Alaska dag 3:
Efter en noget mere rolig og søvnfyldt nat i bjergene vågnede vi friske og udhvilede. Morgenmaden på cafeen var super god og vi spiste næsten op på trods af de enorme mængder. Dagen i dag havde vi ikke helt styr på, men den skulle ihvertfald bruges inde i parken. Vi bestilte derfor madpakker på cafeen som lød til at være det “man gjorde” når man nu boede her (læs: in the middle of nowhere) og skulle på tur. Vi kørte ind i parken i løbet af formiddagen og nød at solen nu kom frem og ændrede den kølige 6-7 graders morgen temperatur til omkring 12 grader. Vi stoppede inde på Visitor center i parken og fandt hurtigt frem til at vi måtte vente til i morgen med at udforske den indre del af parken da dette kun kunne gøres ved at hoppe på Parkens busser. I stedet valgte vi at køre ud for at hilse på Parkens arbejdshunde. Det var en god idé for de omtrent 20 hunde lå på deres huse og solede sig og til vores held der var stort set ingen andre mennesker = vi havde rigelige mængder hundenus i sigte. Tre af arbejdshundene gik i gårde hvor vi havde mulighed for at klappe dem mens enkelte var hegnet af fir at få lidt fred. Disco, hendes bror Venture og en lidt ældre Prusik var klar til nus og klap. Alle tre var rolige og afbalancerede. De ville gerne nusses men veg sjældent fra deres solbadningssted på toppen af deres hundehus. Her brugte vi flere timer på at nusse og holde i pote med Disco som hurtigt blev meget gode venner med os. Vi lærte også om hundenes rolle i parken, som fragtdyr hen over vinteren hvor parken ellers lukker helt ned for alt anden trafik.

Efter en utroligt hyggelig formiddag med hundekys og klap kørte vi videre ind i parken på de 15 miles som alm biler må køre på. Her kom vi noget højere op i bjergene og landskabet ændrede sig igen til tundra med kun få spredte tynde grantræer (taiga). Vi besluttede at tage et lille hike ude hvor vejen blev lukket for biler, ved Savage River, og pakkede derfor rygsækken med madpakkerne derude. Her var træerne væk, og vi fulgte en trampesti ud langs med Savage River ind i en kløft. Herinde kunne man høre floden bruse og vinden i de spredte buske som stort set havde mistet bladene. Der var adskillige spor efter diverse klovdyr og Frederik var godt igang med at holde udkig efter dyr - hans sædvanlige rolle når vi er på tur. Nede i bunden af stien spottede han det første dyr, et arktisk jordegern (Arctic Ground squirrel). Den var næsten lige så hurtigt væk som den blev spottet, men sød var den. Det skulle vise sig at den fulgte os, for senere da vi spiste frokost på en stor klippe, tittede den frem igen. Vi spiste som sagt den medbragte frokost ude i landskabet, med udsigt ned igennem kløften. Det var skønt og ganske fantastisk med madder og cookies midt i Alaskas vildmark. Da vi vente snuden den anden vej havde Frederik også held med at spotte 3 Dall sheep som er en sky fåreart, helt hvid og med store snoede horn som ikke lever mange andre syder end her i Alaskas arktiske vildmark. Vi spottede først 2, og senere 3 mere på en klippekant. Så sejt!
Da vi kom retur til bilen var solen efterhånden væk og således var de lune 13 grader også. Vi trillede derfor retur ind igennem parken igen og fandt en kort gåtur inde i et område med lidt flere træer. Her var helt stille og måske netop derfor fik vi en lille bitte, fluffy snehare at se. Den var også lynhurtigt væk igen men den var utroligt fin med sine enormt behårede fødder. Hen ad eftermiddagen bevægede vi os til hotellet igen men var heldige at spotte en elgko på vejen. Vi bookede ligeledes en bus til dagen efter for se hele parken. Hvor end besværligt vi dog synes det var. Hjemme på hotellet spiste vi igen på cafeen hvilket jo var så smart (og den eneste mulighed hvis ikke man ville ud at køre igen) inden vi gik tidligt i seng for at være friske til morgendagens 11-12 timers bustur begyndende kl alt for tidligt (8.30) = vi skulle op før kl 07!