeg i min bikini, tror i lige jeg var glad for jeg ikke var hoppet i vandet tidligere!
Aftens mad på Resortet. Bonus info: Anden aften i træk med mexi mad. Rygterne siger at i aften er mexi aften på Hostellet igen! Bliver snart i tvivl om hvor jeg befinder mig!
Aftenen gik med et par drinks eller 4. Quiz hvor vi fik en flot anden plads og vandt en kande øl! Sov fantastisk.
Op til morgenmads buffet og af sted på eventyr kl. 7.30. Vi startede med at bytte bil med det andet Goanna hold så vi kunne komme igennem sandbakkerne og hen til en ferskvands sø hvor vi badede. Herligt og tropisk. Vejret var godt og vi nød solen. Tilbage og byt bil igen. Gåtur i regnskov, myggespray fra top til tå så vi kunne gå nogenlunde i fred. Hyggelig gå tur, så en Blue winged Kookaburra og et par firben. Kørte tilbage til vores Resort hvor vi spiste frokost og det var så den tur. Kørte sammen med det andet hold tilbage så de kunne holde øje med os og trække os fri når det blev nødvendigt! Kom sikkert tilbage til Dingos Backpackers og er sikkert på jeg kommer til at sove fortrinligt i aften.
Jeg har nu været på verdens største sand ø (som også er world heritage) og det var okay. Ville bestemt ikke tage den tur igen, er i klar over hvor mange icecream scoops jeg kunne få hos Baskin Robbins for de penge? Jeg synes helt ærligt ikke jeg oplevede noget som jeg ikke kunne undvære. Det skulle dog lige være at se Dingoer som her ikke er mikset med at mulige andre (hunde) racer. Heldigvis var det en god gruppe, søde mennesker.
Jeg har også været på verdens anden største sand Ø, Moreton Island og det var federe fordi vi snorkede, svømmede med delfiner, sandboardede og sad på stranden og så solnedgang. Bare for lige at blære mig vil jeg også nævne at jeg skam også har oplevet verdens tredje største sand Ø, nemlig North Stradbroke Island som jeg besøgte i sin tid da jeg boede i Cleveland. Er der nogen der ved hvilken sand Ø der er den fjerde største??? For der har jeg ingen intentioner om nogensinde at sætte mine fødder!
- comments